Spørgehjørnet: Må din leder bede dig tjekke mails og besvare opkald i din ferie?

Du har lagt autosvar på mailen, tasken er pakket, og hverdagen er parkeret. Men så dukker tanken op: Må din leder egentlig bede dig om at tjekke mails eller tage telefonen, mens du holder ferie?

  • Må din leder bede dig om at tjekke mails og besvare opkald i din ferie?

    Svar:
    Nej

     

Når du holder ferie, har du ret til at koble helt af. Din leder kan derfor ikke kræve, at du tjekker mails, svarer opkald eller står til rådighed under din ferie.

Oplever du alligevel en forventning eller et pres om at være tilgængelig, kan du tage fat i:

    • Din tillidsrepræsentant
    • DS Medlemsservice på tlf. 70 10 10 99 eller kontakt@socialraadgiverne.dk

Kilde: Lotte Witt, jurist i Dansk Socialrådgiverforening.