Dårligt helbred er en markant årsag til, at folk er på kontanthjælp
Ny undersøgelse af kontanthjælpsmodtageres helbredsforhold viser, at fysiske og psykiske sygdomme er en markant årsag til, at folk er på kontanthjælp.
- I 90 % af de knap 1000 sager, som Dansk Socialrådgiverforening har undersøgt, er helbredet en del af årsagen til, at borgeren er på kontanthjælp.
- I 68 % af sagerne vurderes borgerens helbred at være ’dårligt’ eller ’meget dårligt’.
- I 75 % af sagerne, er helbredsforholdene en væsentlig barriere for, at borgeren kan komme i arbejde.
I en fjerdel af sagerne er der tale om kronisk fysiske sygdomme eller fysiske handicaps.
Mens Folketinget behandler forslaget om at lægge loft over kontanthjælpen, viser Dansk Socialrådgiverforenings gennemgang af knap 1000 konkrete sager, at en stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere har så dårligt helbred, at det spænder ben for deres vej til arbejdsmarkedet.
-Der tegner sig et meget entydigt billede af, at dårligt helbred er en væsentlig årsag til, at folk ender på kontanthjælp. Det bør være et wake-up call for politikerne. For desværre har den politiske debat et helt andet fokus på, at motivation og lavere ydelser skal få folk i arbejde – og der skyder de langt forbi målet, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
-Politikerne er nødt til at se i øjnene, at en stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere simpelthen ikke er i stand til at reagere på økonomiske incitamenter – netop fordi helbredet spænder ben. De rejser sig ikke fra sengen eller kørestolen og hopper ud på arbejdsmarkedet, fordi man sætter ydelserne ned, siger hun.
Indsatser skal tage højde for borgernes helbred
Majbrit Berlau efterlyser en bedre koordineret, tidlig og sammenhængende indsats over for kontanthjælpsmodtagere med helbredsproblemer.
-Som socialrådgivere er en af vores vigtige opgaver at flytte folk fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes, er vi nødt til at arbejde sammen på tværs af det sociale system og sundhedssystemet og skabe sammenhæng i de indsatser, vi sætter i værk over for kontanthjælpsmodtagere. Ellers er konsekvensen blot, at borgere som i forvejen kæmper med fysisk eller psykisk sygdom, skal trækkes igennem en række udsigtsløse forløb, samtidige med, at de skal have livet på økonomisk lavblus til at hænge sammen, siger Majbrit Berlau.
Majbrit Berlau hæfter sig ved, at socialrådgiverne i undersøgelsen angiver, at det rent faktisk kan lykkes at rykke kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet inden for en overskuelig fremtid.
-Det er alvorligt, at borgernes helbred i hele 68 % af de sager, vi har set på, er ’dårligt’ eller ’meget dårligt’. Den faglige vurdering er heldigvis også, at det i mange tilfælde rent faktisk kan lade sig gøre at rykke en stor del af gruppen tættere på arbejdsmarkedet inden for en overskuelig periode. Men det kræver, at vi vender blikket mod målgruppen og tager udgangspunkt i de helbredsproblemer, de har, siger hun.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer politikerne til at lave en større kortlægning af kontanthjælpsmodtagernes helbredssituation.
-Vores gennemgang af knap 1000 sager giver en klar pejling på, at helbredssituationen blandt kontanthjælpsmodtagere er et væsentligt og overset problem. Det er ny og vigtig viden, der bør følges op af en større undersøgelse, der kan bidrage til at kvalificere indsatsen for at få folk i arbejde, siger Majbrit Berlau.