Generalforsamling og temadag i Ledersektionen

Hvem skal repræsentere dig som leder i Dansk Socialrådgiverforening, FH’s Lederforum og andre vigtige fora i de kommende år? Det kan du selv være med til at afgøre den 7. oktober 2022, når Ledersektionen holder generalforsamling og vælger bestyrelse for de kommende to år.

Kom og vær med – på flere niveauer

Det er et vigtigt valg, fordi bestyrelsen har stor indflydelse på, hvordan dine interesser som ledermedlem bliver varetaget, både i Ledersektionen og i DS i det hele taget. Og dermed også, hvordan din fremtid som ledermedlem i DS kommer til at se ud. Derfor kan vi kun opfordre dig til at deltage i generalforsamlingen og gøre din indflydelse gældende.

Der er også brug for nye kræfter i lederarbejdet. Så har du ambitioner og visioner for DS’ arbejde for og med ledermedlemmerne, kan du overveje at stille op til bestyrelsen.

Både virtuelt og fysisk arrangement

I år kan du som noget nyt deltage i generalforsamlingen både fysisk og virtuelt. Den holdes på Comwell i Aarhus om formiddagen den 7. oktober. Om eftermiddagen har vi temadag med oplægsholder og debat på programmet.

Invitation og program for arrangementet vil blive sendt ud senest i starten af september.

Vil du stille op eller vide mere om arbejdet i bestyrelsen, kan du kontakte Anders Fløjborg på anders@libra.dk. eller telefon 7023 2332