Alle vinder ved en fælles overenskomst

Som repræsentanter for jobkonsulenter, sygeplejersker, sosu’er, miljøkonsulenter, lærere og andre af de mere end en halv million ansatte, der sikrer den nære velfærd i kommuner og regioner, har vi netop udvekslet krav med vores arbejdsgivermodparter i endnu en runde overenskomstforhandlinger.

Den danske model er med frivillige, forpligtende aftaler i sin grundform ikke bare abstrakt snak, der bliver luftet ved højtidelige lejligheder. Ordentlige løn- og arbejdsforhold kan langtfra opfattes som noget naturgivent.

Nej, overenskomstmodellen har konkret og nærværende betydning i hverdagen. Ikke alene for de mange lønmodtagere, der er direkte berørt, men også for den øvrige del af befolkningen, som er afhængig af en velfungerende offentlig sektor.
Hvad enten det drejer sig om uddannelse, sundhed eller social tryghed, nyder virksomheder og borgere godt af en tidssvarende service på et højt niveau, når de offentligt ansatte er sikret gennem fornuftige løn-og arbejdsforhold.

Medarbejdergoderne er nemlig langtfra pr. automatik sikret gennem lovgivning.
At overenskomsten har direkte betydning for serviceniveauet til borgerne bekræftes af en undersøgelse, vi har fået gennemført blandt knap 3.000 kommunalt og regionalt ansatte fra 27 faglige organisationer.

Af undersøgelsen fremgår det for eksempel, at hvis de ansatte gennem overenskomsten er sikret indflydelse på egen arbejdssituation, er langt flere i stand til at udføre deres arbejde fagligt tilfredsstillende og med betydeligt mindre sygefravær, end det er tilfældet på de arbejdspladser, hvor medinddragelsen halter.

Mindst lige så vigtig er de faglige fællesskaber, sammenholdet på arbejdspladsen og muligheden for kollektivt at rejse nogle relevante dagsordener over for ledelsen.

Knap 90 pct. af de ansatte tilkendegiver i undersøgelsen, at overenskomsten giver tryghed ved forandringer på arbejdspladsen.

Angreb på den danske model

Derudover udmønter overenskomster sig i nogle forbedringer for den ansatte i forhold til de basisrettigheder, som lovgivningen fastsætter. Pension, sjette ferieuge, betalt frokostpause og særlig feriegodtgørelse er blandt de goder, der igennem årene er opnået gennem overenskomstforhandlingerne.

Sidst, men ikke mindst, giver overenskomstsystemet værdi til hele vores samfundsmodel. Til samfundsøkonomien og sammenhængskraften.

At arbejdsmarkedet i Danmark er reguleret af lønmodtagere og arbejdsgivere, der sammen aftaler vilkårene, giver en stabiliserende og fleksibel samfundsmodel, som politikere og eksperter fra mange lande overvejer at kopiere.

Gennem de seneste år har vi desværre oplevet angreb på den danske model. Både i det daglige arbejde i kommuner og regioner og i en skarp retorik fra arbejdsgivernes side. Det gælder angreb på beskyttelsen af vores tillidsvalgte, på medindflydelsen og på de overenskomster, der er aftalt i enighed.

Risiko for markant svækkelse

Hvis tendensen fortsætter, risikerer det fælles ejerskab, medarbejdere og arbejdsgivere har taget, at blive svækket markant. Det ejerskab har nemlig afgørende betydning for, om den reformparathed, der præger de offentligt ansatte, kan fastholdes.

Kernen i det er dybt forankret i den tradition for dialog, aftalesystemet hviler på.

Der er brug for mere af det fælles ejerskab, hvis vi sammen skal føre velfærdssamfundet over i en ny fase, der kan bidrage til at sikre velfærd på nye måder. Overenskomsten med frie, forpligtende aftaler er fundamentet for, at det offentlige Danmark kan udvikle sig, så effektivitet og kvalitet går hånd i hånd – til gavn for borgere og virksomheder.

Der er brug for mere af det fælles ejerskab, hvis vi sammen skal føre velfærdssamfundet over i en ny fase.