TR-overbygning

Når du som TR har gennemført TR-grunduddannelsen, kan du udvide dine TR-kompetencer med 2 overbygningsmoduler.

TR-overbygningen under forandring

DS er i gang med styrke understøttelsen af TR’ere. Derfor sker der løbende forandringer i grunduddannelsen og overbygningen.

Vi opdaterer hjemmesiden løbende med de nyeste ændringer i uddannelsen. Du kan følge med her.

Har du spørgsmål, så tag et kig i FAQ om TR-grunduddannelsen

TR-overbygningen kommer til at bestå af:

  • undervisning og sparring på lokale TR-netværksmøder
  • en digital læringsplatform
  • overbygningsmoduler på fx webinar

Læs mere om TR-grunduddannelsens opbygning

Transport

Som TR får du refusion for dine rejseudgifter til offentlig transport (standard-billet) eller udgifter for kørsel i din egen bil (statens lave takst) til og fra TR-overbygningens moduler på Hornstrup Kursuscenter.

Sådan søger du om refusion for kørsel til TR-overbygningens 2 moduler via app’en zExpense

Der kan være udfordringer med at benytte zExpense for deltagere på TR-overbygningen. Oplever du det problem, så benyt denne blanket:

» Blanket til afregning af transport (2026)

Refusion for transportudgifter bliver indsat på din bankkonto senest 10 dage efter modtagelsen af afregningen.

Løn

Du får som TR får udbetalt løn under TR-overbygningen. For nogle overenskomstområder får arbejdsgiveren refunderet lønudgiften af en fond (AKUT-fonden).

TR i kommuner og regioner
Er du TR i en kommune eller region, får du udbetalt normal løn af din arbejdsgiver (får refunderet den af AKUT-fonden).

Spørg løn- og personalekontoret på din arbejdsplads, om der er et refusionsskema eller lignende, som du skal udfylde.

TR i staten
Hvis du er TR og ansat i staten, får du udbetalt normal løn.

TR på privatområdet
Hvis du er TR og ansat i det private område, skal du undersøge bestemmelserne i din egen overenskomst.

Tjenestefri

TR i kommuner og regioner
Hvis du er TR og ansat i en kommune eller region, skal du anmode din arbejdsgiver om tjenestefrihed til at deltage.

Spørg personalekontoret, om der er et skema, du skal udfylde.

TR i staten
Som TR og ansat i staten har du ret til tjenestefri med løn under TR-overbygningen.

TR på privatområdet
Hvis du er TR og ansat på en privat arbejdsplads, skal du selv undersøge bestemmelserne om tjenestefri i jeres overenskomst.
Kontakt Medlemsservice i DS, hvis du er i tvivl.

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at deltage, skal du melde afbud hurtigst muligt. Så kan DS rykke dig til et andet hold og tilbyde din plads til en TR på ventelisten.

Du kan melde afbud ved at logge ind på DS’ medlemssystem og klikke på ‘Dine kurser’.

 

Kontakt