Forhåndsaftalen
En forhåndsaftale er med til at skabe fælles og gennemskuelige regler for løn til socialrådgivere på en arbejdsplads. Læs her, hvad aftalen er, og hvad din rolle som TR er.
Forstå en forhåndsaftale
En forhåndsaftale er en lokal aftale, der beskriver, hvilke løn/tillæg, der bliver givet automatisk, når de aftalte betingelser er opfyldt, uden at der skal forhandles hver gang.
I mange kommuner og regioner vil der allerede være indgået forhåndsaftaler. Som ny TR er det vigtigt, at du undersøger, om I har en forhåndsaftale, og hvad den indeholder.
En aftale, der skaber gennemskuelighed
Forhåndsaftaler gælder ofte for flere medarbejdere. De er med til at skabe fælles og gennemskuelige regler for løn på arbejdspladsen.
En forhåndsaftale bruges typisk til at aftale løn for:
- bestemte funktioner
- opgaver
- kvalifikationer
- erfaring
I overenskomsten er der også nogle tillæg, som skal aftales lokalt, for at de kan blive givet, mens andre tillæg kan aftales, hvis ledelse og TR er enige.
Som TR kan du sammen med ledelsen indgå forhåndsaftaler om løn.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde forhåndsaftalen?
Kan du ikke finde forhåndsaftalen, eller er du i tvivl om indholdet, så kontakt den tidligere TR, fællestillidsrepræsentanten (FTR) eller DS-konsulenten. De hjælper og sparrer gerne.
Kontakt Medlemsservice
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Medlemsservice sidder klar til at hjælpe dig.
Tlf: 70 10 10 99
Telefonerne er åbne:
Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 17.00
Torsdag: 09.00 - 15.00
Fredag: 09.00 - 12.00