OK26: Krav – Hvad er op og ned i forhandlingerne?
Hvad er op og ned i forhandlingerne?
Overenskomstforhandlingerne er en armlægning om løn og vilkår. På denne side finder du et samlet overblik over kravene på det kommunale og regionale område – både fra Dansk Socialrådgiverforening og fra arbejdsgiverne. Undervejs kan du læse Signe Færchs lynanalyser, som kort sætter kravene i kontekst og forklarer, hvad de betyder for socialrådgivere. (Bemærk: Siden omhandler ikke statens område.
VORES KRAV TIL LØN OG PENSION
• Reallønsudvikling og videreførelse af reguleringsordningen
Signe Færch bemærker
Fagbevægelsens krav om reallønsudvikling betyder, at købekraften skal udvikle sig i OK-perioden. Det vil sige, at man kan købe mere for sin løn ved afslutning af OK-perioden end man kunne ved periodens start.
Den offentlige sektor skal være et attraktivt arbejdsmarked og derfor skal lønnen i den offentlige sektor kunne følge med lønnen i den private sektor. Det er den såkaldte ”reguleringsordning” med til at sikre.
Faktaboks
Realløn er den løn, du har tilbage målt i købekraft, når man tager højde for prisniveauet i samfundet. Med andre ord: Hvor mange varer og tjenester kan din løn købe.
Det vil sige, at fagbevægelsen stiller lønkrav, der tager højde for, hvordan inflationen/prisstigningerne vil udvikle sig i den kommende tid, således at de offentligt ansattes lønstigninger er højere end prisstigningerne i samfundet.
Reguleringsordningen er den mekanisme, der skal sikre, at lønudviklingen i den offentlige sektor følger lønudviklingen i den private sektor – uden at løbe fra den eller sakke for langt bagud.
• Højere løn til grupper af socialrådgivere
Signe Færch bemærker
Det vil styrke faget, hvis der er flere ledere med socialrådgiverbaggrund. Når det skal være attraktivt at være leder, skal vilkårene forbedres og derfor omfatter DS’ krav om højere løn bl.a. ledere.
Lønkravet omfatter også ønsket om at gøre det lønmæssigt attraktivt at (for)blive socialrådgiver på myndighedsområderne. Personaleomsætningen på myndighedsområderne er høj. Det påvirker både borgerne, hvis de ofte skal skifte sagsbehandler, og de ansatte som ofte skal tage imod nye kolleger.
UU-VEJLEDERE
Mulighederne for at forhandle lokal løn til socialrådgivere ansat som UU-vejledere skal forbedres. Socialrådgivere, der er UU-vejledere, arbejder man tæt sammen med andre faggrupper, der udfører samme funktion, men socialrådgiverne får en lavere løn og det skal der laves om på.
• Uddannelse skal kunne betale sig
Signe Færch bemærker:
Professionsmastere
Med den nye reform af professionsbacheloruddannelserne vil der fremover blive udbudt en række professionsmasteruddannelser (som er en ny type overbygningsuddannelse på kandidatniveau målrettet velfærdsprofessionerne). Uddannelse skal kunne betale sig, og derfor skal de socialrådgivere, som tager en professionsmasteruddannelse have en særlig lønforbedring.
Kandidat i socialt arbejde (cand.soc.)
(Løn)vilkårene for kandidater i socialt arbejde skal kunne sammenlignes med andre akademikeres lønvilkår og derfor handler kravet om at harmonisere løn og øvrige vilkår mellem DS’ og AC’ kandidater.
• Forhøjelse af pensionsprocenten
Signe Færch bemærker
Pensionskassen for socialrådgivere (PKA) har hævet målet for pensionsprocenten fra 16% til 18%. DS’ tilslutter sig måltallet, så socialrådgiverne kan opretholde deres levestandard i pensionisttilværelsen.
KL OG DANSKE REGIONERS KRAV TIL LØN OG PENSION
• Overenskomsterne skal fornys inden for en økonomisk forsvarlig ramme, samt det at samlede OK-resultatet skal være robust, så det kan håndtere en mere afdæmpet privat lønudvikling
Signe Færch bemærker
”En økonomisk forsvarlig ramme” og ”et robust” OK-resultat betyder for arbejdsgiverne, at lønudviklingen i den offentlige sektor ikke må blive højere end lønudviklingen i den private sektor. Det er den såkaldte reguleringsordning med til at sikre. Se faktaboks for definition af reguleringsordning.
Faktaboks
Reguleringsordningen er den mekanisme, der skal sikre, at lønudviklingen i den offentlige sektor følger lønudviklingen i den private sektor – uden at løbe fra den eller sakke for langt bagud.
VORES KRAV TIL LØNDANNELSE
• Mere velfungerende lokal løndannelse
Signe Færch bemærker
Socialrådgivernes lønstigninger er bestemt af to forhold:
- De generelle og specielle lønstigninger, som aftales ved hver OK-fornyelse.
- De lokalt aftalte lønstigninger, som aftales ved f.eks. jobskifte eller ved de årlige lokale forhandlinger
Mange socialrådgivere oplever, at det er vanskeligt at opnå lønforbedringer ved de lokale forhandlinger.
Derfor er der brug for at sætte skub i de lokale forhandlingsprocesser og sikre en større grad af ligeværdighed mellem de lokale parter. DS’ krav omfatter bl.a. garanti for, at socialrådgiverne får det under de lokale forhandlinger som der er aftalt.
Desuden betyder kravet, at lønnen skal være aftalt inden man siger ja til et nyt job. Er man ikke tilfreds med løntilbuddet fra den nye arbejdsplads side, skal man fortsætte forhandlingerne og lade være med at underskrive ansættelseskontrakten. Også selvom der måske går én måned mere inden man kan sige sin eksisterende stilling op. Det er typisk ved jobskifte at man har de største chancer for et lønløft, men det kræver, at man har lidt ”is i maven” og holder fast i ønsket om lønforbedring, så længe som muligt.
KL OG DANSKE REGIONERS KRAV TIL LØNDANNELSE
• Løndannelsen skal understøtte tilpasningen til markedsforhold på arbejdsmarkedet og samfundsudviklingen, herunder afhjælpe strukturelle rekrutteringsudfordringer
• Danske Regioner: Der afsættes trepartsmidler til lokale lønforhandlinger (forlodsfinansiering).
Signe Færch bemærker:
KL ønsker lønmæssigt særligt at tilgodese de faggrupper, som der er mangel på. Det drejer sig bl.a. om pædagoger og SoSu-assistenter. KL vil ønske at foretage en såkaldt ”skævdeling” til fordel for disse grupper. Det vil sige, at de udvalgte faggrupper får lidt mere, mens alle øvrige faggrupper får lidt mindre.
Forlodsfinansiering
Danske Regioner ønsker, at der fra centralt hold afsættes midler til lokale lønforhandlinger. Det vil sige, at der på forhånd (forlods) allokeres midler til bl.a. de somatiske og psykiatriske sygehuse/enheder til brug for de lokale lønforhandlinger.
KL OG DANSKE REGIONERS KRAV TIL SENIORER
• KL: Flere seniorer skal have lyst til og mulighed for at blive længere i arbejde
Signe Færch bemærker:
Arbejdsgiverne har ved de seneste OK-forhandlinger stillet krav om, at seniorerne skal være ældre inden de får adgang til seniordagene. De ønsker, at dagene følger den stigende pensionsalder, og først gives 5 år før folkepensionen. Det forventer vi også er en del af KL’ krav denne gang. Det vil eksempelvis betyde, at en kommunal ansat socialrådgiver født i 1975, som aktuelt har en pensionsalder på 70 år, kan holde 5 dage fri fra det år vedkommende fylder 60 i 2035. Hvis seniordagene indekseres efter pensionsalderen, vil man først kunne holde fri fra det år man fylder 65 i 2040.
Faktaboks
I dag har socialrådgivere på det kommunale område ret til at holde 5 seniordage fra det fyldte 60. år.
På det regionale område er udgangspunktet en seniorbonus, som den enkelte kan vælge at konvertere til fridage. Seniorbonussen udgør:
- Fra 60 år: 0,8% af lønnen
- Fra 61 år: 1,2% af lønnen
- Fra 62 år: 1,6% af lønnen
En fridag udgør 0,4% af lønnen. Det vil sige fra det 62. år kan man afholde 4 seniorfridage om året. Dertil kommer DS’ særlige aftale om forhøjet seniorbonus.
VORES KRAV TIL FRIT VALG OG FLEKSIBILITET
• Der etableres en Frit Valgskonto
Signe Færch bemærker:
Kravet fra Forhandlingsfællesskabet om etablering af en Frit Valgskonto betyder, at den enkelte får mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed. Kravet er umiddelbart attraktivt, fordi det giver mere indflydelse og fleksibilitet til den enkelte. Aktuelt er omsorgsarbejdet (f.eks. fravær ved børns sygdom og omsorgsdage) ikke en del af Frit Valgs-kravet.
DS er imidlertid bekymret for, at det kan ske på sigt og vil i givet fald betyde, at den enkelte selv skal finansiere omsorgsfravær. Det er DS’s holdning, at omsorgsfravær er et kollektivt ansvar, som skal finansieres af fællesskabet. Konsekvenserne kan være øget uligeløn, fordi al data peger på, at det er kvinderne der afholder det meste af omsorgsfraværet. Skarpt skåret vil kvinderne bruge deres Frit Valgskonto på fridage til omsorgsarbejde, mens mændene vil bruge den til løn og pension.
Se krav vedrørende bedre vilkår for børnefamilier.
• Styrke de lokale muligheder for øget indflydelse på bl.a. arbejdstidstilrettelæggelsen:
Signe Færch bemærker:
Kravet om styrke de lokale muligheder for at aftale nye arbejdstidsformer handler om at øge den enkeltes indflydelse i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen, hvis der f.eks. er et ønske om at placere arbejdstiden på 4 af ugens 5 hverdage.
VORES KRAV TIL BEDRE VILKÅR FOR BØRNEFAMILIER
• Ret og ikke kun en mulighed for medarbejderen til at holde fri med løn på barnets 1. og 2. sygedag
• Ret til frihed med løn, hvis medarbejderen i arbejdstiden hjemkaldes pga. barns sygdom, og at det ikke tælles som barns 1. sygedag
• Ret til barnets 3. sygedag
Signe Færch bemærker:
På de kommunale og de regionale arbejdspladser ses en tendens til, at det blevet sværere at få fri til pasning af sit syge barn ved 1. og 2. sygedag. Nogle steder bliver man bedt om at finde andre pasningsmuligheder og derefter møde på arbejde om eftermiddagen.
Kravet handler således om, at der er en egentlig ret til at passe sit syge barn. Kravet indebærer en udbygning af retten til også at omfatte barnets 3. sygedag, ligesom den dag, hvor man kaldes hjem fra arbejde, ikke skal tælle som barnets første sygedag. Om man kan passe sit syge barn, skal ikke være betinget af, om det er ”foreneligt med forholdene på tjenestestedet”.
For DS er det helt afgørende, at kravene stilles som selvstændige krav, og dermed ikke som en del af et krav om en Frit Valgskonto.
VORES KRAV TIL ARBEJDSMILJØET
• Nyuddannede og nyansatte skal have ret til introforløb og mentorordning
• Forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane
• Ret og pligt til supervision
• Ret til forhandling af arbejdsmængde
• Arbejdsmiljørepræsentanter sikres aflønning for funktionen
Signe Færch bemærker:
Introduktion- og mentorordninger
Mange arbejdspladser har svært ved at prioritere god oplæring, også selvom forskningen viser, at en god start i jobbet bærer frugt på langt sigt i form af tilknytning til arbejdspladsen og fastholdelse i jobbet.
Høj personaleafgang får bl.a. negative konsekvenser for trivslen på arbejdspladsen, de nuværende kolleger og for borgerne i form af sagsbehandlerskift Derfor stiller DS krav om, at de nyuddannede socialrådgivere skal have ret til en intro-/mentorordning med en ordentlig kvalitet.
Forebyggelse af vold, trusler og chikane
Mange socialrådgivere oplever, at borgere af forskellige årsager kan agere aggressivt. Det kan medføre mistrivsel, sygdom og alvorlige arbejdsskader. Arbejdspladserne bør i højere grad prioritere forebyggelsesindsatser.
Ret og pligt til supervision
Supervision bidrager til udvikling af kompetencer og metoder og hjælper socialrådgiverne med god sagshåndtering. Desuden bidrager supervision til trivsel, godt kollegaskab og forebyggelse af stress. DS’ krav er et udtryk for, at socialrådgivere har brug for mere og bedre supervision.
Ret til forhandling af arbejdsmængde
En analyse viser, at en fjerdedel af socialrådgiverne begrunder deres seneste jobskift med ’for stor arbejdsmængde’. Derfor er der brug for, at det præciseres, at vi som faglig organisation kan begære forhandling af arbejdsmængden med ledelsen, når der er arbejdsmiljøproblemer, stress, sygefravær og personaleflugt. Når vi stiller kravet, er det fordi vi ønsker at bidrage til fælles problemløsning, og vi grundlæggende tror, at de løsninger bedst findes ude lokalt.
Tillæg til AMIR
Arbejdsmiljørepræsentanterne løfter mange vigtige opgaver på kommunale arbejdspladser og det skal anerkendes med et særligt løntillæg. (Arbejdsmiljørepræsentanter på det regionale område har allerede krav på et tillæg).
VORES KRAV TIL ARBEJDSTIDEN
• Den 24. og 31. december i KBH- og FRB-kommune skal være fridage i lighed med resten af landet
Signe Færch bemærker:
DS ønsker, at alle socialrådgivere kan holde fri juleaftensdag og nytårsaftensdag uden at man skal bruge af sine feriedage. Der har historisk set været særregler baseret på kutymer og cirkulærer i København og Frederiksberg Kommune. Vi vil gerne harmonisere reglerne, så socialrådgivere i København og Frederiksberg også kan holde fri på disse to særlige dage. Der skal ikke være forskel geografisk.
Kontakt Medlemsservice
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Medlemsservice sidder klar til at hjælpe dig.
Tlf: 70 10 10 99
Telefonerne er åbne:
Mandag: 09.00 - 15.00
Tirsdag: 09.00 - 15.00
Onsdag: 09.00 - 17.00
Torsdag: 09.00 - 15.00
Fredag: 09.00 - 12.00