KL skal værne om borgernes retssikkerhed

Debatindlæg af formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau på Altinget.dk/kommunal 6. maj 2014.

Kommunernes spareplaner må ikke gå ud over velfærden. Der kan spares på smartere måder, og KL må sætte hælene i, hvis regeringen vil stramme de økonomiske tøjler.

Med det kommunale selvstyre har kommunerne selv ansvaret for, at pengene i kommunekassen rækker til et serviceniveau, som ikke er på kant med loven. Reelt bliver kommunerne presset af budgetloven, hvor kommuner, der overskrider den overordnede serviceramme, straffes med økonomiske sanktioner. Derfor gør kommunerne i dag alt, hvad de kan for at holde sig inden for budgetrammen. Koste hvad det vil.

Dansk Socialrådgiverforening vil gerne advare imod, at tallene på bundlinjen bliver kommunernes vigtigste fokus på bekostning af borgernes retssikkerhed. Kommunerne er allerede i gang med spareplaner på det sociale område. Socialrådgivere oplever at blive præsenteret for måltal for eksempelvis, hvor mange procent af anbragte børn, der skal hjemtages for at opnå en besparelse, der lapper noget af hullet i kommunekassen.

Man har blandt andet kunnet læse om Odense Kommune, der planlægger besparelser for 29 millioner kroner på børn- og ungeområdet, og derfor er ved at granske sagerne. Pengene skal findes ved at “nedbringe serviceniveauet”, som kommunen formulerer det.

Og senest har en intern spareplan på anbringelsesområdet i Guldborgsund Kommune fået ombudsmanden til at advare mod risikoen for, at børnenes rettigheder ikke respekteres.  Ombudsmanden har modtaget spareplanen anonymt fra “en bekymret medarbejder”. Det fremgår blandt andet af spareplanen, at kommunen har et mål om at hjemtage 30-40 procent af de børn, der er anbragt i plejefamilier.

Ombudsmanden udtaler: “Jeg har forståelse for, at kommunerne tænker i nye retninger i en trængt økonomisk situation, men det er et ufravigeligt krav, at lovgivningen overholdes.”

Ombudsmanden påpeger også, at selv om der i servicelovens paragraf 1 stk. 3 står, at “Afgørelsen [om hjælp] træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn”, så betyder det ikke, at hensynet til kommunekassen kommer før barnets tarv. Af de almindelige bemærkninger til loven fremgår det nemlig, “at kommunalbestyrelsen aldrig må vælge en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser”.

Den anonyme medarbejder fra Guldborgsund er ikke den eneste, som er bekymret. Dansk Socialrådgiverforenings seneste undersøgelse om økonomi og faglighed viser, at knap hver anden socialrådgiver har oplevet, at muligheden for at varetage barnets tarv i større eller mindre grad stækkes af hensyn til kommunens økonomi. Kun hver femte socialrådgiver siger nej til, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger.

Der kan spares smartere

Budgetloven har været det middel, som har tvunget kommunerne til at spare. Vi vil anbefale kommunerne at spare smartere. Eksempelvis ved at veksle en besparelse til en investering i forebyggelse. Det gjorde Herning Kommune, da de skulle spare 2,5 millioner kroner. De bad i stedet politikerne om lov til at beholde pengene til at investere i forebyggende arbejde. Besparelsen blev udsat til 2016, hvor de 2,5 millioner kroner skal afleveres. Men til den tid forventer børn- og ungechefen at have sparet 4,5 millioner kroner og kan så selv beholde de 2 millioner kroner og investere i mere forebyggelse.

Pengene blev blandt andet brugt til at investere i en svensk model, som indebærer, at socialrådgiverne i Sverigesteamet har højst 25 børnesager, får mere tid til opfølgning og skal satse på korttidsanbringelser. Og Herning Kommune har netop opnormeret med seks socialrådgivere – denne gang ikke i Sverigesteamet. Men igen med fokus på at komme i dialog med de udsatte børn og unge så tidligt som muligt, inden problemerne bliver rigtigt alvorlige.

Så er ideen givet videre. Og der skulle være penge nok at tage af. For kommunerne er nærmest gået i selvsving, når det handler om at spare. De har sparet så meget, at foreløbige tal for 2013 viser, at der er cirka 5 milliarder kroner i ubrugte midler. Det var et tilsvarende beløb i 2012. Det hænger ikke sammen med, at nogle kommuner forringer serviceniveauet i en grad, der bringer dem på kant med borgernes retssikkerhed.

Heldigvis var socialrådgivernes faglighed med til at sætte en stopper for de meget kreative spareplaner i Guldborgsund Kommune. Borgernes retssikkerhed kan ikke gradbøjes, og derfor bør KL sige meget klart fra, hvis regeringen vil stramme de økonomiske tøjler yderligere.