Hvad kan få dig til at blive i dit job?
Hvad er en god arbejdsplads? Hvad får dig til at blive – og hvad kan få dig til at overveje at søge væk? Deltag i undersøgelsen og hjælp Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Socialrådgiverforening med at blive endnu klogere på rekruttering og fastholdelse af socialrådgivere.
Har du tjekket din mail?
For hvis du er kommunalt ansat socialrådgiver uden personaleansvar, har du den 1. september fået tilsendt en survey til din indbakke med spørgsmål om dine erfaringer med den gode arbejdsplads, jobskifte og tilknytning på den kommunale arbejdsplads.
Dine svar skal hjælpe Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Socialrådgiverforening med at blive endnu klogere på rekruttering og fastholdelse af socialrådgivere.
På 10 dage har 10 procent gennemført undersøgelsen. Det er flot, men vi vil gerne have mange flere besvarelser. Undersøgelsen er en del af et overenskomstprojekt aftalt mellem Dansk
Socialrådgiverforening og KL, som handler om at analysere socialrådgivernes mobilitet på arbejdsmarkedet.
Du har mulighed for at deltage i undersøgelsen frem til tirsdag den 23. september.