Arbejdspladsvurdering (APV)

Alle virksomheder, også kommuner og regioner, skal i følge loven lave en Arbejdspladsvurdering - kaldet APV.
Obs: Siden er under revision!

Hvad er APV?

En APV er en risikovurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, hvor man skal kortlægge arbejdsmiljøproblemer, vælge egnede løsninger, samt lave en prioriteret handlingsplan, samt evaluere løsningerne/forbedringerne, når de er sat i værk.

Faserne i en APV

  1. Beskrivelse af problemerne – årsag og konsekvens analyse
  2. Vurdering af sygefravær
  3. Prioritering af problemerne – hvordan ?
  4. Beskrivelse af løsningsforslag – hvor gode mener man de er ?
  5. Beslutning i forhold til løsninger – hvad skal der gøres ?
  6. Iværksættelse af løsninger – hvem er ansvarlig og hvornår iværksættes løsningen
  7. Evaluering af løsninger – hvem evaluere og hvornår sker det efter udførelse
  8. Kortlægning af problemerne – hvilke problemer har vi ?

Processen skal gentages, indtil alle problemstillinger er løst tilfredsstillende.

Skriftlighed

Loven kræver at APV skal være skriftlig og være tilgængelig for alle ansatte og Arbejdstilsynet.

Metodefrihed

Der er ikke krav om, at APV skal udføres ud fra en bestemt metode.

Der eksisterer metoder til alle faser.

Følgende metoder kan anvendes:

  • Spørgeskema – åbne eller lukkede
  • Tjecklister
  • Dialogmetoder, temamøder, kortlægnings- og løsningsplenummøder, konferencer osv.
  • Interviewmetoder, enkeltpersoner eller i grupper.
  • Observationsmetoder
  • Metoder integreret i kvalitets- og miljøstyring

Kvalitet i løsningerne

Der er krav i loven om at de løsninger man finder skal være relevante for virksomheden og tage udgangspunkt i de 9 forebyggelsesesprincipper fra Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse

Forebyggelsesprincipper

  1. Forhindring af risici.
  2. Evaluering af risici, som ikke kan forhindres.
  3. Bekæmpelse af risici ved kilden.
  4. Tilpasning af arbejdet til mennesket, navnlig for så vidt angår udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder, i særdeleshed med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme og at mindske virkningerne af sådant arbejde på helbredet.
  5. Hensyntagen til den tekniske udvikling.
  6. Udskiftning af det, der er farligt med noget, der er ufarligt eller mindre farligt.
  7. Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, inden for hvilken forebyggelsen omfatter teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet.
  8. Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for foranstaltninger til individuel beskyttelse.
  9. Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne.

Hvor ofte skal man lave APV?

En APV skal udarbejdes mindst hver 3. år, eller hver gang, der sker ændringer i organisationen, dvs. omstrukturering, indførelse af ny teknologi og nye arbejdsmetoder.

  • Omstruktureringer som følge af kommunalreformen medfører derfor også krav om revision af APV’en.

Hvilke områder skal vurderes indenfor arbejdsmiljøet?

En APV skal tage udgangspunkt i alle arbejdsmiljøområder, men primært med udgangspunkt i ens virksomheds relevante problemstillinger:

Det drejer sig om:

  • De fysiske arbejdsmiljøforhold, bl.a. indeklimaforhold, som f.eks. varme, kulde, støj, belysning, arbejdslokalets udformning, pladsforhold, vibrationer.
  • Det ergonomiske arbejdsmiljøforhold, bla. arbejdsstillinger, indretning af arbejdspladsen, tungt fysisk arbejde, ensidigt gentaget arbejde.
  • Det psykosociale arbejdsmiljøforhold, bla. arbejdets organisering og indhold, indflydelse, arbejdstid, tidspres, alenearbejde, ensformighed.
  • Det kemiske arbejdsmiljøforhold, bla. stoffer og materialer, processer m.v. der udskiller stoffer og materialer.
  • De biologiske arbejdsmiljøforhold, mikroorganismer.
  • Ulykkesrisiko, ved arbejdsmaskiner, håndværktøjer, tekniske hjælpemidler, intern transport og færdsel, håndtering, eksplosions- og brandfare, ætsning og forgiftninger.
  • Sygefravær skal inddrages ved udarbejdelsen af APV’en. (Se Arbejdstilsynets pjece)

Forudsætninger for at få et godt APV forløb

Aktiv ledelse

Der skal være vilje til stede og ledelsen skal være aktiv under hele forløbet. Hvis APV overdrages til eksterne konsulenter, skal metoder ansvarlige/tovholdere og forudsætninger omkring økonomi, prioritering mm. være på plads. Alligevel er det vigtigt at følge med undervejs i de forskellige faser.

Virksomhedskultur

Det er vigtigt at overveje hvorfor man/virksomheden/arbejdsmiljøorganisation vil lave en APV.

Er det blot for at tilfredsstille Arbejdstilsynet, eller vil man have et godt image udadtil eller vil man man have et godt og udviklende arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Overvej hvad I vil, men meld ikke mere ud end I kan overholde.

Man kan eksempelvis tage udgangspunkt i virksomhedens etiske regler, politikker i øvrigt.

Økonomi

APV koster penge. Man bør derfor diskutere de økonomiske rammer for arbejdsmiljøforbedringer, f.eks. afsætte penge til arbejdsmiljø forbedringer til de næste 3 år. Dette bør meldes ud inden start.

Er det en stor virksomhed, kan man overveje hvad der kan komme op af problemstillinger ved at lave et pilotprojekt i en udvalgt afdeling. Så har man et nogenlunde realistisk billede af situationen.

Selvom man ikke på forhånd kan vide hvor meget det vil komme til at koste at gennemføre en APV, må I forberede sig på at det koster. Økonomi hænger også sammen med hvordan man vil prioritere.

Metoder til gennemførelse af APV

Inden start bør man overveje hvilke metoder, der skal anvendes i de forskellige faser. Valg af metoder hænger sammen med ressourcer, hvor mange personer, der skal involveres og hvor meget tid der skal bruges.

Vælg metoder man kan overskue og som er mulige at handle på.

Der er metoder, der involverer folk meget, hvor der er store chancer for at få et godt billede af situationen (dialogbaserede metoder) og der er metoder med lav involveringsgrad, der overlader meget arbejde til de få, der så skal udføre selve APV arbejdet. Til gengæld får man mere solid dokumentation, og det er muligt at måle udviklingen over tid.

Det er en god ide at anvende både et anonymt spørgeskema og supplere med dialogbaserede metoder til opfølgning. Læs mere om undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø.

Tidsplan for forløbet

Det er vigtigt at beslutte sig til, hvornår man starter og slutter, og det er godt at lave en status efter hver fase. Dette synliggøres for de ansatte.

Disse overvejelser kan tages, når man har besluttet sig til hvilke metoder, man vil vælge.

APV tager tid, så vær realistisk.

Informer altid om, hvornår man starter og slutter.

Prioritering af handlingsplanen

Inden start er det vigtigt at diskutere hvordan man vil prioritere mellem alle problemstillingerne. Der er måske stor sandsynlighed for, at der kommer mange problemstillinger op, og disse kan være økonomisk tunge at løse, især hvis det er lang tid siden man sidst har lavet en APV, eller hvis man aldrig har lavet en APV.

Overvej følgende prioriteringskriterier:

  • Skal man stemme om hvad der er vigtigst ?
  • Skal det være ud fra hvor mange, der er berørt af problemerne ?
  • Skal det være ud fra hvor alvorligt man opfatter problemerne, og hvem vurderer i øvrigt det?
  • Skal det være ud fra lovgivningen, – bare vi overholder landets love ?
  • Skal det være ud fra statistisk materiale, sygefravær, personale udskiftning m.m. ?

Hvem skal være ansvarlig for APV

Arbejdsmiljøorganisation har ifølge loven et hovedansvar for gennemførelse af APV. Hvis APV bredes ud er det vigtigt at overveje hvem der også skal være ansvarlig for gennemførelsen af APV i de forskellige afdelinger i virksomheden.

Det bør være helt på plads inden start, hvem der er ansvarlig, hvor og for hvad man er ansvarlig for i processen.

Trivselsmåling

Offentlige arbejdspladser skal mindst hvert 3. år gennemføre en trivselsmåling, evt. i forbindelse med APV’en. Læs mere i vejledningerne til aftale om trivsel og sundhed.
» Se Aftale om trivsel og sundhed

Kontakt