Ankestyrelsen: For få børnesamtaler og tilsynsbesøg

Undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunernes tilsyn med børn anbragt uden for hjemmet halter. Det er ikke godt nok, siger minister. Socialrådgivernes formand er enig, og efterlyser fokus på arbejdsvilkår og klare retningslinjer.

Der bliver ikke holdt børnesamtaler med alle anbragte børn. Og kravet om to tilsynsbesøg pr. år indfries heller ikke af alle kommuner.

Det konkluderer Ankestyrelsen, der har undersøgt de to former for tilsyn, som kommunerne skal foretage.

Det drejer sig om tilsynet med det enkelte barn, som skal foretages af den kommune, som har anbragt barnet. Samt det såkaldte driftstilsyn, som den kommune, hvor institutionen ligger eller plejefamilien bor, har ansvaret for.

Hver femte tilsynsbesøg hos plejefamilier uden børnesamtale

Kulegravningen, der er foretaget i 10 kommuner, viser, at 45 procent af de anbragte børn i plejefamilier fik de to lovpligtige tilsynsbesøg. 40 procent af børnene fik kun ét tilsynsbesøg pr. år, hvor Barnets Reform stiller krav om to årlige besøg. 14 procent fik ingen besøg.

Derudover skal de ”personrettede” tilsynsbesøg indeholde samtaler med de anbragte børn – hvor kun barnet og den tilsynsførende er til stede.

Ved 59 procent af tilsynsbesøgene blev der gennemført samtaler, hvor kun barnet og den tilsynsførende var til stede. 20 procent af samtalerne blev gennemført, mens plejeforældrene var til stede. Og 21 procent af tilsynsbesøgene blev gennemført uden børnesamtaler.

Flere børnesamtaler ved tilsyn på institutioner

De tilsvarende tal for institutioner og opholdssteder ser sådan ud:

26 procent af anbringelsesstederne svarer, at alle de anbragte børn fik to ”personrettede” tilsyn i 2011. 44 procent svarer, at det ikke var alle, mens 21 procent svarer, at det var de færreste.

I forhold til børnesamtalen svarer 79 procent af anbringelsesstederne, at den tilsynsførende talte alene med barnet. 11 procent svarer, at der var personale til stede under samtalen, mens andre 11 procent svarede, at børnesamtalen ikke blev gennemført.

Hård kritik fra socialminister

Kulegravningen af kommunernes tilsyn er gennemført for socialministeren, som er skuffet over resultatet.

”Det er især den ringe børneinddragelse, som slår mig. Det er trist, trist, trist, at vi ikke er i stand til at vise så udsatte og sårbare børn, at deres liv handler om dem. Deres liv er tilsyneladende betragtet som en arbejdsplads eller en sag i bunken på kommunen, når de ikke bliver hørt ved tilsynsbesøget, siger socialminister Karen Hækkerup (S) til Jyllands-Posten.

DS: Efterlyser holdbar løsning – kig til Sverige

Bettina Post erkender, at der er plads til forbedring, men mener dog, at Karen Hækkerups kritik er for hårdt trukket op.

– Vi har gang på gang dokumenteret, at socialrådgiverne arbejder under et kæmpe tidspres. Både på grund af for mange sager og på grund af for mange administrative opgaver. En undersøgelse fra 2011 viser, at socialrådgiverne gennemsnitligt har 17 procent flere sager, end det vi anbefaler som et maksimum.

– Vi har siden 2007 opfordret til, at man fra politisk hold gør noget ved det – men uden held. Ikke desto mindre er de høje sagstal en af hovedårsagerne til, at socialrådgiverne simpelthen ikke kan nå at gøre alt det i hver enkelt sag, som loven foreskriver, pointerer Bettina Post.

– Jeg savner, at de ansvarlige politikere tager ansvaret på sig, og finder en løsning. Og her er vejledende sagstal oplagt. Det viser den seneste forskning fra Sverige, hvor krav om en tæt opfølgning af udsatte børn og unge har medført, at socialrådgivere har ansvar for 15-20 sager, mens danske socialrådgivere har fra 30 og helt op til 60 sager, siger Bettina Post og tilføjer:

– Og så er der noget, der tyder på, at der mangler klare retningslinjer for, hvordan især tilsyn i plejefamilier skal foregå. Både det driftsmæssige og det personrettede. Og det skal jo bare bringes i orden.