Den Kommunale Kompetencefond

Er du kommunalt ansat, og vil du gerne videreuddanne dig? Så kan du måske få støtte fra Den Kommunale Kompetencefond.

Dansk Socialrådgiverforening har siden 2013 valgt at lægge penge i Den Kommunale Kompetencefond, fordi vi gerne vil støtte socialrådgivernes muligheder for faglig og personlig udvikling gennem efter- og videreuddannelse. 

Midlerne i fonden er et supplement til den kompetenceudvikling, der i forvejen foregår på socialrådgivernes arbejdspladser rundt om i landets kommuner.  

Læs mere om reglerne, og få gode råd til efter- og videreuddannelse herunder.

Hvad er formålet med Den Kommunale Kompetencefond?

DS vil gerne støtte socialrådgivernes faglige og personlige udvikling. Derfor har vi sammen med KL sikret midler, som skal bruges til kompetencegivende efter- og videreuddannelsesforløb. 

Midlerne i Den Kommunale Kompetencefond stammer fra overenskomstforhandlingerne og er dermed lønkroner, som kunne have været brugt til løn- eller pensionsstigninger til socialrådgiverne. De skal derfor bruges med stor stor omhu.

Derfor skal midlerne anvendes som et supplement til den øvrige kompetenceindsats. Det vil sige, at det stadig er arbejdsgiver, der skal finansiere den efter- og videreuddannelse, som gør medarbejderne i stand til at løse deres opgaver. Din ansøgning må derfor ikke være arbejdspladsinitieret.

Hvem kan søge?

Du kan søge støtte i fonden, hvis du er kommunalt ansat og er omfattet af en overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening.

Man kan søge som både gruppe og enkeltperson.

På fondens hjemmeside kan du læse en omfattende guide til, hvordan du søger: Sådan søger du.

Hvad kan du få støtte til?

Midlerne i Den Kommunale Kompetencefond skal anvendes som et supplement til den øvrige kompetenceudviklingsindsats.

Du kan få støtte til uddannelsesgebyr, transport, ophold og til visse materialer.

Uddannelserne skal være udbudt af anerkendte udbydere (f.eks. professionshøjskoler og universiteter). Uddannelsesforløbet skal være baseret på en studieordning og bekendtgørelse. 

DS’ positivliste over forhåndsgodkendt efter- og videreuddannelse: 

  • Akademiuddannelser (eller -moduler)
  • Diplomuddannelser (eller -moduler)
  • Masteruddannelser (eller -moduler)
  • Øvrige ansøgninger behandles konkret af parterne 

Læs mere om reglerne her.

Sådan søger du/I:

Der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du søger midler i Den Kommunale Kompetencefond. 

På fondens hjemmeside kan du læse en omfattende guide til, hvordan du søger: Sådan søger du.

Hop direkte til ansøgningsformularen for enkeltpersoner lige her.

Hop direkte til ansøgningsformularen for grupper lige her.

Hvad kan du ikke få støtte til?

Midlerne i Den Kommunale Kompetencefond skal anvendes som et supplement til den øvrige kompetenceindsats.

Da det er arbejdsgiver, der skal finansiere den efter- og videreuddannelse, som gør medarbejderne i stand til at løse deres opgaver, kan fondens midler ikke benyttes til obligatorisk eller lovpligtig uddannelse og kompetenceudvikling. Din ansøgning må derfor ikke være arbejdspladsinitieret. 

Der ydes ikke støtte til elektroniske hjælpemidler 

Læs mere om reglerne her.

Hvor meget kan jeg få i støtte?

Du kan få op til 30.000 kroner i støtte inden for en periode på 12 måneder.

Man må gerne sende flere ansøgninger inden for de 12 måneder, så længe de ikke til sammen overstiger 30.000 kroner.

Ved masteruddannelser gives der op til 50.000 kroner i støtte. 

Huskeliste til din ansøgning

  • Du kan søge tidligst ni måneder før, uddannelsen begynder, og senest en dag før, den begynder. 
  • Din TR og leder skal også underskrive ansøgningen. 
  • Du skal angive, at du har en uddannelsesplan. 

Læs, hvad du også skal huske i den trinvise guide til enkeltpersonansøgninger her.

Læs, hvad du også skal huske i den trinvise guide til gruppeansøgninger her.

Hvorfor skal jeg angive, at jeg har en individuel udviklingsplan

Det er vigtigt, at uddannelsesaktiviteten, som du søger støtte til, er hægtet op på den udviklingsplan, som du og din leder har lagt.  

Udviklingsplanen kan for eksempel indeholde en beskrivelse af, hvilke uddannelsesmål og -aktiviteter du skal gennemføre i den kommende periode.  

Du har ret til en skriftlig individuel udviklingsplan. På mange arbejdspladser indgås den i forbindelse med Medarbejderudviklingssamtalen. 

Udviklingsplanen skal ikke sendes med ansøgningen. 

Find inspiration til din efter- og videreuddannelse her

Vil du gerne videreuddanne dig, men er du i tvivl om, hvilket uddannelsesforløb du skal vælge?  

Her kan du finde inspiration til at finde frem til det uddannelsestilbud, der matcher dine ønsker. 

  • Gå på opdagelse på DS’ sider om efteruddannelse her og om kompetenceudvikling her.
  • Find den diplomuddannelse eller det modul, du vil i gang med, på UddannelsesGuiden her.
  • Find det modul i den sociale diplomuddannelse, du vil i gang med, på UddannelsesGuiden her.
  • UddannelsesGuiden har også lavet en guide til voksne, der søger voksen-efteruddannelse. Læs den her.

Læs mere her

Læs mere om Den Kommunale Kompetencefond lige her.

Læs aftaleteksten om Den Kommunale Kompetencefond her.

Stadig i tvivl?

DS vil gerne hjælpe! Ring til DS’ medlemsservice på tlf. 70 10 10 99. Medlemsservice har åbent mandag-torsdag 9-16 og fredag 9-15. 

Du kan også kontakte DS’ kursus- og fondsadministrator:

Kasper Rofelt

Tlf.: 24 60 98 64

E-mail: kr@socialraadgiverne.dk

Du kan også læse mere på Den Kommunale Kompetencefonds hjemmeside.

Få personlig rådgivning