Høringssvar om forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Generelle bemærkninger

DS hilser det velkomment, at der med forslaget til ny LAB skabes mulighed for at
starte på en frisk og forenkle en omfattende, kompleks og fragmenteret lovstruktur,
som over tid er blevet tiltagende svær at administrere.

Det er imidlertid afgørende, at lovens implementering understøttes af klare og
anvendelige værktøjer – herunder vejledninger, der kan sikre en ensartet og fagligt
forsvarlig praksis. DS vil særligt fremhæve behovet for en national vejledning om
arbejdsevnevurdering, som kan understøtte det faglige skøn, skabe en mere ensartet
praksis og understøtte retssikkerheden for borgerne.

Lovforslaget indebærer en omfattende omstilling af beskæftigelsesindsatsen – både
organisatorisk og indholdsmæssigt – og samtidig en betydelig økonomisk besparelse.

DS vil understrege, at en besparelse af denne størrelse vil få alvorlige konsekvenser
for beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes vil vi påpege det problematisk i, at de
ressourcer, der frigøres ved frisættelsen og regelforenklingen ikke forbliver i
systemet – i modsætning til fx regeringens aftale fra 2024 om frisættelse på
skoleområdet, hvor de frigjorte ressourcer forbliver i folkeskolerne. Derudover er der
gennemført yderligere besparelser på både jobcentrenes ressourcer og rammerne
for indsatserne.

DS er desuden særligt bekymret for, hvordan loven vil påvirke de mest udsatte ledige
– og herunder også de udsatte unge, som står uden arbejde og uddannelse. Det er
afgørende, at implementeringen af loven sikrer, at disse grupper ikke tabes i
overgangen til en mere jobrettet indsats. Der skal stadig være mulighed for at sikre
disse borgere en helhedsorienteret understøttelse på deres vej mod
arbejdsmarkedet – og kommunerne skal derfor have både kompetencerne og
kapacitet til at løfte opgaven.

Sidstnævnte kræver naturligvis, at man fastholder de medarbejdere, som har
fagligheden til at indfri lovgivningens ambitioner om større faglig frihed og en mere
helhedsorienteret støtte til borgerne, og at man løbende sikrer den rette
opkvalificering, så alle medarbejdere har de faglige forudsætninger for at udnytte det
faglige handlerum til gavn for borgerne.

Afsnit I – Formål, ansvar for indsatsen og målgrupper

Formål

DS finder, at formålsparagraffen i ny LAB rummer en grundlæggende og
velafbalanceret ambition. Det er positivt, at loven tydeligt betoner både den job- og
virksomhedsrettede dimension og samtidig fastholder, at indsatsen skal tage
udgangspunkt i den enkelte persons ønsker og forudsætninger.

DS ser det som en styrke, at beskæftigelsesindsatsen skal tænkes i sammenhæng
med øvrige relevante sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det er afgørende, at
denne sammenhæng ikke blot bliver en hensigtserklæring, men udmøntes i konkret
koordinering, fælles planlægning og tilstrækkelige ressourcer til dette. Ellers risikerer
man, at helhedsorienteringen svækkes – særligt for borgere med komplekse
problemstillinger.

DS vil derfor også pege på, at lovens formål kun kan realiseres, hvis der er faglig
kapacitet til at understøtte den individuelle tilgang. For de mest udsatte ledige –
herunder unge uden uddannelse og borgere med sociale og/eller helbredsmæssige
udfordringer – er det særligt vigtigt, at der er ressourcer til at arbejde med den
enkelte borger. Såfremt borgerens kontakt med beskæftigelsesindsatsen bliver
standardiseret, risikerer man, at ambitionen om en sammenhængende,
helhedsorienteret og koordineret indsats ikke indfries.

Målgrupper og visitation

DS anerkender intentionen om at forenkle målgrupperne i ny LAB og ændringen af
visitationskriterierne, hvor man i dag visiteres som aktivitetsparat, hvis man ikke
vurderes i stand at tage et ordinært job eller forsørge sig selv indenfor 3 måneder
udvides med lovforslaget til 6 måneder.

Antallet af jobparate vil øges, hvilket kan være hensigtsmæssigt i den forstand, at
borgeren sikres en kontakt og indsats, som de aktivitetsparate borgere som følge af
ændringerne ikke længere er garanteret. Men det betyder også, at en mere udsat
målgruppe bliver underlagt de samme krav og pligter – herunder sanktioner- som de,
der er tættere på arbejdsmarkedet.

Trods udgangspunktet for visiteringen, er det afgørende, at den ikke bliver en
automatisk eller administrativ rutine. Det skal være en fagligt begrundet vurdering,
der tager højde for borgerens samlede situation. En korrekt visitation er nemlig
afgørende for, at borgeren får den rette indsats fra starten – og for at undgå
fejlplaceringer, der kan føre til manglende progression og tab af tillid til systemet.

Det er væsentligt, at der er mulighed for en hurtig omgørelse af visitationen. Dette
forudsætter, at der er reelt rum til fagligt skøn og mulighed for at afvige fra
standardvisiteringen, når borgerens situation tilsiger det.

Afsnit II – Bistand til jobsøgende og arbejdsgivere og tilmelding som jobsøgende

DS har ingen bemærkninger til dette afsnit.

Afsnit III – CV-oplysninger, kontaktforløb, afklaring, planer mv. og jobrettet uddannelse

CV-oplysninger

DS mener, at de forenklede regler om registrering af CV-oplysninger, hvor
dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere får en frist på 2 uger, og
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere skal
registrere snarest muligt – vurderet efter en dialog mellem modtager og
sagsbehandler – giver god mening.

Kontaktforløb

Med lovforslaget ændres reglerne for kontaktforløb for ledige. DS synes, at den
forslåede forenkling af kontaktforløbet er positiv. Alle ledige skal have en første
samtale som personligt fremmøde indenfor de første 2 uger, herefter skal a-kasserne
afholde 1, og kommunerne 2, jobsamtaler med 75 % af dagpengemodtagerne, og
kommunen skal afholde 3 jobsamtaler for 75 % af de jobparate
kontanthjælpsmodtagere i de første 6 måneder. Vurderingen af hvilke 25 %, der ikke
skal have samtaler ud over den første jobsamtale vil være en afvejning, som
henholdsvis a-kasse og kommune foretager efter en konkret vurdering af den ledige.

DS er derimod yderst bekymret for forslaget om, at der ikke er en kommunal
forpligtelse til at afholde samtaler med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ud
over den første samtale. DS har en bekymring for, om denne gruppe af udsatte ledige
overlades til sig selv, og at de vanskeligheder, de har i forhold til
arbejdsmarkedstilknytning, udvikler sig i en uønsket retning, hvis de ikke har en
kontinuerlig tilknytning til deres sagsbehandler i beskæftigelsesindsatsen. Der er flere
eksempler på studier og evalueringer, som viser at en tæt kontakt til og opfølgning
med udsatte ledige giver gode resultater i forhold til en bedre tilknytning til
arbejdsmarkedet – f.eks. IPS-inklusion, JobFirst og Reconnect.1

DS hæfter sig ved, at det er en kommunal forpligtelse at tilrettelægge et fleksibelt
forløb også for denne målgruppe. DS synes også det er positivt og vigtigt, at det
foreslås, at der i loven tydeligt står, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere altid
har ret til en jobsamtale i kommunen. Det er meget vigtigt at denne ret formidles
tydeligt til målgruppen.

DS ser meget gerne, at den kommunale forpligtelse til tilrettelæggelse af et fleksibelt
kontaktforløb for alle, herunder de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, foldes
ud i den bemyndigelse, der i kapitel 8.
Afklaring

DS finder det positivt, at der indføres krav om årlig afklaring, men bestemmelserne
om afklaring i lovforslaget er utilstrækkelige og vidner om et alt for lavt
målrettet støtte ambitionsniveau. Der henvises alene til den afklaring, som blev vedtaget med
kontanthjælpsreformen og endnu ikke er implementeret, og som udvides med
personer under 30 år. Den vil fremadrettet være årlig i stedet for hvert andet år.

DS mener, at den årlige afklaring udover at gælde aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtager tillige burde være en ret for sygedagpengemodtagere på
den lave takst og ledighedsydelsesmodtagere. Dette vil være en forenkling af de
nuværende regler, og det vil sikre en opfølgning og en opmærksomhed på
udviklingen for de grupper af personer, som har særlige udfordringer i deres
tilknytning til arbejdsmarkedet.

DS mener også, at der skal være mere substans i afklaringen. Afklaringen skal være
en reel og fagligt funderet proces, hvor borgeren møder en socialfaglig medarbejder
– enten fysisk eller digitalt – og hvor der sker en systematisk vurdering af ressourcer,
barrierer og udviklingsmuligheder. Derfor er det bekymrende, at loven giver
mulighed for, at afklaringen kan gennemføres som en skrivebordsøvelse uden
involvering af borgeren.

DS vil understrege, at afklaringen skal ske i tæt dialog med borgeren. Det er
afgørende, at borgeren inddrages aktivt – og at vurderingen ikke sker hen over
hovedet på den enkelte. I Barnets Lov er inddragelsen af barnet blevet styrket som
led i et nyt børnesyn. DS mener, at beskæftigelsessystemet bør følge samme princip
og sikre en reel inddragelse af de borgere, som systemet arbejder med.

DS mener, at afklaringen skal bruges til at sikre fremdrift i borgerens forløb. Den skal
således føre til konkrete ændringer i borgerens plan, hvis vurderingen viser, at der er
behov for en ny indsats – særligt i tilfælde, hvor der ikke har været progression.
Afklaringen skal dog også bidrage til at identificere borgere, som reelt er i
målgruppen for fleksjob eller førtidspension, og dermed sikre, at de visiteres til en
anden ydelse.

DS vil påpege, at afklaringen bør have karakter af en afgørelse, som kan påklages. Det
er en grundlæggende retssikkerhedsgaranti, som giver borgeren mulighed for at
klage i de tilfælde, hvor en afklaring gennemføres uden reel inddragelse af borgerens
perspektiver, eller hvor afklaringen danner grundlag for fortsættelse af en status quo,
hvor borgeren ikke opnår progression.

Hvis afklaringen ikke får karakter af en afgørelse, bør man som minimum
rammesætte afklaringen som beskrevet ovenfor, så den årlig afklaring reelt kan sikre,
at kontanthjælpsmodtagere ikke går passivt i årevis på en ydelse, der bør være
midlertidig.

DS anerkender og deler det politiske ønske om at undgå detailstyring i et nyt
beskæftigelsessystem, men vi mener, at der lovgivningsmæssigt bør være en
tydelighed om, hvad en årlig afklaring indebærer. Dette kan man gøre uden at
genindføre tidligere tiders processtyring.

Arbejdsevnebeskrivelse

I §§ 38, 39 og 42 lægges rammerne om den beskrivelse, der skal være af borgerens
forudsætninger for at arbejde. DS vil gerne anerkende understregningen af, at
beskrivelsen skal laves i samarbejde med borgeren. DS ser også med tilfredshed, at
der i lovforslaget er en bemyndigelse til, at Beskæftigelsesministeriet fastsætter
nærmere regler om indholdet og muligheden for at fravige kravene til
arbejdsevnevurderingen. DS vil opfordre til, at denne bemyndigelse anvendes, og at
der sker en grundig inddragelse af praksis i forbindelse med udarbejdelsen af de
nærmere regler.

Sundhedsfaglig rådgivning

DS finder det væsentligt, at det i bestemmelserne fastsættes, at sundhedsfaglig
rådgivning via klinisk funktion skal ske med inddragelse af borgeren. DS kan tillige
tilslutte sig, at reglerne fremmer et samarbejde og en opmærksomhed på, at den
sundhedsfaglige rådgivning og vurdering har kvalitet og er mere sammenlignelig
regionerne imellem.

DS mener imidlertid også, at der i forhold til kravet om, at der skal rekvireres en
sundhedsfaglig vurdering fra klinisk funktion i sager om førtidspension og fleksjob bør
være en mulighed for at fravige dette i sager, som vurderes fuldt oplyst, og hvor
indhentelse af en sundhedsfaglig vurdering alene vil være et forhalende element i
borgerens afklaring.

Planer

Lovforslagets regler om planer er svarende til gældende regler. Kommunernes
organisering og indsatser efter beskæftigelsesreformen vil i højere grad kunne
imødekomme en helhedsorienteret indsats med inddragelse af tværfaglige
professionelle af relevans for borgerens udfordringer. Dette vil meget ofte give god
mening til de mere udsatte ledige og unge, der skal støttes i deres vej ind i
voksenlivet.

Beskæftigelsesreformen indeholder en afskaffelse af den koordinerende
sagsbehandler, hvilket DS finder problematisk. Der er evidens for, at
sagsbehandlerskift hæmmer og sagsbehandlerens kendskab til borgeren fremmer
udvikling og tilknytning til arbejdsmarkedet.

DS ser derfor meget gerne, at en kommunale forpligtelse til at tilbyde en
helhedsorienteret plan med en myndighedsperson som tovholder til borgere med
komplekse og sammensatte problemer indskrives tydeligt i § 46.

Jobrettet uddannelse

DS er dækket ind af bemærkninger fra FH

Afsnit IV – Tilbud mv.

Det er DS’ opfattelse, at den fleksibilitet, og den vægt på en konkret faglig vurdering
af det individuelle behov, som ligger i de overordnede rammer for kommunens tilbud
til ledige er positivt.

DS kan dog have en bekymring for, om de færre krav til udsatte ledige vil medvirke til
en inaktivitet, som ikke er hensigtsmæssig. Derfor vil DS anbefale, at det i de
generelle betingelser for tilbud fremgår, at tilbud er en vigtig del af den aktive
arbejdsmarkedspolitik både for ledige tæt på og længere fra beskæftigelse.
Bestemmelserne om løntilskud og nytteindsats er svarende til gældende regler, og DS
har ingen bemærkninger.

Bestemmelserne om virksomhedspraktik er i bemærkningerne beskrevet som
værende svarende til de nuværende bestemmelser. DS forudsætter derfor – uanset at
det ikke fremgår af lovforslaget – at det fortsat vil være muligt at kombinere
virksomhedspraktik med lønnede timer.

Vejledning og opkvalificering

DS finder det positivt, at der sker en udvidelse af den gruppe af unge under 30 uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse, som kan modtage støtte til at
gennemføre en kompetencegivende uddannelse på bachelorniveau. Dette forslag
(§86) vil i nogen grad modvirke de negative konsekvenser ved at
uddannelsespålægget er forsvundet i forbindelse med beskæftigelsesreformen.

Ret og pligt til tilbud

DS kan tilslutte sig, at bestemmelserne giver kommunerne en større fleksibilitet til at
vurdere og tilrettelægge tilbud til dagpengemodtagere, jobparate
kontanthjælpsmodtagerne og ledighedsydelsesmodtagere. Således at kommunen vil
skulle give mindst et tilbud til mindst 75 % af personerne i de målgrupper.

DS har dog også – tilsvarende de meget slækkede krav til kontaktforløb med
aktivitetsparate ledige – en bekymring i forhold, om den manglende kommunale
forpligtelse til tilbud til de mere udsatte ledige vil betyde, at de ikke får den
nødvendige støtte, der skal til for at de kommer tættere på beskæftigelse og
selvforsørgelse. Denne bekymring forstærkes af de store besparelser, som
kommunerne er blevet pålagt i forhold til tilbud i beskæftigelsesindsatsen – herunder
gennemførslen af et loft over udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering og
mentor.

Arbejdspligt

Bestemmelserne om arbejdspligt er i lovforslaget svarende til de gældende
bestemmelser, som DS tidligere har haft en række kritiske bemærkninger til i
Høringssvar til udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med
klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne –
Dansk Socialrådgiverforening

Afsnit V – Mindre indsats

Bestemmelserne er svarende til gældende ret, og DS har ingen bemærkninger.

Afsnit VI – Fleksjob mv.

DS konstaterer, at de forslåede regler om fleksjob indholdsmæssigt viderefører
gældende ret. DS støtter grundlæggende fleksjobordningen som en vigtig mulighed
for borgere med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne.

Samtidig vil DS pege på en væsentlig udfordring i den nuværende praksis: Den
grundige afklaring og kravet om, at ”personens ressourcer og udfordringer er fuldt
afklarede” før fleksjob kan bevilges, medfører ofte lange forløb, hvor borgeren mister
tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder særligt for borgere med sammensatte
eller diffuse problemer, som ikke kan varetage et ordinært arbejde, men hvor det
endnu ikke er dokumenteret, i hvilket omfang arbejdsevnen er nedsat.

DS foreslår derfor, at lovforslaget indfører ret til udviklingsfleksjob. Det vil give
borgere med truet arbejdsevne mulighed for at komme i udviklingsfleksjob, før alle
behandlingsmuligheder er udtømt – og samtidig sikre, at arbejdsevnen kan afklares
og udvikles i en konkret arbejdssituation. Udviklingsfleksjobbet skal løbende
evalueres, og der skal udarbejdes en plan for progression i timeantal og vurdering af
fremtidige muligheder.

DS ser udviklingsfleksjob som en aktiv og helhedsorienteret ramme, der kan
fastholde borgere i beskæftigelse og samtidig skabe den nødvendige dokumentation
for en fremtidig indsats. Det vil styrke både borgerens arbejdsmarkedstilknytning og
kommunernes mulighed for at arbejde målrettet med progression.

I forhold til betingelserne for fleksjobbevilling henviser vi til høringssvar fra FH.

Afsnit VII – Indsatser for beskæftigede m.v.

Bestemmelserne i afsnittet er svarende til gældende bestemmelser, og DS har ingen
bemærkninger.

Afsnit VIII – Understøttende indsatser

DS har ingen bemærkninger til bestemmelserne om mentorstøtte og
befordringsgodtgørelser, som er indholdsmæssigt svarende til gældende regler. Når
det kommer til reglerne om hjælpemidler er de også stort set svarende til de
gældende, bortset fra at kommunen fremover også kan give hjælpemidler som udlån
til personer i fleksjob, hvilket DS kan støtte.

Afsnit IX – Forsøg

DS har ingen bemærkninger.

Afsnit X – Generelle bestemmelser

DS har ingen bemærkninger til reglerne om Arbejdsmarkedsrådet og de regionale
arbejdsmarkedsråd.

Afsnit XI – Statens ansvar og opfølgning

DS kan klart tilslutte sig skiftet fra opfyldelse af proceskrav og fokusmål til fokus på
resultater i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet og tilfredshed med indsatsen.
Herunder er DS meget tilfreds med den ændrede rolle som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil få, hvor de vil følge op på
beskæftigelsesindsatsen i kommuner og arbejdsløshedskasser gennem dialog, data
og læring.

DS ser gode perspektiver i, at STAR faciliterer, at ledere og sagsbehandlere i
kommunerne og arbejdsløshedskasserne kender til best practice på
beskæftigelsesområdet, så de kan forbedre deres indsatser til gavn for borgerne.

Det vil fortsat være vigtigt, at STAR følger udviklingen på beskæftigelsesområdet.

Opfølgning på resultater og fokusrevision

DS kan tilslutte sig, at kommunernes og A-kassernes beskæftigelsesindsats
fremadrettet følges via de resultater, der skabes for ledige og virksomheder og på
den tilfredshed, som borgere og virksomheder har.

DS mener det er vigtigt, at den opfølgning, der vil være i forhold til om indsatsen
hjælper borgerne med at komme i job eller uddannelse, også rummer en opfølgning
på få lønnede timer, småjob, mv. Således at opfølgningen på resultater også er en
sikring af, at STAR holder øje med, hvorvidt borgere længere fra arbejdsmarkedet får
indsats og sikres en progression. Dette mener DS er afgørende.

Med venlig hilsen

Signe Færch
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening