TR & AMiR på arbejdsmiljøværksted

Finder I tid til at få samlet op og koordineret jeres indsatser som TR og AMiR? Arbejdsmiljøværkstedet er et tilbud til TR og AMiR fra samme arbejdsplads.

DS Region Nord afholder et arbejdsmiljøværksted 14. september, hvor I som TR og AMiR fra samme arbejdsplads kan få tid til at samle op, koordinere jeres indsatser og lægge en fælles strategi for, hvordan I sammen kan håndtere et problem med arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads.

I kommer i arbejdstøjet og skal på dagen arbejde med en konkret problemstilling eller en forandring ,som I ønsker at skabe på jeres arbejdsplads. Vi arbejder med kontekstanalyse, kollegernes motivation og hvem. I skal involvere. Og I får feedback på jeres plan.

Undervisningen varetages af Region Nords egne arbejdsmiljøkonsulenter.

» Tilmelding kan ske her.