AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav

Arbejdstilsynets vejledning handler om forebyggelse og håndtering af høje følelsesmæssige krav på arbejdspladsen. Den uddyber og forklarer bestemmelserne i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

AT-vejledningen beskriver arbejdsgiverens pligter i forhold til at arbejde forebyggende i forhold til høje følelsesmæssige krav.

Definition

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker defineres som arbejde, der indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, herunder borgere og kunder, og hvor kontakten stiller høje krav til at:

1. sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller adfærd,
2. håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller
3. tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.

Tegn på høje følelsesmæssige krav

Der kan være mange forskellige tegn på høje følelsesmæssige krav på arbejdspladsen, og vejledningen indeholder en lang liste med eksempler.

Det er for eksempel konflikter med borgerne eller internt på arbejdspladsen, fejl i arbejdet, mangel på engagement, kynisk tilgang eller overinvolvering i de mennesker man arbejder med, negativ kritik og klager.

Pligter

Høje følelsesmæssige krav må ikke forringe de ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt, og arbejdsgiveren skal iværksætte effektive tiltag, så de ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade.

Arbejdsgiveren skal løbende afdække, om der er høje følelsesmæssige krav på arbejdspladsen, og hvis det er tilfældet, skal det vurderes, om risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget.

Risikovurdering

Hvis der er høje følelsesmæssige krav på arbejdspladsen, skal arbejdsgiveren vurdere, om risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget.

Risikoen er ikke effektivt forebygget, når de forebyggende tiltag ikke matcher omfanget og karakteren af den kontakt, der stiller høje følelsesmæssige krav.

Omfanget afhænger bl.a. hvor ofte kontakten er til stede i det daglige arbejde, og hvor længe det har stået på.

Karakteren afhænger af kompleksiteten af borgernes livsomstændigheder, hvor udfordrende borgernes adfærd er, kompleksiteten af de ansattes opgaver i forhold til borgeren samt hvilke konkrete følelsesmæssige krav kontakten stiller, og hvor høje disse krav er.

Om de forebyggende tiltag matcher omfanget og karakteren af kontakten afhænger bl.a. af om tiltagene er tilstrækkelige og relevante i forhold til at kunne forberede kontakten, varetage kontakten og at kunne efterbearbejde kontakten.

Risikoen indfinder sig desto hurtigere, jo mere den belastende kontakt fylder i det daglige arbejde, jo sværere karakteren af kontakten er og jo mindre de forebyggende tiltag matcher omfang og karakter af de høje følelsesmæssige krav.

Desuden skal arbejdsgiver vurdere, om der er andre påvirkninger i arbejdet, der kan øge risikoen ved høje følelsesmæssige krav. Fx risiko for vold i arbejdet, stor arbejdsmængde og tidspres, uklare krav i arbejdet, modstridende krav i arbejdet, uhensigtsmæssige fysiske rammer og støj.

Forebyggelsestiltag

Arbejdsgiveren har pligt til at iværksætte forebyggende tiltag, når det er nødvendigt for at sikre, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tiltagene skal være effektive, så de ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade. De vigtigste tiltag er:

• Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så arbejdet er forsvarligt.
• Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet.
• Støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer.
• Indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde, som skal udføres.
• Hensyn til ansattes forudsætninger.
• Beskyttelse af særligt følsomme risikogrupper

I vejledningen uddybes ovenstående punkter med mange forskellige forslag til, hvordan tiltagene kan udmøntes i praksis. Der er også konkrete eksempler på, hvordan arbejdspladser har håndteret udfordringerne i praksis.

Arbejdsgiveren skal foretage afdækningen, vurderingen og forebyggelsestiltagene i samarbejde med de ansatte.

Vejledningen pointerer, at arbejdsgiveren har pligt til at føre effektivt tilsyn med at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler

Arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg (arbejdsmiljøorganisationen) spiller en uhyre vigtig rolle i forhold til at sætte fokus på, hvordan man bedst muligt kan forebygge problemer som følge af høje følelsesmæssige krav.

Konkret kan man sætte AT-vejledningen på dagsordenen på et MED-udvalgsmøde/arbejdsmiljøudvalgsmøde. Her kan I drøfte følgende spørgsmål:

• Hvordan kan vi løbende i praksis afdække om der er høje følelsesmæssige krav i arbejdet og om det udgør en risiko for sikkerhed og sundhed, herunder om den nuværende forebyggelse er tilstrækkelig?
• Hvilke nye tiltag skal vi indføre, der kan fjerne eller nedbringe høje følelsesmæssige krav og/eller øge forebyggelsen, sådan at risiko for sikkerhed og sundhed mindskes?
• Skal vores retningslinjer (personalepolitik) om arbejdsbetinget stress opdateres som følge af den nye AT-vejledning?
• Er vores spørgsmål i APV og trivselsmåling dækkende i forhold til høje følelsesmæssige krav i arbejdet?
• Har vi de rette kompetencer blandt arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere til at arbejde forebyggende med høje følelsesmæssige krav?

» Arbejdstilsynets vejledning: Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

» Arbejdstilsynets temaside: Høje følelsesmæssige krav