Dansk Socialrådgiverforenings regioner har fået næstformænd
Betina Agger, Jannie Bertz og Malene Sandie Hansen Thackrah er blevet valgt som næstformænd for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, Syd og Øst. De skal de næste to år arbejde for at styrke den lokale politiske interessevaretagelse.
Valget til Dansk Socialrådgiverforenings regionale næstformænd er afgjort. Betina Agger (th), Jannie Bertz (tv) og Malene Sandie Hansen Thackrah (i midten) tiltræder 1. marts 2023 som næstformænd for Dansk Socialrådgiverforenings Region Nord, Syd og Øst.
Tillykke med valget og tak til alle kandidater for en god valgkamp. Herunder kan du se stemmefordelingen:
Region Nord
Betina Agger 30,8 %
Matilde Kirstine Bræmer Dueholm 23,6 %
Christina Eilers 23,5 %
Ulrik Jensen 19,3 %
Region Syd
Jannie Bertz 31,5 %
Ann Chalotte Havndrup Johansen 24,3 %
Kit Høyrup Dimitriewicz 18,6 %
Roar Mohammed Johansen 14,8 %
Benny Poulsen Madsen 9,3 %
Region Øst
Malene Sandie Hansen Thackrah 52,4 %
Julie Manum 43,4 %
Forsøg
Dansk Socialrådgiverforenings Repræsentantskab vedtog i november 2022 et toårigt forsøg for at styrke det regionale politiske arbejde ved at lønne regionsnæstformænd i Region Nord, Region Øst og Region Syd. Pengene kommer fra Dansk Socialrådgiverforenings formue og rækker til to års løn. I løbet af de to år skal Hovedbestyrelsen finde et realistisk bud på en finansiering af permanente regionale næstformænd samt evaluere forsøget. Repræsentantskabsmødet i november 2024 skal herefter tage stilling til, om de regionale næstformænd skal være en permanent ordning.