Høringssvar til udkast til lovforslag, der udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Til

Beskæftigelsesministeriet

DS bakker op om, at mennesker skal stå til rådighed for deres ydelse. Vi mener, det er centralt for samfundet og for den enkelte, at man bidrager til fællesskabet og har en beskæftigelsesindsats, der aktivt har det formål at bringe mennesker tættere på beskæftigelse og selvforsørgelse.

DS mener, at det fremsendte lovforslag er kontraproduktivt i forhold til at bringe flere tættere på beskæftigelse og selvforsørgelse. Vi vil på det kraftigste fraråde, at lovforslaget gennemføres, hvis man ønsker en virkningsfuld og effektiv beskæftigelsesindsats. I det seneste år man har set meget positive resultater af et stærkt fokus på brugen af ordinære ansættelsestimer på rigtige arbejdspladser, og forslaget om arbejdspligt går efter DS’ opfattelse i den stikmodsatte retning, idet arbejdspligt med nytteindsats som hovedindhold har en stor risiko for at ende som udsigtsløs aktivering i et parallelt pseudoarbejdsmarked. Det er således vores faglige vurdering, at målgruppen for arbejdspligten ikke vil blive flyttet tættere på arbejdsmarkedet af den påtænkte indsats.

Samtidigt vil vi udtrykke en meget stor undren over, at man foreslår at iværksætte en arbejdspligt, der skal gennemføres med en uhørt grad af detailregulering og er meget administrativ tung, når man samtidig har igangsat et arbejde med at gøre op med proceskrav og detailstyring af beskæftigelsesindsatsen generelt set. Det fremstår paradoksalt.

Arbejdspligten

Der indføres en regel om, at alle borgere, der er omfattet af § 6 stk. 2-5 i LAB-loven og ikke lever op til opholds- og beskæftigelseskravet, skal være omfattet af en arbejdspligt på 37 timer ugentligt. Der skal foretages en individuel vurdering af de personer, der er omfattet af arbejdspligten. Det vil være muligt at nedsætte – og løbende vurdere – antallet af timer grundet helbredsmæssige årsager.

Antallet af timer, der vil kunne indgå i arbejdspligten, vil omfatte timer i tilbud om nytteindsats, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og i begrænset omfang vejledning og opkvalificering. Der kan tillige medregnes timer, hvor personen er ansat ordinært som lønmodtager. Ulønnet og frivilligt arbejde i foreninger kan ikke medregnes.

Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten. Timer, hvor personen deltager i samtaler i jobcenteret, herunder ved deltagelse i cv- og jobsamtaler, timer i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter samt timer som vikar i jobrotationsforløb kan medregnes i antallet af timer i arbejdspligten. Forberedelses- og jobsøgningstid i op til 4 timer i alt om ugen ved fremmøde uden for hjemmet (dokumenterbare) og transporttid mellem aktiviteter kan medregnes til antallet af timer i arbejdspligten.

For udlændinge, som bliver omfattet af arbejdspligten efter integrationsloven vil timer med danskuddannelse efter danskuddannelsesloven tillige kunne indgå i arbejdspligten. Samtaler i forbindelse med indgåelse af og opfølgning på kontrakten for udlændinge omfattet af integrationsloven kan indgå. Der vil fremadrettet være ens bestemmelser i LAB og integrationsloven.

DS mener helt grundlæggende, at lovforslaget om at indføre en 37 timers arbejdspligt er en meget dårlig ide, som står i stærk kontrast til regeringens ønske om en frisættelse af beskæftigelsesindsatsen. Det administrative arbejde med at planlægge, iværksætte og kontrollere opfyldelsen af arbejdspligten vil være utroligt omfattende.

Hvis man ønsker at indføre en arbejdspligt, mener DS, at det er vigtigt, at tilrettelæggelse af arbejdspligten og muligheden for at nedsætte antallet af timer sker efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte borger ud fra et mål om at bringe den enkelte tættere på beskæftigelse. DS mener, at forberedende kurser, f.eks. kurser, der forbereder til erhvervsuddannelse, og uddannelse bør kunne indgå i arbejdspligten.

DS vil gerne bemærke, at det er positivt, at lovforslaget indebærer at der på flere områder sker en harmoniseringen mellem LAB og integrationsloven, så flere bestemmelser fremadrettet vil være enslydende, hvilket vil gøre arbejdet med målgruppen mindre komplekst.

Nytteindsats og særligt tilrettelagt nytteindsats

Det fremgår af den politiske aftale, at nyttejob som udgangspunkt vil udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten. Der er med lovforslaget derfor en række lempelser af de regler, der er gældende for nyttejob:

Formålet med nytteindsatsen udvides til at ”blive bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Varighedsbegrænsningen ophæves, så der ikke længere være en tidsmæssig begrænsning for, hvor længe en person kan deltage i tilbud om nytteindsats.

Dertil kommer at rimelighedskravet fjernes for tilbud om nytteindsats. Der vil ikke længere blive stillet krav om, at der hos en arbejdsgiver skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, i ansættelse med løntilskud, i nytteindsats, i ansættelse med løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven. Inddragelse af tillidsrepræsentanter i forbindelse med etablering af nytteindsatser svækkes.

Med lovforslaget vil der også blive etableret en mulighed for særligt tilrettelagt nytteindsats. Det vil være et kommunalt organiseret tilbud, som kommunen kan oprette med det formål, at det skal ligne en ordinær arbejdsplads med konkrete arbejdsopgaver, som personer i tilbuddet skal udføre til nytte for f.eks. lokalsamfundet. Reglerne om inddragelse af tillidsrepræsentanten vil ikke skulle finde anvendelse for særligt tilrettelagt nytteindsats.

DS er meget bekymret for de forslåede ændringer. Det er socialrådgivernes erfaring, at massiv anvendelse af en nytteindsats, hvor mange (alle) personer er uden ordinær ansættelse, har tendens til at blive nytteløse aktiveringstilbud, hvor de, der deltager nytteindsatsen, i realiteten kommer længere væk fra fremfor at nærme sig et arbejdsmarked og en ansættelse på ordinære vilkår.   DS’ medlemmer beskriver hvordan lovforslaget har karakter af at blive slået tilbage til en tidligere og udskældt aktiveringspligt, som borgerne hang fast i i årevis, og som blev afskaffet af gode grunde.

Dertil kommer at det vil være en utrolig stor opgave for kommunerne at etablere og administrere nytteindsats og særlig tilrettelagt nytteindsats. Ressourcer, der meget hellere burde bruges på at arbejde konkret, individuelt og helhedsorienteret med at få mennesker i udvikling mod beskæftigelse. Der er mange gode eksempler på, at det giver mening for målgruppen og har effekt på beskæftigelsen.

Nytteindsatsen vil også være en stor ressourcemæssig byrde for de kommunale arbejdspladser, hvor der etableres en nytteindsats. Der er grænser for, hvor mange mennesker i nytteindsats de kommunale arbejdspladser kan rumme, før det bliver en belastning, der trækker ressourcer fra et allerede presset velfærdsarbejdsmarked.

DS er tillige meget imod, at værnsreglerne fjernes for at muliggøre en omfattende etablering af nytteindsats, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for et velfungerende dansk arbejdsmarked, hvor nytteindsats fremadrettet vil kunne fortrænge ordinære job.   

Vejledning og opkvalificering

Det ligger i forslaget, at indsatsen i arbejdspligten for personer omfattet af både lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven fremover alene i begrænset omfang vil kunne bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering. Mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering vil blive begrænset af en række betingelser i forhold til i dag, og vejledning og opkvalificering vil alene kunne tilbydes, hvor der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der kan føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job.

Det foreslås, at disse begrænsninger ikke skal gælde for tilbud, der gives med henblik på at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger. Det kunne fx være tilbud i en sundhedsklinik om mestring af sygdom.

Det foreslås også, at der fortsat vil kunne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i form af danskundervisning til personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for dette. Og det skal også fortsat være muligt at give tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, hvis det vurderes, at disse kurser vil kunne føre til, at personen vil kunne påbegynde et konkret job.

DS mener, at det er meget problematisk, at vejledning og opkvalificering begrænses så meget som det er tilfælde i forslaget om arbejdspligten. Socialrådgivere, der arbejder med målgruppen for arbejdspligten, ved at disse mennesker ofte har komplekse problemer. Det er vigtigt at kunne iværksætte den konkrete støtte, som kan være den enkeltes vej tilbage til beskæftigelse og selvforsørgelse. En begrænsning af støttemuligheder er derfor den forkerte vej at gå. 

DS har modtaget en række eksempler på vejledning- og opkvalificeringsforløb, som iværksættes i dag med god virkning, og som forventes ikke at være mulige fremadrettet, hvis lovforslaget gennemføres: Fx tilrettelagt indsats til forberedelse af forløb på AMU og SOSU. Fx forløb der kvalificerer borgerne til at kunne indgå i virksomhedsvendte indsatser og ad den vej komme i ordinære timer. Fx interne tilbud, hvor der foregår opkvalificering til job – det kunne være ”brancherettet dansk kombineret med jobsøgning” indenfor bestemte områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, hvor man kombinerer det med virksomhedspraktik.

DS frygter således, at lovforslaget vil betyde, at virkningsfulde kommunale tilbud, der kan hjælpe borgere i arbejde vil blive afskaffet. DS vil følge udviklingen på området.

Unge og arbejdspligten

Ud fra vores forståelse af lovforslaget vil konsekvensen være, at langt de fleste unge uden et statsborgerskab fra Danmark, et EU- eller ESØ-land vil være omfattet af arbejdspligten, idet de – uanset at de er opvokset i Danmark – ikke kan honorere kravet 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse, hvis de har behov for kontanthjælp.

Dertil fremgår det meget eksplicit, at unge med et uddannelsespålæg, som er omfattet af arbejdspligten, fremadrettet skal have en have en beskæftigelsesrettet indsats fremfor en indsats, der har uddannelse som mål.

DS håber, at vi på dette punkt læser bestemmelserne forkert. Hvis læsningen er korrekt, mener vi, at der er tale om en lovgivning, der er voldsom diskriminerende og vil være kontraproduktiv for integration af unge borgere fra ikke europæiske lande.

Det er for os at se meget væsentligt, at de unge, der er i målgruppen for uddannelse og dermed en mere langsigtet og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en støttende indsats, der bringer dem i den retning – fremfor at indgå i en nytteindsats, hvor motivation og energi for et liv på egne principper og med selvforsørgelse er i risiko.

Fx bliver højskoleophold af vores medlemmer nævnt som en suveræn mulighed for at blive integreret i et dansk unge- og uddannelsesliv. En indsats som har bragt mange godt videre i uddannelse og som ikke vil være mulig, hvis lovforslaget gennemføres.

Det samme gælder de nuværende tilbud om brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner/erhvervsskoler. Det er en indsats, som kommunerne bruger i forhold til målgruppen og har gode erfaring med er virksomme i forhold til at få unge i uddannelse. Arbejdsmarkedet har brug for unge tager erhvervsuddannelser.

Hvis lovforslaget om arbejdspligt skal gennemføres, er det DS’ stærke anbefaling, at målgruppen for arbejdspligten alene vedrører personer over 30 år.