Ny afgørelse om selvtilrettelæggerbegrebet og arbejdstid

En faglig voldgift på statens område har i starten af januar bragt et nyt fortolkningsbidrag til diskussionen om, hvornår man som medarbejder kan betragtes som selvtilrettelægger, og som følge heraf ikke er omfattet af 48-timers reglen og arbejdsmiljøreglerne om et ugentligt fridøgn og daglig hviletid.

Sagen blev ført af Akademikerne på vegne af en specialkonsulent ansat i staten. Specialkonsulenten var ansat uden højeste tjenestetid og var efter arbejdsgivers opfattelse ikke omfattet af reglerne om 48-timers grænsen for gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Reglen er en direktivbeskyttet rettighed og er implementeret fra EU’s arbejdstidsdirektiv.

Kendelse af principiel karakter

Det er første gang, at en dommer har taget særskilt stilling til afgrænsningen af at være selvtilrettelægger. Det har relevans i forhold til lov om arbejdstidsregistrering, der trådte i kraft 1. juli 2024, selvom sagen er opstået før denne lov.

Kendelsen tager afsæt i EU-Domstolens løbende retspraksis på området. Med kendelsen står det nu klart, at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om en medarbejder kan betragtes som selvtilrettelægger og derfor hverken har pligt til at registrere arbejdstid eller er omfattet af de beskyttelsesregler, der gælder for øvrige medarbejdere.

Gælder kun ”visse højtstående ledere”

Der skal meget til, for at en medarbejder kan klassificeres som selvtilrettelæggende: Medarbejderen skal kunne planlægge sin arbejdstid i sin helhed. EU-kommissionen har i sin fortolkningsmeddelelse til loven anført, at det vil gælde ”visse højtstående ledere” og ”visse eksperter, erfarne advokater i et ansættelsesforhold eller akademikere, der har betydelig frihed til at bestemme deres arbejdstid.”

I det konkrete tilfælde med specialkonsulenten var der tale om en akademiker, men vedkommende blev ikke anset for at have fuld ret til at planlægge sin egen arbejdstid. Når der specifikt nævnes ”visse højtstående ledere” peget det også i retning af, at man skal være placeret meget højt i ledelseshierarkiet for ikke at være beskyttet af ovennævnte regler.

Hold øje med din arbejdstid

Dansk Socialrådgiverforening har tidligere opfordret sine ledermedlemmer til at registrere arbejdstid, også selvom den enkeltes arbejdsgiver ikke mener, at lederen er omfattet af lov om arbejdstidsregistrering.

Som reaktion på den faglige voldgift fra januar 2025 har de offentlige arbejdsgivere tilkendegivet, at de ikke vil lægge kendelsen bredt til grund, men vil vurdere fra person til person og fra område til område. Det understreger vigtigheden af, at du selv holder øje med din arbejdstid.

Du kan eventuelt benytte vores regneark til tidsregistrering, hvis du ikke har fået stillet et system til rådighed. Du finder det her.