Forbedringer ved OK25
Hans Knudsen Instituttet (HKI)
Løn
- Lønnen stiger 1. marts 2025 med 5 kr. pr. time svarende til 802 kr. pr. måned for en fuldtidsansat.
- Lønnen stiger 1. marts 2026 med 4,75 kr. pr. time svarende til 761 kr. pr måned for en fuldtidsansat.
- Lønnen stiger 1. marts 2027 med 4,50 kr. pr. time, svarende til 722 kr. pr. måned for en fuldtidsansat.
Regulering af tillæg
Tillæg for overarbejde
- Tillæg for overarbejde forhøjes pr. 1. maj 2025 med 3 procent, pr. 1. marts 2026 med 3 procent og pr. 1. marts 2027 med 3 procent.
Tillæg for forskudt arbejdstid
- Tillæg for forskudt arbejdstid forhøjes pr. 1. maj 2025 med 3,5 procent, pr. 1. marts 2026 med 3,5 procent og pr. 1. marts 2027 med 3,5 procent.
Pension
- Den arbejdsgiverbetalte del af pensionen hæves med 1 procent pr. 1. maj 2025.
Særlig opsparing
- Den særlige opsparing, der i dag udgør 7 procent af den ferieberettigede løn, stiger den 1. marts 2026 med 1 procent og den 1. marts 2027 med yderligere 1 procent, så den fra 1. marts 2027 udgør 9 procent.
Barsel
- For børn født 1. juni 2025 eller senere er der aftalt to ugers yderligere lønnet forældreorlov.
- Sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, med ni måneders anciennitet, der har fået overdraget orlov efter reglerne i barselsloven kan holde orlov med løn.
Fravær af familiemæssige årsager
- Forældre får ret til fri på barnets 3. sygedag.
- Bedsteforældre får ret til at afholde to børnebørns-omsorgsdage pr. år.
- Der indføres en ret til to dages frihed pr. år til at ledsage nærtstående til helbredskonsultationer, møder med offentlige myndigheder med videre. Ved kritisk sygdom er der ret til yderligere fem dage pr. år.
AMR-vilkår
- Arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Dansk Socialrådgiverforening, får et vederlag på samlet 9.000 kr. pr. år.
TR-vilkår
- Tillidsrepræsentanter får ret til at deltage i informationsmøder om OK-fornyelser i arbejdstiden.
Overenskomsten er fornyet for 3 år, og skal dermed forhandles igen i 2028.
*********************
INCITA
Løn
Det vil være kronestigninger i denne overenskomstperiode, som fordeler sig således.
- 2025: 5 kr. pr. time svarende til 801,65 kr. pr. måned for fuldtidsansatte
- 2026: 4,75 kr. pr. time svarende til 761,57 kr. pr. måned for fuldtidsansatte
- 2027: 4,50 kr. pr. time svarende til 721,48 kr. pr. måned for fuldtidsansatte
Alle reguleringer sker pr. 1. marts.
Pension
Pensionsindbetalingen stiger med 1 % pr. 1. maj 2025.
Fritvalgskontoen
Fritvalgskontoen stiger i perioden med 2 %, som fordeles således:
- 1. marts 2026 stiger indbetalingen med 1 %
- 1. marts 2027 stiger indbetalingen med 1 %.
Fritvalgskontoen stiger derfor i perioden fra 7,95 til 9,95.
Forbedret lønrettigheder i forbindelse med barsel
- 2 ugers forlænget lønret til deling mellem forældrene, herefter udgør denne del af lønretten 9,5 uger til deling, hvis begge forældre er ansat på overenskomsten.
- Der er endvidere indført ret for sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer til at få overdraget orlov fra barnets mor og/eller den anden forældre. Det er en forudsætning, at den sociale forælder eller det nærtstående familiemedlem har 9 måneders anciennitet hos Incita.
Frihed i familiemæssige situationer
- Barns 3. sygedag
Ret til barns 3. sygedag. Fraværet er uden løn, men medarbejderen kan få trukket et beløb fra sin fritvalgskonto til at finansiere fraværet.
- Ledsagelse af nærtstående
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet har ret til 2 dages frihed pr. ferieafholdelsesperiode til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde og planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlige myndighed, hvis medarbejderens deltagelse er påkrævet.
I forbindelse med kritisk sygdom eller udredning, har medarbejderen udover ovenstående ret til frihed til at ledsage nærtstående i op til 5 dage pr. ferieafholdelsesperiode.
Ovenstående fravær er uden løn, men medarbejderen kan få trukket beløb fra sin fritvalgskonto til at finansiere fraværet
- Børnebørns-omsorgsdage
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet har ret til børnebørns-omsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Reglen vedrører børnebørn under 14 år.
Der kan maksimalt afholdes 2 børnebørns-omsorgsdage, uanset hvor mange børnebørn man har.Ovenstående fravær er uden løn, men medarbejderen kan få trukket værdien fra sin fritvalgskonto til at finansiere fraværet. - Vederlag til arbejdsmiljørepræsentantArbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af en overenskomstbærende organisation, vil få udbetalt et vederlag for rollen som arbejdsmiljørepræsentant på kr. 9.000 kr. årligt.
Beløbet bliver udbetalt med udgangen af 4. kvartal og bliver reduceret forholdsmæssigt, hvis medarbejderen stopper i sin ansættelse eller ikke længere varetager funktionen.
Øvrige forhold
Frihed til tillidsrepræsentanter i forbindelse med indkaldelse til informationsmøder hos deres overenskomstbærende organisation.
Overenskomsten er fornyet for 3 år, og skal dermed forhandles igen i 2028.
****************************
Dansk Flygtningehjælp
Løn
- Der er aftalt en generel lønforbedring på 2,3% med virkning fra 1. marts 2025, 3 % med virkning fra 1. marts 2026 og yderligere 2,9 % pr. 1. marts 2027. Forbedringerne gælder grundlønnen og ulempetillægget.
- Overenskomsttillægget hæves til 943,02 jr. med virkning fra 1. maj 2025, 971,31 med virkning fra 1. marts 2026 og til 999,48 pr. 1. marts 2027. Det indebærer en samlet forhøjelse på 349,8 kr.
- Tillæg til valgte arbejdsmiljørepræsentanter på 9.000 kr. pr. år. Tillægget forudsætter, at man er medlem af Dansk Socialrådgiverforening.
- ret til at få pensionen udbetalt som løn, når man når folkepensionsalderen.
Fravær og omsorg
- Barselsorloven forlænges med 2 uger.
- Der indføres mulighed for, at en social forælder eller et nærtstående familiemedlem, som har været ansat i 9 måneder, kan få overført barselsrettigheder (ret til orlov med løn).
- Nedenstående frihedsrettigheder, som afholdes uden løn og forudsætter, at man har været ansat i mindst 9 måneder.
-
-
- Barns 3. sygedag.
- 2 årlige omsorgsdage til børnebørn under 14 år, uafhængig af, hvor mange børnebørn man har.
- Ret til at ledsage nærtstående (forældre og ægetælle/samlever) til akutte nødstilfælde, og til planlagte helbredskonsultationer, behandlinger og møder med offentlige myndigheder. (højst 2 pr. år uanset antallet af nærtstående.
- Ret til at ledsage nærstående i yderligere 5 dage i forbindelse med kritisk sygdom eller udredning her for.
-
Andet
- TR har ret til frihed med løn for at deltage i informationsmøde om resultatet af overenskomstforhandlingerne.
- Vi her derudover gennemført et større arbejde med at gennemskrive barsels- og feriebestemmelserne, så de er lettere at læse. I denne forbindelse udgår henvisningerne til nogle gamle statslige aftaler om ferie og barsel, som ikke indebærer nogen indholdsmæssige.
Indrømmelser til arbejdsgiver
- At medarbejdere kan vælge at aftale med arbejdsgiver, at 2 af de 6 uger med løn før forventet fødsel overføres til atfholdelse efter fødslen. DS anbefaler, at man som udgangspunkt ikke benytter sig af denne mulighed, fordi det betyder, at den samlede frihedsperiode i forbindelse med barsel reduceres med 2 uger. Hvis man flytter de to uger, erstatter de således 2 uger med ret til orlov med dagpenge.
- At en henvisning til en meget gammel statslig aftale om seniorvilkår udgår. Aftalen indeholder ingen rettigheder, kun muligheder for aftale, som i øvrigt fremgår af Dansk Flygtningehjælps personalepolitikker.
Varighed
- Overenskomsten er fornyet for 3 år, og skal dermed forhandles igen i 2028.
Skole- og behandlingshjemmet Skovgården
Løn
Løn- og pensionsvilkår i Skovgårdens overenskomst følger vilkårene i de kommunale overenskomster og aftaler. Det betyder, at mange af de forbedringer, der blev aftalt ved OK24 i de kommunale overenskomst også er gældende i Skovgårdens overenskomst.
De væsentligste ændringer i din overenskomst er følgende:
- Grundlønstrin 34 er hævet til trin 35. Det svarer til et lønløft på 550 kr. pr. måned.
- Grundlønstrin 37 er hævet til 38 +2.700 kr./årligt (31.03.2000-niveau). Det svarer til et lønløft på 971 kr. pr. måned.
- Derudover reguleres trin og tillæg med 6,51% (inkl. skøn for reguleringsordningen) i OK-perioden. Se lønstigningerne her: Resultatet af OK24 for kommunalt ansatte – Dansk Socialrådgiverforening
- Pensionsprocenten hæves pr. 1.4.2025 fra 15,3% til 16% for ansatte på trin 32, 35, 38 +2.700 kr. og 41 +5.900 kr.
- Pensionsprocenten hæves pr. 1.4.2025 fra 18,55% til 18,92% for ansatte på trin 46 +14.700 kr..
Andet
- Ansatte kan holde fri med løn på barnets 2. sygedag. Hidtil har der i overenskomsten alene været adgang til at holde barnets 1. sygedag. Det blev samtidig aftalt – som et krav fra arbejdsgivers side – at aldersgrænsen på t.o.m. 17 år blev sænket t.o.m. 13 år
- Det er aftalt, at medarbejdere fra 7 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder har ret til en seniorsamtale, hvis de anmoder om det. Der har ikke tidligere været seniorpolitiske indsatser i Skovgårdens overenskomst.
- OK24 på det kommunale område indeholdte forbedringer for fædre og medmødre, der får ret til yderligere tre ugers barsel med løn. Dette gælder også for adoptanter. Soloforældre får ret til yderligere 10 ugers barsel med løn, og flerlingeforældre vil hver især få ret til yderligere 13 ugers barsel med løn. Disse forbedringer gælder også på Skovgåden, da overenskomsten følger den kommunale Aftale om Fravær af Familiemæssige årsager.
Varighed
- Overenskomsten er fornyet for 3 år og skal dermed forhandles igen i 2028.
******************************
Vikaroverenskomst
Forliget indebærer følgende ændringer:
- Generelle lønstigninger på 2,5% pr. 1. maj 2025, 2,8% pr. 1. marts 2026 og 2,9% pr. 1.marts 2027 for både timelønnede og månedslønnede.
- Forhøjelse af ajourføringstillægget og arbejdstidsbestemte tillæg med samme procenter
- Pensionsprocenterne for både timelønnede og månedslønnede forhøjes med 1 procentpoint. Pensionsprocenten for de månedslønnede er således 13,9% den 1. maj 2025.
- Udvidelse af retten til barns sygedag fra 1 dag til 2 dage. Dag nr. 1 er med løn, mens dag nr. 2 er uden løn. Det vil sige, at vikaren har retten til fravær, men skal “selv betale”.
- Opgørelse af arbejdstiden udvides fra 6 uger til 10 uger. (Arbejdsgivernes krav).
- Aflysning af aftalt vikararbejde flyttes fra kl. 12.00 til kl. 14.00 dagen før. (Arbejdsgivernes krav).
Varighed
Overenskomsten er fornyet for 3 år, og skal dermed forhandles igen i 2028.
********************