FAQ om den nye TR-uddannelse
Sidder du med spørgsmål til, hvad der sker, når DS ændrer hele TR-uddannelsen i løbet af 2026, så finder du de oftest stillede spørgsmål og svar her:
Hvorfor går antallet af moduler ned til 2?
Du spiller som TR en utroligt vigtig rolle for dine kolleger på arbejdspladsen! Derfor fortjener du den bedst mulige hjælp til at løse dine opgaver.
DS lancerer en mere praksisnær TR-understøttelse, der skal tage dig i hånden gennem alle perioder i TR-hvervet.
Løbende uddannelse
Det nye er, at vi tager udgangspunkt i de 6 vigtigste TR-opgaver, som en masse TR’er har prioriteret i en stor TR-undersøgelse sidste år.
TR-uddannelsen bliver mere opgavebaseret og praksisnær og skal sikre, at du løbende udvikler din TR-rolle.
Vi vil lægge en masse kræfter i TR-netværkene. Her vil du både få input fra dygtige DS-konsulenter og mulighed for at sparre med dine TR-kolleger.
DS lancerer senere en ny digital læringsplatform, hvor du hurtigt og nemt kan finde den viden og de redskaber, som du har brug for.
TR-grunduddannelsen begynder på dag 1
Ændringen af TR-uddannelsen betyder også, at nyvalgte TR’er bliver taget i hånden, så snart de bliver valgt. Derfor lancerer vi et onboarding-forløb, hvor du drypvist præsenteres for dine TR-opgaver. Det begynder på dag 1 efter TR-valget, og hjælper dig i gang med hands-on-redskaber og e-læring fra et mere brugervenligt digitalt TR-univers på hjemmesiden.
Du som erfaren TR er ikke glemt
Online TR-universet er stadig under udvikling. Er du en mere erfaren TR, vil du opleve, at vi løbende lægger mere indhold ind til dig.
For at få en god forståelse for TR-opgaverne, skal det være hurtigere at gennemføre TR-grunduddannelsen. Så vi omlægger den til 2 x 3 fremmødedage, som foregår i løbet af de første 3-6 måneder. Og gennem e-læring får du som nyvalgt TR en mere fleksibel uddannelse, som passer til din ofte sparsomme og usammenhængende TR-tid.
Tjek det mere brugervenlige TR-univers på hjemmesiden
Jeg er erfaren TR og vil deltage på overbygningskurser. Jeg kan kun se ”Øvede forhandlere” i efteråret 2026. Hvor kan jeg finde flere?
Tjek denne liste over kurser for TR
Sidder du stadig med spørgsmål, så kontakt kursusadministrator Kasper Rofelt på kr@socialraadgiverne.dk.
Jeg skulle have deltaget i TR-suppleant-kurset i marts 2026, men det er blevet aflyst. Hvornår kan jeg så komme på kurset?
Se arrangementskalenderen for mere information
Jeg har gået på TR-uddannelsen før og mangler moduler, men uddannelsen er blevet lavet om. Hvad gør jeg?
Kontakt kursusadministrator Kasper Rofelt på kr@socialraadgiverne.dk. Så hjælper han med at finde ud af, hvad der er den mest hensigtsmæssige løsning for dig.
Jeg kan ikke tilmelde mig TR-uddannelsen/TR-intro-webinaret. Der står, at jeg ikke har det rette tilhørsforhold. Hvad gør jeg?
Hvis du har anmeldt dit TR-valg til os, kan problemet være teknisk, fordi du først bliver aktiv TR på en fremtidig dato. I så fald kan du få hjælp med din tilmelding ved at kontakte kursusadministrator Kasper Rofelt på kr@socialraadgiverne.dk. Har du ikke anmeldt dit TR-valg, skal du have anmelde det her.
Kontakt Medlemsservice
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Medlemsservice sidder klar til at hjælpe dig.
Tlf: 70 10 10 99
Telefonerne er åbne:
Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 17.00
Torsdag: 09.00 - 15.00
Fredag: 09.00 - 12.00