Professor: Truslen om at lukke jobcentre kan sætte ledere i loyalitetskonflikt

– Reformens radikalitet risikerer at rive tæppet helt væk under meningen med medarbejdernes arbejde. Her er ikke bare tale om almindelig usikkerhed i en forandringsproces.

Sådan karakteriserer professor Niels Åkerstrøm Andersen fra CBS regeringens melding om at ville lukke jobcentrene og reformere hele beskæftigelsesindsatsen, som blev præsenteret i regeringsgrundlaget fra december 2022.

– Den type reform, der her er tale om, laver et radikalt brud med det område, den vil reformere. Min kollega på CBS, Dorthe Pedersen, kalder dem disruptive reformer. Det er reformer, som i udgangspunktet siger nej til alle eksisterende strukturer – ikke kun regler, men også praksis og professionsviden. Det er altså hele den meningssammenhæng, som findes på det pågældende område, forklarer Niels Åkerstrøm Andersen og fortsætter:

– Reform betyder ’at genskabe ordenen’, og normalt laver man reformer, hvor repræsentanter og viden fra området selv er med til at give reformen mening. Men i tilfældet med jobcentrene og beskæftigelsesområdet er der tale om en reform, som designes oppefra i ministeriet, og man ønsker ikke at lytte til erfaringer og viden, for det ville gøre forandringen mindre radikal. Omvendt betyder det, at det bliver meget svært for medarbejdere og ledere at tilskrive reformen mening. Og det risikerer at skabe et tab af orienteringsevne i hele organisationen.

Kan ikke agere værn for medarbejderne

I yderste konsekvens stiller det lederne i en loyalitetskonflikt, fordi de kun kan lede loyalt opadtil, hvis de er illoyale nedadtil i forhold den viden og erfaring, der findes. Og omvendt, hvis de forsøger at være loyale overfor det daglige arbejde og meningen med det, bliver de illoyale opadtil, mener Niels Åkerstrøm Andersen.

– Lederne bliver oppefra bedt om at købe præmissen om, at deres hidtidige indsats ikke har nogen værdi, at den bare kan nedlægges. Og at alt, hvad de hidtil har gjort – alle praksisformer, måden at omgås borgerne på osv. – uden videre kan redefineres. Det kan betyde, at lederne får svært ved at agere værn for medarbejderne og deres faglighed, fordi de ikke kan forklare meningen med reformen, og hvordan de mange løfter givet oppefra kan indfries. De har ikke hørt noget på jungletrommerne, der kan berolige og skabe mening i det hele, siger han og drager paralleller til bl.a. politireformen, universitetsreformen, som det også var svært at finde meningen i for dem, der skulle omsætte dem i praksis.

En svær virkelighed at være leder i

Det er, anerkender Niels Åkerstrøm Andersen, svært at være leder i.

– Der er ikke så meget andet at gøre end at tale om, at det er det, som sker. Lederne kan ikke tage ansvar for noget, de ikke kender meningen med. Vi ved, at al styring er styring af selvstyring. Styring finder først sted, når de styrede styrer sig selv i billedet af, hvad den styrende vil. Men hvis man ikke forstår den styrendes intention og meningen med det hele, så bliver der ingen styring.

Sagt på en anden måde, fortsætter Niels Åkerstrøm Andersen: – Hvis reformen ikke giver mening for dem, der reformeres, så kommer reformen ikke til at virke. Så skaber styringen kun ustyrlighed, og reformen kun opløsning. Det er en reel risiko. Vi har desværre set det før både med den store folkeskolereform, og de mange radikale omlægninger af SKAT, hvis primære effekter var opløsning. Det tog mange år og mange justeringer af reformen, før folkeskolen for alvor kom sig. Pointen er, at meningen med forandringerne skal skabes indefra, ikke udefra. Det ser disse disruptive reformer bort fra.

Giv plads til følelserne og hold fast i meningen

Niels Åkerstrøm Andersens bedste råd til lederne er at kollektivisere den radikale usikkerhed, som mange lige nu må opleve.

– Giv ord til de følelser, der må være af forvirring, sorg, vrede, afmagt osv. Kollektiviser følelserne ved at snakke sammen om dem og gøre dem til en fælles erfaring. Men sørg samtidigt for at holde fast i meningen i nuet og det arbejde, der stadig udføres, mens man afventer den ukendte fremtid.

Endelig opfordrer han lederne til at holde øje med uventede åbninger med mulighed for selv at definere en del af processen med at implementere forandringerne, når de skal.

– Når så store reformer laves, ender topledelsen med at delegere en masse ansvar for reformens implementering til området. Der vil altid være meget, som ikke er gennemtænkt, og det skaber åbninger, som siden kan erobres og give mening på feltets egne betingelser. Så gør jer parat til at udnytte de muligheder, der viser sig. Man kan vinde meget definitionsmagt i selve implementeringsprocessen, hvis man ved, hvad man vil.