Den virtuelle valgkamp gløder

På Facebook er valgkampen til de ledige poster i Dansk Socialrådgiverforening allerede i fuld gang. Fagbladet Socialrådgiveren følger op.

I denne uge har der været masser af aktivitet på Dansk Socialrådgiverforenings Facebookprofil. Efter at det mandag stod klart, at der ville blive kampvalg til nærmest samtlige politiske poster, kastede mange medlemmer og kandidater sig ud i en virtuel valgkamp.

Især formandskandidaterne Majbrit Berlau og John Hatting har kastet sig over tasterne, hvor emnerne spænder vidt – lige fra synet på OK13, beskyttelse af socialrådgivertitlen og partitilhørsforhold.

Fagbladet følger op

Valgkampen på nettet – såvel som ude i den virkelige verden – fortsætter frem til den 11. november, der er sidste frist for at stemme. Både på Dansk Socialrådgiverforenings officielle Facebookprofil og på nogle af kandidaternes egne profiler.

Fagbladet Socialrådgiveren følger med i debatten og bringer nogle af spørgsmålene og svarene i bladet.