Luk
Meld dig ind i en faggruppe

Arbejder du på beskæftigelsesområdet, på børne- og ungeområdet, i psykiatrien eller noget helt andet…?

Dansk Socialrådgiverforening har 25 faggrupper og faglige selskaber, hvor du kan være med til at udvikle socialrådgiverfaget ud fra dit specifikke arbejdsområde.

Meld dig ind i de faggrupper eller faglige selskaber, der matcher dit område – og vær med i et fællesskab, som styrker din faglighed.

Det er i faggrupperne og de faglige selskaber, at DS henter input til DS’ politik- og professionsudvikling. Faggrupperne er faglige fyrtårne, der tegner de store linjer i udviklingen af faget og profilerer professionen udadtil.

Faglig udvikling

Din faggruppe er et fællesskab, hvor du kan hente faglig inspiration i form af videndeling og kompetenceudvikling. I faggruppen kan du engagere dig i faglige diskussioner med dine socialrådgiverkolleger – med udgangspunkt i praksis, ny forskning og aktuelle socialpolitiske temaer.

Faglig ekspert

Din faggruppe påvirker den faglige udvikling og deler viden med Dansk Socialrådgiverforening og omverdenen. Faggruppen profilerer dit specifikke arbejdsområde og udvikler den særlige faglighed inden for dit felt.

Politisk aktør

Din faggruppe bruger sin praksis- og ekspertviden til at søge indflydelse på den førte socialpolitik både i forhold til Dansk Socialrådgiverforenings politikudvikling og i den offentlige og politiske debat.

Meld dig ind

Er du ikke allerede med i en faggruppe eller fagligt selskab? Vælg et fagligt netværk fra listen og læs, hvordan du melder dig ind. (Listen kommer frem, når du lukker denne besked)

Luk denne besked og vis ikke igen
Faglige netværk - Dansk Socialrådgiverforening

Faglige netværk

I de faglige netværk møder du socialrådgivere med indsigt og engagement i det enkelte arbejdsområde. Du kan melde dig ind under det enkelte netværk her på siden - eller kigge ind og finde inspiration, viden og kontaktpersoner.

Fagligt netværk for øko-socialt arbejde

Dansk Socialrådgiverforening har stiftet et netværk for alle, der interesserer sig for bæredygtigt/grønt/øko-socialt arbejde. Formålet med etableringen af netværket er at skabe et forum, hvor vi kan dele viden, udveksle erfaringer, diskutere, sparre, støtte og inspirere hinanden i det faglige arbejde med en bæredygtig/øko-social dagsorden.

Fagligt netværk om LGBT

Siden er under udarbejdelse