Få mandat fra klubben

Du som TR forhandler den årlige løn på vegne af klubben. Derfor skal klubmedlemmerne give dig et såkaldt mandat til at forhandle.

Hvad er et mandat?

Et mandat er den aftale, du laver med klubben på din arbejdsplads, før du går til den årlige lønforhandling.

Mandatet er jeres fælles beslutning og svar på:

  • hvad vil I opnå?
  • hvad er vigtigst?
  • hvad kan du acceptere?

Mandatet er din sikkerhed: Hvis du forhandler inden for mandatet, har du kollegernes opbakning. – Uden mandat risikerer du at stå alene med ansvaret for resultatet.

Sådan får du mandat fra klubben

Som TR kan du indkalde DS-medlemmerne til et klubmøde.

På klubmødet kan I drøfte:

  • Hvad er det vigtigste for jer i år?
  • Skal alle have noget, eller skal bestemte grupper prioriteres?
  • Hvad mener vi, er det bedste resultat?
  • Hvad er det realistiske?
  • Hvad er det mindste acceptable?

Skriv mandatet ned. Det kan være kort, men det skal være tydeligt.

Eksempel på et mandat:
“Vi prioriterer lønløft til basisstillinger. Mindst to medarbejdere skal have funktionsløn for nye opgaver.”

Det gør det lettere for dig at navigere under forhandlingen med et mandat fra DS-medlemmerne i klubben.

Få inspiration til jeres drøftelse

Når skal I skal have en drøftelse af, hvad I prioriterer, hvad I vil acceptere etc., så kan I på klubmødet spille “Lønstrategispillet”. Det leder jer frem til en drøftelse af, hvad I vil prioritere.

Spillekort til lønstrategispillet

Lønstrategispillets regler

 

Eksempel på mandat til lønforhandling

Klubben har besluttet, at målet ved den kommende årlige lønforhandling er, at alle basisstillinger skal aflønnes med grundløn 38. Aftalen skal gælde både nuværende og kommende ansatte.

Ved forhandlingen kan følgende forhold bringes i spil (prioriteret rækkefølge):

  • Nuværende tillæg kan indgå i finansieringen af grundlønsfordelingen
  • Aftalen kan gælde nuværende ansatte, mens nyansatte omfattes af aftalen efter et antal år på arbejdspladsen (max. tre år)
  • Grundløn 38 kan indføres over tid (stilling x, y og z nu, de øvrige til næste år)

Hvis der ikke kan opnås enighed om at indføre grundløn 38, er målet:

  • Alle basisstillinger aflønnes med minimum grundløn 35 plus 2 trin kvalifikations- eller funktionsløn

Mindstekravet er:

  • Der igangsættes stillingsvurdering med henblik på at fastsætte en standard for funktioner og kvalifikationer i basisstillinger med forskellig grundløn.
  • Der opnås ligestilling med socialformidlere

Kontakt