Beskæftigelsesminister: Reformer er nødvendige
De seneste års beskæftigelsesreformer er en nødvendighed, hvis økonomien i vores velfærdssamfund skal hænge sammen. Sådan lød det fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen under Socialrådgiverdage 2015. Han understregede, at han tager udfordringerne med at implementere de mange reformer alvorligt.
Socialrådgiverne har en særdeles vigtig rolle, hvis de mange reformer på beskæftigelsesområdet skal være succesfulde, understregede Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), da han trådte op på talerstolen ved Socialrådgiverdage 2015.
– Det er jer, som gør reformer til virkelighed. Uden jeres faglighed kom der intet ud af det, vi sidder og arbejder med på Christiansborg.
Og de mange reformer på beskæftigelsesområdet er en økonomisk nødvendighed, pointerede ministeren.
– Forudsætningen for, at vi kan få det velfærdssamfund, vi ønsker, og at økonomien kan hænge sammen, er, at vi får flyttet titusindvis af voksne danskere væk fra offentlig forsørgelse. Flere danskere skal arbejde mere, og færre voksne danskere skal forsørges af det offentlige.
Ind med de økonomiske incitamenter
Og midlet til at flytte ledige ind på arbejdsmarkedet er økonomiske incitamenter, understregede Jørn Neergaard Larsen.
– Politisk har vi gearet dagpengereformen til, at man belønnes for at tage et hvilket som helst job. Man bliver ikke længere straffet for at tage et korttidsjob. Tanken er, at mennesker, som har arbejdsevne, understøttes til at tage job af enhver art og komme videre derfra.
Når arbejdet med efterårets reformer er gennemført, vil regeringen i foråret 2016 sætte ind med en Jobreform 2, som indeholder skattelettelser til de lavestlønnede, fortalte ministeren.
Han henviser blandt andet til Dagpengekommissionens rapport, som fremhæver de økonomiske incitamenters virkning over for ledige med arbejdsevne.
Hjælp på vej til udsatte lediges sagsbehandling
I forhold til indsatsen for ledige med stærkt nedsat eller ingen arbejdsevne kan der være politisk hjælp på vej til at lette sagsbehandlingen, fortalte beskæftigelsesministeren.
– Socialrådgivere skal ikke spilde tid på sager om for eksempelvis førtidspension, hvor det er selvklart, at der enten skal gives førtidspension eller ikke. Vi vil lette sagsgangene på dette område, sagde han og understregede, at målet er en social beskæftigelsesindsats, hvor borgerne oplever, at de er i centrum, at de bliver hørt og respekteret og at de har mulighed for at sige fra.
Er opmærksom på reform-udfordringer
Jørn Neergaard Larsen fremhævede, at det går fremad med implementeringen af blandt andet førtidspensionsreformen, hvilket eksempelvis kan ses på stigningen i antallet af fleksjob med lave timetal.
– Samtidig tager vi det alvorligt, de steder, hvor der er problemer, eksempelvis med ressourceforløb, sagde ministeren og understregede desuden, at han er opmærksom på de problemer med blandt andet sygedagpengereformen, som en ny undersøgelse blandt socialrådgivere på beskæftigelsesområdet viser.
Ministeren har dog indtil videre afvist at ændre sygedagpengereformens forkortede frist for vurdering af syge borgere, som ifølge 66 procent socialrådgiverne i DS-undersøgelsen ikke er fagligt forsvarlig. Flere folketingsmedlemmer vil nu have ministeren i samråd om reformen.
Forligspartierne bag satspuljeaftalen har afsat 49 millioner kroner over fire år til at styrke ressourceforløbene for udsatte ledige.
Ledige uden arbejdsevne skal ikke rammes af 225-timersregel
Under diskussionen om udsatte ledige benyttede socialrådgiver Flora Ghosh fra LivaRehab – Center for Behandling og Rehabilitering af Kvinder lejligheden til at spørge ministeren, hvad han ville gøre for at sikre, at ledige med store sociale problemer ikke blev ramt af 225-timersreglen.
– Når man er på kontanthjælp skal man – hvis man har en arbejdsevne – stå til rådighed. Men jeg er sikker på, at langt de fleste reelt er fritaget for 225-timersreglen, da deres arbejdsevne er meget lav. Man bliver kun ramt af 225 timersreglen, hvis man har evne til at tage et reelt fuldtidsjob, forsikrede han.
Hvis flere ledige skal på arbejdsmarkedet, stiller det også krav til integrationsindsatsen, sagde ministeren. Målet er at sikre, at flere flygtninge med arbejdsevne kan komme ind på arbejdsmarkedet.
Også her er økonomiske incitamenter – navnlig den nye lave integrationsydelse – midlet, som ifølge regeringen skal få flere i beskæftigelse.
Minister: Lav integrationsydelse er et politisk valg
Her spurgte socialrådgiver Signe Færch fra Greve Kommunes Børne- og Familieafdeling ministeren, hvad regeringen vil gøre for de mange flygtninge, som ikke kommer i job, men bliver isoleret på en ydelse, der er langt lavere end kontanthjælp.
Jørn Neergaard Larsen svarede, at et flertal på Christiansborg har taget et politisk valg.
– Vi vil have, at voksne, som har arbejdsevne, når de kommer til Danmark, skal have et arbejde. Det er afgørende – også for børn – at mindst én forælder kommer ind på arbejdsmarkedet.
De faglige rammer for at sikre beskæftigelse til de pågældende flygtninge nævnte ministeren dog ikke.
Efter tilhørernes spørgsmål til ministeren takkede DS-formand Majbrit Berlau ham for at gå i dialog med socialrådgiverne og understregede, at der er nok at tale om ved fremtidige møder mellem Dansk Socialrådgiverforening og beskæftigelsesministeren.
– Du hører fra os, sagde hun med et smil.