Bisidder ved en tjenstlig samtale

Du kan som TR være bisidder til en tjenstlig samtale. Læs her om, hvad en tjenstlig samtale er og din rolle som bisidder.

Hvad handler den tjenstlige samtale om?

Din leder indkalder til en tjenstlig samtale, hvis ledelsen er utilfreds med en medarbejder, fx vedkommendes indsats eller adfærd.

Nogle gange fører den tjenstlige samtale til konsekvenser.

Det kan fx være:

  • en påtale
  • en advarsel
  • i alvorlige tilfælde en afskedigelse/bortvisning

Din leder indkalder til samtalen for at give medarbejderen mulighed for at:

  • rette op
  • give en kommentar til den opfattelse, som ledelsen har af sagen

Hvad skal du som TR gøre til den tjenstlige samtale?

Din indkaldte kollega har ret til at tage en bisidder med. Det vil ofte være dig i din rolle som TR. At være bisidder – at sidde en kollega bi i en samtale – er en opgave, hvor du som TR kan gøre en meget stor forskel for din kollega, der skal til en tjenstlig samtale.

Du som TR deltager i mødet for bl.a. at sikre at:

  • samtalen foregår sagligt og på et objektivt grundlag
  • din kollegas rettigheder bliver overholdt

TR’s guide til den tjenstlige samtale

 

Hvis den tjenstlige samtale munder ud i en afskedigelse

Er du bisidder ved en samtale, som ender med, at din kollega står til at blive afskediget, er det alene en DS-konsulent, der har kompetencen til at forhandle og indgå aftaler med jeres arbejdsgiver. Så kontakt din DS-konsulent.

Kontakt Medlemsservice