Socialt udsatte

Fælles for socialt udsatte er, at de ofte har komplekse og sammensatte problemer, der ikke umiddelbart kan løses isoleret og enkeltvist samt at størstedelen har været i det sociale system i mange år. Socialt udsatte har derfor i høj grad brug for en helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret indsats. Systemet skal indrettes, så det passer til den enkelte borger – og ikke omvendt. Det betyder, at kommunerne skal skabe sammenhæng og indrette sig, så borgeren kan finde rundt i systemet.

Socialrådgivere på udsatteområdet arbejder med mange forskellige målgrupper, eksempelvis stofmisbrugere, hjemløse, kvinder på krisecentre, indsatte mv. Dansk Socialrådgiverforenings politiske arbejde på udsatteområdet dækker således over en lang række af områder. Fælles for hele området er tre overordnede punkter:

Rehabilitering er et nøgleord

Løsningen af de mange forskellige problemer, socialt udsatte ofte kæmper med, såsom arbejdsløshed, svigtende helbred, misbrug, manglende bolig, kriminalitet og gæld blandt andet, kræver en helhedsorienteret, sammenhængende indsats med én koordinerende sagsbehandler og længerevarende rehabiliteringsforløb, der koordineret og individuelt afpasset tager sig af hele borgerens livssituation.

Det indebærer, at kommunerne og regionerne sikrer gode overgange mellem sundhedsindsatsen og den kommunale sociale indsats samt, at kommunerne internt skaber sammenhæng mellem de forskellige forvaltninger. Der skal skabes nye rammer for kommunernes og regionernes arbejde, nye tværsektorielle og tværfaglige arbejdsformer, og der skal gøres op med institutionaliserede grænser og handlemåder.

Se mere om rehabilitering.

Et opgør med fattigdom

42.200 danskere lever i fattigdom ifølge den danske fattigdomsgrænse. Mange af disse er socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere. Fattigdom i længere perioder kan betyde dårligere helbredstilstand, lavere uddannelsesniveau for børn i fattige familier og mindre deltagelse i det demokratiske liv. Risikoen for sociale problemer øges markant for personer, der lever under eller tæt på fattigdomsgrænsen.

Dansk Socialrådgiverforening har siden 2010 arbejdet på at få skabt en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, bl.a. i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse. DS var derfor glade for, da den officiel fattigdomsgrænse blev indført. Desværre blev den igen afskaffet. Dansk Socialrådgiverforning arbejder fortsat for at den genindføres, så diskussionen om fattige og udsatte, der risikerer at havne i langvarig fattigdom kvalificeres. DS arbejder fortsat aktivt for at bekæmpe fattigdom og konsekvenserne heraf – herunder konsekvenserne for børn i fattige familier. Se eventuel afsnittet om Børnefattigdom.

Socialøkonomi virker

Socialøkonomiske virksomheder og projekter er både et tilskud til samfundet og en mulighed for inklusion af de allermest socialt udsatte. Socialøkonomi kan med et alternativt arbejdsmarked skabe meningsfuld beskæftigelse til de mest udsatte borgere. Beskæftigelse, der er relateret til det sted, de lever, og som kan give dem en rolle ift. andre, anerkendelse og nyt perspektiv i deres liv.

Socialøkonomiske arbejdspladser har et dobbelt perspektiv for de marginaliserede. De kan med en motiverende ramme og meningsfuldt indhold lægge op til, at borgerne udvikler sig personligt hen mod arbejdsmarked og uddannelse. Det gør socialøkonomi selvskreven i en samlet strategi for at få kontanthjælpsmodtagere og pensionister ind i uddannelse og arbejde igen. De kan også være en permanent ordning for borgere, der f.eks. pga. varigt og betydeligt nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at gennemføre et sådant personligt udviklingsforløb. Socialøkonomiens fokus på at udvikle deltagernes motivation og evne til at gå ind i uddannelse eller beskæftigelses er således et vigtigt element i borgerens samlede rehabilitering.

Stofmisbrug

En betydelig del af de socialt udsatte borgere har et stofmisbrug af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer. Det kan medføre skader eller proglemer for vedkommende selv og / eller nærtstående personer og for samfundet. Stofmisbrug medfører ofte andre sociale problemer som eksempelvis hjemløshed, psykisk sygdom, gæld og manglende socialt netværk.

Socialrådgivere, der arbejder med stofmisbrugere, arbejder typisk på forskellige behandlings-steder, væresteder eller i de kommunale socialforvaltninger. Enkelte arbejder som opsøgende gadearbejdere, eksempelvis i stofindtagelsesrum mv.

Indenfor stofmisbrugsområdet arbejder Dansk Socialrådgiverforening for: Stofindtagelsesrum med en socialfaglig indsats, en bedre indsats overfor borgere med dobbelt- og triplediagnoser samt efterværn for misbrugere.

Stofindtagelsesrum med en socialfaglig indsats

Der er behov for at etablere flere stofindtagelsesrum i de større byer, hvor stofbrugere kan indtage deres rusmidler og medicin under forsvarlige forhold. Ved at der er personale i nærheden, kan der skrides ind, når nogen overdoserer, sørges for rene kanyler og rent vand samt sikres forebyggelse af injektionsskader. Samtidig vil stofindtagelsesrum muliggøre en nødvendig kontakt til en del af stofbrugerne, som ellers er svære at få ind i og fastholde i almindelig behandling. Det vil muliggøre kontakt til en række brugere, der ikke i forvejen har nogen kontakt til det etablerede system. Det er derfor vigtigt, at der i stofindtagelsesrumme er tilbud om relevant socialfaglig hjælp – på lige fod med den sundhedsfaglige hjælp. Man kan fx forestille sig, at dele af socialforvaltningens medarbejdere rykker ud i stofindtagelsesrummene. Det øger muligheden for at yde socialrådgivning til denne gruppe borgere, som i høj grad har brug for hjælp – og som ellers er svære at nå.

En bedre indsats overfor borgere med dobbelt- og triplediagnoser

Mange misbrugere har ikke kun ét misbrug. Der er ofte tale om blandingsmisbrug med flere typer stoffer, uhensigtsmæssig brug af medicin samt meget ofte en psykiatrisk diagnose oveni. Mange behandlingsinstitutioner vil ikke tage imod misbrugere med dobbelt- eller triplediagnoser, herunder psykiatriske lidelser. Ligeledes vil de psykiatriske afdelinger ikke indlægge eller behandle patienter med et aktivt misbrug. Det efterlader denne gruppe psykisk syge misbrugere mellem to stole, hvor de hverken kan komme i behandling for deres misbrug eller for den psykiske lidelse. Der er et påtrængende behov for, at der sikres tilbud til denne målgruppe.

Efterværn for misbrugere

Når misbrugere udskrives fra misbrugs- eller anden behandling, er sundhedsproblemet ofte løst, men det er ikke altid tilstrækkeligt. Misbrugeren har ofte en række sociale problemer, der fortsat er uafklarede og som kan spænde ben for borgerens videre proces. Der skal derfor tages fat om hele den socialt udsattes livssituation, hvis behandlingen ikke skal være forgæves. Projekter med sociale efterværn for denne målgruppe har vist sig at have stor effekt og bør derfor udbredes. Her afklares hele borgerens livssituation, der iværksættes en koordineret indsats, som vænner borgeren til at bo i egen lejlighed, der gives økonomisk rådgivning og andre indsatser, der ruster borgeren til et liv uden misbrug.

Mød dine fagfæller på udsatteområdet

I Dansk Socialrådgiverforening har vi en række faggrupper, der henvender sig til socialrådgivere, der arbejder med socialt udsatte. Her kan du møde fagfæller indenfor området, dele erfaringer samt få ny inspiration til dit arbejde.

Det drejer sig om faggrupperne:

• Hjemløse
• Kriminalforsorgen
• Kvindekrisecentre
• Stof (Misbrugsfaggruppen)

Relevante links, hvis du vil vide mere

For mere information om DS’ holdninger og udspil til udsatteområdet, læs udvalgte politikpapirer, notater og høringssvar neden for:

» Notat: En ny socialpolitisk fortælling (2012)
» Notat: Socialøkonomi – en ny mulighed for de marginaliserede (2012)
» Lov om ændring af lov om euforiserede stoffer (stofindtagelsesrum) (2012) 
» Debatindlæg: Brug fattigdomsgrænsen seriøst (2013)