Lav jeres egen klubpjece

I kan lave en klubpjece, som I kan give til kollegerne på arbejdspladsen. Se her, hvordan I laver jeres helt egen pjece.

Derfor skal I lave en pjece

I kan lave jeres egen klubpjece, som fortæller om fordelene ved at være medlem af netop jeres klub. Pjecen består af en generel del, som er fælles for alle socialrådgiverklubber, og en specifik del, hvor I kan beskrive netop jeres klub.

Pjecen kan være et godt redskab til især nyansatte, men det vil være naturligt, at alle medlemmer får pjecen. Den kan også tænkes ind i forhold til at informere socialrådgivere som ikke er medlemmer om klubben og jeres tilbud.

Tal om pjecen i klubben

I kan sammen i klubben beslutte om i vil have en klubpjece. I kan eventuelt nedsætte en redaktionsgruppe til opgaven.

Hvis I er en større klub, så skal I huske, at det er hele klubbens pjece, hvor de enkelte TR-områder, TR’ere og FTR/klubformand skal nævnes. Husk at revidere pjecen, når der er behov for det.

Sådan laver I jeres klubpjece

Du finder nedenfor en skabelon, hvor I kan udfylde de tomme felter, så pjecen passer til jeres klub. Der er angivet, hvor mange tegn, I må skrive inden for hvert felt. Der er begrænset plads – så skriv så kort, præcist og konkret som muligt.

I kan ikke ændre på sidetal og layout. Hvis I dog har egne fotos, som I gerne vil have med i pjecen, kan de helt eller delvist erstatte dem, der er i eksemplet. I så fald skal I vedlægge billedfilerne, når I fremsender skabelonen.

Download skabelonen til klubpjecen

Se et eksempel på en færdig pjece

Se en guide til, hvilken del af teksten I kan ændre på, så den er tilpasser jeres klub (de orange felter)

Når I har lavet pjecen, kan du sende pjecen i en mail til ds@socialraadgiverne.dk

I mailen skal du:

  • vedhæfte den udfyldte skabelon
  • angive, hvor mange eksemplarer du skal bruge af pjecen
  • angive, hvor de færdige pjecer skal sendes hen
  • vedhæfte eventuelle billeder I ønsker i pjecen

Bestil ikke for mange pjecer, da I kan være nødt til at ændre teksten løbende. Ret hellere i pjecen og bestil et nyt antal, når I mangler på et tidspunkt.

Kontakt Medlemsservice