Anbragte børn efterlyser mere tid med socialrådgivere

”Vi vil gerne have, at sagsbehandleren fortæller os sandheden i stedet for at lyve. Vi vil gerne se dem oftere. To gange om året er for lidt. Én gang om måneden ville være fint. Det er vigtigt, at de kan holde ordentlig øje med, at de unge/børnene trives”.

Sådan lød nogle af de konkrete ønsker, som Camilla og Mikkel – der begge er anbragt på institution – havde med på to store postkort, da de besøgte Dansk Socialrådgiverforenings formand Bettina Post.

– Vi vil gerne overrække dig et kort hver. Det er ikke os, der har skrevet dem, men nogle af de 113 unge, som er blevet interviewet til Børnerådets undersøgelse om anbragte børn, forklarede de to unge.

Vær ærlig

Mikkel lagde for:
– Jeg synes, at socialrådgivere skal være mere ærlige fra start. På mit gamle opholdssted fik jeg at vide, at jeg skulle være der i tre uger til aflastning. Og det fik jeg at vide seks gange i træk. Det er ikke i orden. Og min socialrådgiver er svær at få fat i – hun har mit nummer, men ringer ikke, selv om jeg har ringet. Hvad kan du gøre for, at de overholder telefontiden?

Bettina Post svarede:
– Jeg ved, at socialrådgivere lægger meget hjerteblod i at gøre det så godt som muligt. Vi kæmper for, at politikerne på Christiansborg sætter loft over det antal sager, en socialrådgiver må have – og vi foreslår max. 35 sager.

– Det er alt for mange, lød det i kor fra Mikkel og Camilla.

Syv forskellige steder på to år

Camilla, der snart skal flytte ud i en hybel, efterlyste et bedre match mellem barn og anbringelsessted.

– Desværre er min lillesøster blevet flyttet fra sted til sted. Hun har boet syv forskellige steder på to år. Først blev hun mobbet og måtte flytte institution. Et andet sted blev hun smidt ud, fordi hun skar i sig selv.

– Det er svært, og derfor synes jeg, at man må bruge mere tid på at finde det rigtige sted, som kan rumme hende, sagde Camilla.

Kæmp for mere tid

Camilla og Mikkels udmeldinger gjorde indtryk på Bettina Post.

– Det er godt, at I fortæller mig om jeres oplevelser. Det gør indtryk på mig, at I oplever socialrådgiveren som en fjern person, som ikke har tid til jer. Jeg vil fortælle medlemmerne om jeres besøg, og så vil jeg bede dem om at kæmpe for mere tid sammen med de anbragte børn, sagde Bettina Post og fortsatte:

– Og jeg lover at fortælle socialministeren, at I ønsker mere tid med jeres socialrådgiver. Men jeg kan desværre ikke love, at det bliver lavet om. Som formand for Dansk Socialrådgiverforening bestemmer jeg ikke reglerne, men jeg har en stor mikrofon at tale i, og den vil jeg benytte til at give jeres besked videre.