Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

En helt ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er trådt i kraft 1. november 2020 Bekendtgørelsen vil få stor betydning for især det forebyggende arbejdsmiljøarbejde

Bekendtgørelsen samler og tydeliggør de eksisterende regler vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen har desuden mange nye bestemmelser om påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø, og den tydeliggør, at arbejdsgiveren har ansvar for at forebygge problemer med psykisk arbejdsmiljø:

  • “§ 5. Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø både ud fra en enkeltvis og samlet vurdering er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og lang sigt”.

Samtidig synliggør bekendtgørelsen Arbejdstilsynets gældende praksis i forhold til hvornår der udstedes påbud til arbejdspladsen om at rette op på arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdsgiveren har ansvaret for at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet forklarer arbejdsgiveransvaret på denne måde:

“Bekendtgørelsen stiller krav om, at medarbejderne hverken nu eller på længere sigt må blive syge eller komme til skade på grund af påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder med andre ord, at arbejdsgiver er forpligtet til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø.

I bekendtgørelsen stilles krav om, at virksomhedernes forebyggelse skal have fokus på organisatoriske og kollektive tiltag frem for individuelle tiltag. I det forebyggende arbejde skal der bl.a. være fokus på planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, på oplæring og instruktion af medarbejderne og på medarbejdernes muligheder for støtte og indflydelse i arbejdet. Virksomhederne kan selv bestemme, hvilke konkrete metoder de vil benytte.”

Fem områder

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om følgende fem påvirkningsområder (risikofaktorer):

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikan
  • Arbejdsrelateret vold

Hver af disse påvirkningsområder er udstyret med paragraffer om arbejdsgivers pligt, en definition af området samt hvilke faktorer, der indgår i en vurderingen af, om påvirkningen udgør en risiko for sikkerhed og sundhed.

Øvrige vigtige bestemmelser i bekendtgørelsen

  • Påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø opstår i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, organisatoriske forhold, arbejdets indhold (herunder kravene i arbejdet), den måde arbejdet udføres på samt de sociale relationer i arbejdet.
  • Arbejdsgiver skal tage hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.
  • Arbejdsgiver skal have eller skaffe den nødvendige sagkundskab i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
  • Arbejdsgiveren skal sørge for at ansatte får oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt (ved ansættelse, forflyttelse, ændring i opgaver eller udstyr, teknologi og tekniske hjælpemidler).
  • Arbejdsgiver skal føre tilsyn med at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
  • Der skal være en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig indretning af arbejdspladsen.

Vejledninger til bekendtgørelsen

I løbet af 2021 og 2022 skal Arbejdstilsynet lave helt nye vejledninger om ’Stor arbejdsmængde og tidspres’, ’Uklare krav og modstridende krav i arbejdet’ samt ’Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker’.

Der findes allerede i dag vejledninger fra Arbejdstilsynet om Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane samt om Arbejdsrelateret vold

Desuden findes der en vejledning om Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet.

Hvordan kan bekendtgørelsen anvendes på arbejdspladsen?

Bekendtgørelse er et nyt meget vigtigt redskab i arbejdspladsernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Den kan understøtte dialogen i MED-udvalg, arbejdsmiljøudvalg og i arbejdsmiljøgrupperne.

Bekendtgørelsen kan også bruges i dialogen med de arbejdsgivere, hvor arbejdspladsen har problemer med arbejdsmiljø, idet den tydeliggør arbejdsgiverens ansvar.

Bekendtgørelsen tydeliggør, hvornår Arbejdstilsynet skal skride ind, og kan derfor medføre flere klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet.

Kontakt din konsulent i Dansk Socialrådgiverforening, hvis du ønsker sparring om hvordan du kan anvende bekendtgørelsen og vejledningerne på din arbejdsplads.

Kontakt