Hvad er en TRIO?
TRIO'en består af dig som TR, din AMiR og jeres leder. I kan holde uformelle møder, hvor I kan sparre om vigtige emner på arbejdspladsen. Se 3 trin til at komme i gang i TRIO'en.
TRIO – Uformelt sparringsrum
TRIO’en er et uformelt sparringsrum for dig som TR, din arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) og jeres leder. Der kan også være TR’er/AMiR’er fra andre faggrupper i jeres TRIO.
TRIO-møderne foregår mellem møderne i MED, som er det formelle udvalg.
I kan til møder i TRIO’en:
- samle op på og bære beslutninger fra MED ud i hverdagen
- drøfte den daglige opgaveløsning
- drøfte trivslen på arbejdspladsen
TRIO-møderne er jeres mulighed for at fange eventuelle problemer i opløbet: Du som TR og jeres AMiR får indsigt i jeres leders overvejelser om relevante emner på arbejdspladsen. I giver omvendt jeres leder en fornemmelse af, hvad der rører sig blandt medarbejderne.
Da TRIO’en er uformel, kan I selv aftale rammerne for mødet.
Kom godt i gang
Har I ikke en TRIO på din arbejdsplads? Eller er jeres TRIO-samarbejde gået i stå?
I kan bruge 3 trin til at sætte gang i jeres TRIO:
- Hav en dialog om, hvad I vil med TRIO’en
- Afklar jeres roller indbyrdes, fx hvad I hver især kan bidrage med
- Afstem rammer, fx hvor ofte I skal mødes
TRIO – En overvejelse værd
Det er ikke et krav at have en TRIO på arbejdspladsen, men en god mulighed for at drøfte relevante og vigtige emner løbende. Det kan også være en fordel, da I så har planlagt faste møder, og ikke skal finde huller i kalenderen i en travl hverdag.
Kontakt Medlemsservice
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Medlemsservice sidder klar til at hjælpe dig.
Tlf: 70 10 10 99
Telefonerne er åbne:
Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 17.00
Torsdag: 09.00 - 15.00
Fredag: 09.00 - 12.00