Psykiatri og sundhed

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at regionerne som et led i sundhedsreformen indfører eller udvider eksisterende socialrådgiverordninger i både somatik og psykiatri, og dermed understøtter patient og pårørendes oplevelse af sammenhæng og brobygning fra regionerne til kommunerne og øvrige aktører.

Mange borgere med kroniske og eventuelt kritiske sygdomme, herunder psykisk sygdom, oplever, at deres liv ændrer sig markant. Sygdommen kan have konsekvenser for deres familieliv, arbejde, fritidsinteresser, økonomi, boligsituation mv. Pludselig kan de ikke det samme, som de kunne før, og de bliver i værste fald truet på deres arbejdsevne, økonomi og familiære forhold.

Socialrådgivere i sundhedssystemet

Socialrådgivere ansat på sygehusene er med til at skabe den sammenhæng og koordination mellem hospital og kommune, som er afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Sygehussocialrådgiverne har en grundig socialmedicinsk viden om specifikke sygdommes sociale konsekvenser, en indgående socialfaglig viden om lovgivningens forskellige muligheder samt et grundigt kendskab til både sundhedsvæsenet og det kommunale system, der gør dem til ideelle brobyggere.

Med deres kernefaglighed er sygehussocialrådgiveren således med til at sikre hurtig udskrivning, færre genindlæggelser, øget sammenhæng i sundhedssystemet samt styrke patienternes compliance til behandlingen via reel patientinddragelse.

Casekatalog

I et casekatalog udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforening uddyber vi, hvordan sygehussocialrådgiverne aktivt bidrager til kvalitet i sundhedssystemet.

» Læs casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Sundhedssocialrådgiverne i sundhedsvæsenet skaber sammenhæng

Somatikken, psykiatrien og det nære sundhedsvæsen lider under, at patienterne selv skal samle op og koordinere på tværs af sektorer. Sundhedssocialrådgivere støtter og skaber sammenhæng for patienter og pårørende i psykosociale forhold. Patienten kan dermed koncentrere sig om at blive rask, og de øvrige fagpersoner i sundhedsvæsenet kan koncentrere sig om den sundhedsfaglige behandling.

Sundhedsvæsenet står over for ambitiøse reformer, som kalder på fagligheder, der kan bygge bro mellem behandling og borgerens hverdagsliv, hvor det tværsektorielle samarbejde også bliver en kerneopgave for sundhedsvæsenet. Kravene til sammenhæng, kvalitet og kapacitetsudnyttelse vokser. Flere patienter har komplekse forløb, hvor sygdom, psykiske udfordringer og sociale problemer hænger tæt sammen. Hvis regionerne skal lykkes med sundhedsreformens ambitioner om sammenhængende patientforløb, er vejen til at nå i mål, at socialrådgivernes fagligheder kommer i spil i somatik, psykiatri og det nære sundhedsvæsen.

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler:

  • Socialfaglig screening af patienter med alvorlig sygdom eller komplekse sygdomsforløb, og dermed sikre rettidig vejledning, hjælp og sammenhæng i patienternes behandlingsforløb. Socialfaglig afdækning af sociale forhold er her en central kilde til forståelse af patientens sygdom og behandlingsforløb, og ses ikke alene som et redskab til brobygning.
  • At regionerne udvikler og skærper sundhedssocialrådgivernes rolle, funktion og kompetenceprofil som en del af den tværprofessionelle indsats i implementeringen af sundhedsreformen, dvs. sundhedssocialrådgiverne skal ses og forstås som en integreret del af den tværprofessionelle udvikling i sundhedsvæsnet.
  • At regionerne indfører eller udvider eksisterende socialrådgiverordninger i både somatik og psykiatri, og dermed understøtte patient og pårørendes oplevelse af sammenhæng og brobygning fra regionerne til kommunerne og øvrige aktører. Det handler fx om brobygningen og samarbejdet ved overgange fra patient i den regionale psykiatri til borger i socialpsykiatrien, og om brobygning imellem sektorer (fx fra patient i den regionale behandling til borger i kommunens social- og beskæftigelsesindsats).

Sådan arbejder socialrådgiverne i sundshedsvæsenet

Sundhedssocialrådgivere arbejder med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation. De ser både sygdom, funktionsevne, boligforhold, økonomi, netværk og trivsel – og hvordan disse faktorer påvirker patientens mulighed for at komme sig. Socialrådgiverne er uddannet til at skabe sammenhæng mellem sektorer, koordinere komplekse forløb, inddrage patienter og pårørendes samlede situation, samt sikre, at patienter ikke tabes mellem systemerne. Derfor bør udviklingen af sundhedsvæsenet de kommende år bero på socialrådgiverne som en kernefaglighed i et sundhedssystem, hvor netop sammenhæng og helhed er blandt de største udfordringer.

  • Psykiatrien: I den regionale psykiatri er der i dag socialrådgivere mange steder, og fx har socialrådgiverne i Regionspsykiatrien AUH betydet færre genindlæggelser og kortere indlæggelsestid.2 Mange patienter i psykiatrien har samtidige sociale problemer, som kræver koordinering med kommune, fx i forhold til beskæftigelse. Socialrådgivere skaber ro og overblik i forløbene og sikrer, at udskrivninger bliver stabile og bæredygtige.
  • Somatiske afdelinger: Flere patienter i somatikken lever med kroniske sygdomme og komplekse sociale udfordringer, som gør det svært at følge behandlingen eller håndtere hverdagen efter udskrivning. Sundhedssocialrådgivere sikrer, at kommunale indsatser er på plads, at pårørende inddrages, og at patienten får den støtte, der skal til for at undgå unødige genindlæggelser. De skaber sammenhæng mellem behandling og hverdagsliv – og frigør samtidig tid hos læger og sygeplejersker, så de kan fokusere på deres kerneopgaver.
  • Det nære sundhedsvæsen: Socialrådgivere i lægehuse bygger bro mellem lægen og kommunen, hvilket gør det mere attraktivt for lægen at arbejde i udsatte boligområder.4 Socialrådgivere når borgere, som ellers aldrig får hjælp. De opsporer sociale problemer tidligt, hjælper med at navigere i systemet og forebygger, at små problemer udvikler sig til akutte kriser. Det styrker både borgernes trivsel og sundhedsvæsenets kapacitet.

Opsummering: Derfor betaler sundhedssocialrådgivere sig i sundhedsvæsenet

  1. Sundhedssocialrådgivere skaber sammenhæng, bygger bro mellem systemerne og understøtter stabile og effektive patientforløb.
  2. Sundhedssocialrådgiverne frigør tid hos det øvrige personale i sundhedsvæsenet til varetagelse af egne kerneopgaver, når de ikke skal bruge deres tid på at løse opgaver af socialfaglig karakter.
  3. Socialrådgiverne forebygger genindlæggelser ved at sikre patienter den rette psykosociale støtte under og efter den sundhedsfaglige behandling.

Mød dine fagfæller på sundheds- og psykiatriområdet

I Dansk Socialrådgiverforening er der en række faggrupper, der henvender sig til socialrådgivere, der arbejder på sundheds- og psykiatriområdet. Her kan du møde andre fagfæller inden for området, dele erfaringer samt få ny inspiration til dit arbejde.

Det drejer sig om faggrupperne:

» Alkoholbehandlere
» Børne- og ungdomspsykiatri
» Fagligt Selskab for Psykiatrisocialrådgivere
» Retspsykiatri
» Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere

Relevante links til dig, der vil vide mere

Hvis du vil vide mere om Dansk Socialrådgiverforenings sundheds- og psykiatripolitiske holdninger kan du læse udvalgte rapporter, papirer og høringssvar.

» Rapport: Sygehussocialrådgiverne – faglighed, virke og indsats (2012)
» Pjece: Socialrådgivere på hospitalerne (2010)
» Seneste høringssvar

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. DS’ arbejde med psykiatri og sundhed?

Kontakt konsulent Nicolai Paulsen
np@socialraadgiverne.dk