Spørgehjørnet: Min kollega virker stresset. Hvad gør jeg?

SVAR: Det er svært at stå på sidelinjen og se en kollega have det skidt. Nogen får lyst til straks at tilbyde hjælp, mens andre bliver usikre på, om de skal sige noget, eller om de risikerer at gøre situationen værre ved at blande sig.

Men som kollega kan man faktisk spille en vigtig rolle, når en medarbejder viser tegn på stress.

”Det er vigtigt, at man ikke lader som ingenting, men at man viser omsorg og interesse ved at spørge, hvordan ens kollega har det. Det kan gøre en stor forskel for en person, der føler sig presset,” siger Elisabeth Huus Pedersen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Socialrådgiverforening.

Det er ikke din opgave at agere terapeut eller overtage kollegaens arbejdsopgaver. Til gengæld kan du lytte, vise omsorg og eventuelt hjælpe med at få et overblik over det, der presser. Du kan stille din kollega spørgsmålet: ”Hvad tror du, der kunne hjælpe dig lige nu?” Det giver kollegaen mulighed for at stoppe op og få øje på, hvad der presser og hvad der er brug for i situationen. Du kan også foreslå din kollega at få et lægetjek. Det er særligt vigtigt, at den stressramte kollega kontakter sin leder, som har ansvaret for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og som har mulighed for at iværksætte gode løsninger.

”Mange stressramte har svært ved selv at se, at der er noget galt og tænker derfor ikke på at række ud efter hjælp. Derfor kan det være en stor støtte, at en kollega viser, at man har lagt mærke til situationen og gerne vil hjælpe.”

Hvis belastningen hænger sammen med forhold på arbejdspladsen – for eksempel mængden af arbejdsopgaver, uklare krav, svære situationer med borgere eller manglende faglig støtte, er det relevant at du og din stressramte kollega aftaler at kontakte arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten. De har gode muligheder for at gøre ledelsen opmærksom på, at der er problemer, som måske belaster flere kolleger på arbejdspladsen. De kan også foreslå initiativer, der kan tage hånd om de belastede kolleger, og foreslå konkrete forebyggelsesindsatser, som kan sikre, at flere kolleger undgår at blive stressede på grund af arbejdsmiljøet.

Stressforebyggelse er en fælles opgave

Stress er sjældent kun den enkeltes problem. For socialrådgivere kan belastningen blandt andet hænge sammen med høje sagstal, komplekse sager, følelsesmæssige krav, uklare forventninger, dårligt samarbejdsklima, hyppige omstillinger eller manglende tid og ressourcer til at udføre arbejdet fagligt forsvarligt.

”Et godt arbejdsmiljø bygger på, at vi holder øje med hinanden og reagerer, når nogen ikke trives. På socialrådgiverarbejdspladser handler forebyggelse om rum til faglig sparring, tydelig prioritering og fælles snakke om, hvad man kan gøre, hvis kravene overstiger de tilgængelige ressourcer. Jo tidligere I tager fat på problemerne, jo lettere er det at forebygge, at de vokser sig større.”