Følg Rep ´12 på Facebook

Nogle af højdepunkterne fra weekendens repræsentantskabsmøde vil i løbet af weekenden blive lagt ud på Dansk Socialrådgiverforenings Facebookprofil. Alle kan deltage i debatterne.

Hvad har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) på hjerte? Hvem får Den Gyldne Socialrådgiver? Og hvad med jubilæumslegatet?

Er du ikke blandt de delegerede, men nysgerrig efter at vide, hvad der foregår fredag og lørdag på repræsentantskabsmødet i Kolding, kan du følge med på Facebook. Er du med på mødet, kan du også klikke dig ind og deltage i debatterne undervejs.