AT-vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres

Arbejdstilsynet har udarbejdet en særlig vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres som følge af bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets vejledning handler om forebyggelse og håndtering af stor arbejdsmængde og tidspres på arbejdspladsen. Den uddyber og forklarer bestemmelserne i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

AT-vejledningen beskriver arbejdsgiverens pligter i forhold til at arbejde forebyggende med stor arbejdsmængde og tidspres.

Definition

Stor arbejdsmængde og tidspres defineres som en ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet, således at de ansatte arbejder

– intensivt, for eksempel i højt tempo eller uden pauser til restitution, eller
– mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution

Tegn på stor arbejdsmængde og tidspres

Der kan være mange forskellige tegn på stor arbejdsmængde og tidspres på arbejdspladsen, og vejledningen indeholder en lang liste med eksempler som: vigtige opgaver udføres ikke, frister overholdes ikke, fejl i arbejdet, kritik af arbejdet, konflikter, samarbejdsproblemer, manglende tid til at holde pauser, lange arbejdsdage, højt sygefravær, høj personaleomsætning.

Pligter
Stor arbejdsmængde og tidspres må ikke forringe de ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt, og arbejdsgiveren skal iværksætte effektive tiltag, så de ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade.

Arbejdsgiveren skal løbende afdække, om der er stor arbejdsmængde og tidspres på arbejdspladsen, og hvis det er tilfældet, skal det vurderes, om risikoen for de ansattes sundhed er effektivt forebygget.

Risikovurdering

Hvis der er stor arbejdsmængde og tidspres i virksomheden, skal arbejdsgiveren vurdere, om risikoen for dine ansattes sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget.

Risikoen er ikke effektivt forebygget, når der er en ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet, medfører en eller flere af følgende tre situationer:

  1. Der er ansatte, som i en længere periode arbejder så intensivt for at nå deres arbejdsopgaver, at de ikke har mulighed for tilstrækkelig restitution i løbet af arbejdstiden.
  2. Der er ansatte, som i en længere periode arbejder så mange timer for at nå deres arbejdsopgaver, at de ikke har mulighed for tilstrækkelig restitution mellem arbejdsdagene.
  3. Der er ansatte, som arbejder uden muligheden for tilstrækkelig restitution eller i så højt tempo, at det kan medføre arbejdsulykker.

Vejledningen giver yderligere hjælp til vurderingen af risikoen. Der skal blandt andet ses på omfanget og varighed samt på mulighederne for restitution. Desuden skal arbejdsgiver vurdere, om der er andre påvirkninger i arbejdet, der kan øge risikoen ved stor arbejdsmængde og tidspres. Fx  høje krav til opmærksomhed og koncentration, høj sværhedsgrad i arbejdet, stor ansvarlighed for andre mennesker eller værdier, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker eller uklare og modstridende krav i arbejdet.

Forebyggelsestiltag

Arbejdsgiveren har pligt til at iværksætte forebyggende tiltag, når det er nødvendigt for at sikre, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Tiltagene skal være effektive, så de ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade. De vigtigste tiltag er:

  • Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så arbejdet er forsvarligt.
  • Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet.
  • Støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer.
  • Indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde, som skal udføres.
  • Hensyn til ansattes forudsætninger.
  • Beskyttelse af særligt følsomme risikogrupper.

I vejledningen uddybes ovenstående punkter med mange forskellige forslag til hvordan tiltagene kan udmøntes i praksis. Der er også konkrete eksempler på hvordan arbejdspladser har håndteret udfordringerne i praksis.

Arbejdsgiveren skal foretage afdækningen, vurderingen og forebyggelsestiltagene i samarbejde med de ansatte.

Vejledningen pointerer, at arbejdsgiveren har pligt til at føre effektivt tilsyn med at arbejdet udføres forsvarligt.

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler
Arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg (arbejdsmiljøorganisationen) spiller en uhyre vigtig rolle i forhold til at sætte fokus på, hvordan man bedst muligt kan forebygge problemer som følge af stor arbejdsmængde og tidspres.

Konkret kan man sætte AT-vejledningen på dagsordenen på et MED-udvalgsmøde/arbejdsmiljøudvalget. Her kan I drøfte følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan vi løbende i praksis afdække stor arbejdsmængde og tidspres og risiko for sikkerhed og sundhed?
  • Hvilke nye tiltag skal vi indføre, der kan nedbringe stor arbejdsmængde og tidspres og forebygge risiko for sikkerhed og sundhed?
  • Skal vores retningslinjer (personalepolitik) om arbejdsrelateret stress opdateres som følge af den nye AT-vejledning?
  • Er vores spørgsmål i APV og trivselsmåling dækkende for stor arbejdsmængde og tidspres?
  • Har vi de rette kompetencer blandt arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere til at arbejde forebyggende med stor arbejdsmængde og tidspres?

» Arbejdstilsynets vejledning: AT-vejledning 4.1.1.-2.-Stor arbejdsmængde og tidspres.

Kontakt