Kvindelige velfærdsledere tjener mindre end deres mandlige kolleger
En ny analyse fra Københavns Universitet viser, at mænd langt oftere bliver ledere end kvinder – også i kvindefag. Og at kvindelige skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger. Det gælder sandsynligvis også på DS’ område.
Kvinders lønninger er i gennemsnit lavere end mænds. Det er ikke nyt. Vi ved bl.a., at lønnen er lavere i de kvindedominerende brancher og fag, og at der her også er flere mænd i højere stillinger.
Men ikke nok med det. Mænd chancer for at blive ledere er også bedre end kvinders i brancher og professioner, der i øvrigt er kvindedominerende. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Mandlige lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker har større chancer for at blive ledere end kvinder med de samme uddannelser. Og sandsynligheden for, at kvinder bliver ledere i netop de fire professioner, er ovenikøbet blevet mindre over de senere år.
Summa summarum: Lønnen er lavere i kvindefag, og flere mænd end kvinder bliver ledere.
Flere mænd bliver ledere
Men hvordan ser lønnen så ud for de relativt få kvinder, der opnår lederstillinger i de fag, hvor kvinder er overrepræsenterede – er der også forskel på mænds og kvinders løn som ledere i velfærdens tjeneste?
For at undersøge det sammenligner Københavns Universitet lønninger for mandlige og kvindelige ledere i samme stillinger. Skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker rekrutteres praktisk talt altid fra egen faggruppe, dvs. blandt henholdsvis lærere, pædagoger og sygeplejersker.
Følger man mænd og kvinder, der bliver færdige med deres uddannelser samtidig og ser på, hvor mange der er ledere efter hhv. fem og 10 år, er mønstret tydeligt: To-fem gange så mange mænd som kvinder er ledere 10 år efter, de er blevet færdig med deres uddannelse, viser studiet fra Københavns Universitet.
Mandlige ledere tjener mere
Og: Mandlige ledere tjener konsekvent mere end kvinder i sammenlignelige lederstillinger. Forskellen er knap 2.600 kr. om måneden for skoleledere, knap 2.500 kr. for ledende sygeplejersker i regionerne og lige over 2.300 kr. for daginstitutionsledere. For kommunalt ansatte, ledende sygeplejersker er lønforskellen knap 1.000 kr.
Det er især størrelsen på tillæg, der udgør forskellene. Men mændenes grundløn, især blandt skoleledere og til dels også ledere af daginstitutioner, er også større. Uanset hvilke ledere, der er tale om, er det altså især tillæggene, der skaber lønforskellene mellem mænd og kvinder. Mænd får højere kvalifikationstillæg, funktionstillæg og andre tillæg end kvinder.
Ledersektionen i opgør med skævvridning af løn
I studiet fra Københavns Universitet er det med de tilgængelige data ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang mænd er ledere af større skoler eller sygehusafdelinger sammenlignet med kvinder. Eller om der er andre forskelle på de lederstillinger, mænd og kvinder bestrider. Det er dog værd at bemærke, at mændene får større tillæg, uanset hvilke tillæg, der er tale om, også kvalifikationstillæg.
Der er god grund til at tro, at disse forhold også gælder for ledere med en socialrådgiverbaggrund. Derfor arbejder Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening både på et opgør med Tjenestemandsreformens urimelige skævvridning af løn mellem kvinde- og mandedominerende faglige uddannelser og lønforskelle mellem kvindelige og mandlige ledere med de samme faglige forudsætninger for lederjobbet.
Har du selv har en ide om, at du ikke er lige så godt lønnet som dine mandlige kolleger i sammenlignelige positioner – eller har behov for at få set din løn efter i sømmene, så tag fat i din lederkonsulent.