En offentlig leder skal være noget af en blæksprutte
Fire ledelsesforskere har udgivet en ny bog om de dominerende styringsparadigmer, som på én gang konkurrerer og lever side om side i den offentlige sektor. Det stiller store krav til de ledere, som skal manøvrere i de omskiftelige og forskelligartede rammer.
– Den bog, vi er samlet om i dag, har en særlig forhistorie. I 2012 var der fire forskere, som samlede næste alle ledelses- og forvaltningsforskere i landet og skrev et debatoplæg om behovet for nytænkning af vores offentlige styring: ”En åben innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar” kaldte de det. Oplægget fik en blandet modtagelse. Finansministeriet og dele af centraladministrationen sablede det ned, fordi det ikke svarede til den virkelighed, de oplevede. Omvendt fandt kommunerne og de departementschefer, som havde længere erfaringer uden for Slotsholmen, at der var megen inspiration at hente.
Nu lytter vi til dem
Sådan præsenterede Henrik Hjortdal bogen ”Offentlige styringsparadigmer: Konkurrence og sameksistens”, som de fire ledelsesforskere Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen og Jacob Torfing netop har udgivet. Det gjorde han på en konference på CBS i midten af september.
Og han fortsatte: – Først i 2016 blev det tydeligt for beslutningstagerne, at situationen var uholdbar: Med afsæt i blandt andet KORA-rapporten fra april 2016 revitaliseredes en debat om, hvad god styring er. Og den har grebet om sig og også fået stigende politisk interesse.
Timingen af de fire forskeres nye bog er derfor helt perfekt, konkluderede Henrik Hjortdal:
– Denne gang lyttes der til dem, i modsætning til i 2012: En enkelt er kommet med i Ledelseskommissionen, andre er kommet i lag med store forandringsprojekter i store kommuner.
Seks paradigmer side om side
Bogen, som de fire forskere har skrevet, er en forskningsmæssig fremstilling af de seks styringsparadigmer, som har været og er herskende i den offentlige sektor igennem det seneste halve århundrede: Bureaukratisk styring, professionel styring, New Public Management, Neo-Weberian State, Digital Era Governance og New Public Governance.
En af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige grupper af aktører. Og: De vil ofte samtidig være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning, organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Derfor er spørgsmålet og det, som styringsdebatten netop raser om: Hvilken form for styring er den ønskværdige på et givent tidspunkt? Og hvilken betydning har den for den ledelse, der udfoldes i centraladministration, i forvaltninger og i decentrale institutioner. Det søger bogen også at give svar på.
Styringsdiamanten sætter en ramme
I bogen placerer forskerne de forskellige paradigmer i en såkaldt ’styringsdiamant’ (som også er bogens forsideillustration): En grafisk fremstilling af de enkelte styringsparadigmer, placeret på en akse med fire dimensioner: Paradigmets centraliseringsgrad, paradigmets anvendelse af værdier i styringen, paradigmets fokus på inddragelse af det omgivende samfund i styringen og paradigmets brug af incitamenter i styringen.
Sidst i bogen analyserer forfatterne, hvordan ledelse kan udfolde sig i en offentlig sektor præget af skiftende, konkurrerende og hybride styringsparadigmer. Og de konkluderer:
”Der er dog næppe nogen tvivl om, at den moderne, offentlige leder gennemsnitligt må være lidt af en blæksprutte med mange arme og lidt af en kamæleon, der formår at tilpasse sig skiftende omstændigheder. (…) Uanset hvad er det afgørende, at offentlige ledere evner at forstå den ledelsessituation, de står i, og at de evner at manøvrere under hensyn til de mange forhold, de skal tage i betragtning på en måde, så de skaber mening, motivation og resultater uden at miste sig selv.”
Offentlige styringsparadigmer: Konkurrence og sameksistens. Af Lotte Bøgh Andersen, Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen & Jacob Torfing (Djøf Forlag, 2017)