OK18 – Konfliktvejledning og FAQ

Hvis lønmodtagersiden varsler en konflikt, beslutter DS (Hovedbestyrelsen) i koordinering med andre organisationer i Forhandlingsfællesskabet og CO10, hvilke områder (arbejdspladser) der udtages til konflikt.

Det vil således være medlemmer af DS, der er ansat i kommunerne, regionerne og staten afhængigt at konfliktvarslernes omfang, der vil kunne komme i konflikt.

Det fremgår af DS Aktionsfondens vedtægter, at det er en forudsætning for at få udbetalt konfliktstøtte, at man har været medlem af DS mindst 3 måneder den dag, konflikten træder i kraft. For socialrådgivere, der er uddannet mindre end 4 måneder før konfliktens ikrafttræden, er karensperioden 1 måned.

Kun DS’ medlemmer kan varsles i konflikt, og det vil sige, at uorganiserede socialrådgivere skal forblive på arbejdet, men de må ikke udføre strejkeramt arbejde.

Ja. Hvis DS har varslet konflikt, gælder strejken for alle DS medlemmer, uanset funktion.

Medlemmer af DS, som er ansat i fleksjob, er omfattet af konflikten på lige fod med kolleger ansat på normale vilkår.

Den konfliktstøtte DS udbetaler træder i stedet for lønnen fra arbejdsgiveren og kommunale støtteordninger.

En fleksjobansat, der bliver omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, vil fortsætte i sit fleksjob på de hidtidige betingelser, når konflikten ophører.

I tilfælde af en begrænset strejke vil du som kommunalt eller regionalt ansat kunne låne 20.000 kr. pr. måned, dvs. ca. 1.053 kr. pr. hverdag strejken varer. På nuværende tidspunkt ved vi, at den begrænsede strejke alt andet lige kun vil vare i et begrænset antal dage. Det er således disse hverdage, du vil kunne få lån svarende til 1.053 kr. pr. hverdag.

Beløbet svarer til gennemsnitslønnen for en socialrådgiver efter skat – fratrukket ferie og pension. Ved en begrænset strejke vil de fleste altså opleve, at de har de samme penge til rådighed som de plejer at have. Men hvis du tjener mere end den gennemsnitlige socialrådgiver, vil du have mindre til rådighed.

I tilfælde af en lockout vil du kunne låne 12.000 kr. pr. måned., dvs. ca. 632 kr. pr. hverdag lockouten varer. Det svarer til dagpengesatsen efter skat. Det betyder at alle i tilfælde af en storkonflikt vil opleve at have mindre til rådighed end de plejer.
Konfliktstøtte-beløbene er de samme for de statsligt ansatte, men modellen er lidt anderledes, da konfliktstøtten består af konfliktlån og et udbetalt beløb.

DS yder støtte til medlemmerne via en lånemodel. Når vi i DS yder konfliktstøtte som lån, er det for at få vores midler til at række så langt som muligt og dermed også lægge det største pres på arbejdsgiver. Du kan læse meget mere om konfliktlån: FAQ – Konfliktlån

Hvis du er omfattet af en strejke/lockout på det tidspunkt, hvor din ferie skal begynde, må du desværre ikke holde ferie. Det er fordi, at strejke/lockout er en feriehindring.

Hvis din ferie allerede er begyndt, når konflikten træder i kraft, kan du fortsætte med at holde ferie. Og du har ret til at få løn udbetalt under ferien – også selvom den kommer til udbetaling under konflikten. Givet, naturligvis, at du i udgangspunktet har ret til løn i ferien.

Du kan finde mere info om ferieregler og hvad der gælder om barsel, sygdom, omsorgsdage, orlov og andet fravær i  DS’ konfliktvejledning.

OBS: På grund af den særlige situation, har Bauta Forsikring besluttet, at deres rejseforsikring med afbestillingsdækning dækker rejser, som må aflyses på grund af strejke eller lockout, hvis både rejse og forsikring er købt senest den 1. marts. Læs mere

Vi er bekendt med at også andre forsikringsselskaber tilbyder lignende ordninger/muligheder. Vi anbefaler derfor, at du for god ordens skyld undersøger med dit forsikringssselskab, hvordan du er stillet under en eventuel konflikt.

Under en konflikt er princippet, at alle ansættelsesforhold – og dermed de rettigheder og forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold – er suspenderet. Derfor får du ikke løn, graviditets – eller barselsorlovsydelse fra din arbejdsgiver, som du ellers normalt ville have fået.

Konkret betyder det for dig som er på barselsorlov under en eventuel konflikt, at din arbejdsgiver skal meddele Udbetaling Danmark, at man har stoppet lønindbetalingen til dig. Dette betyder, at Udbetaling Danmark sender dig et skema, som du skal udfylde og returnere, hvorefter du vil få udbetalt barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Hvis din arbejdsgiver ikke af sig selv har kontaktet Udbetaling Danmark, kan du kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 64. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du først går på barsel under konflikten. Du kan i lighed med alle andre konfliktramte supplere dagpengene med et konfliktlån, som du kan ansøge om gennem os hos Lån&Spar Bank. Læs mere om konfliktlån.

Hvis du holder graviditetsorlov på tidspunktet for konflikten, og der er mere end 4 uger til forventet fødsel, kan du ikke få barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark. Så kan du til gengæld søge konfliktlån gennem os hos Lån&Spar Bank. Det er først, når der er 4 uger til forventet fødsel, at du kan få udbetalt dagpenge fra Udbetaling Danmark.

Når konflikten er ophørt, har arbejdsgiveren igen en forpligtelse til at betale løn under barsel, når du genoptager dit ansættelsesforhold og fortsat er på barselsorlov, forældreorlov mv. med løn. Du skal derfor huske at kontakte Udbetaling Danmark og gøre dem opmærksom på, at du nu igen modtager almindelig løn under barsel og derfor ikke skal have barselsdagpenge længere. Din arbejdsgiver skal indberette, at de nu igen udbetaler løn under orloven og som sædvanligt kan din arbejdsgiver søge refusion af barselsdagpengene.

Hvis din arbejdsgiver ikke var bekendt med, at du påbegyndte din barselsorlov under konflikten, skal du huske at meddele det til arbejdsgiveren straks efter konflikten og i øvrigt overholde de varsler, der gælder for barselsorlov.

Den periode, hvor arbejdsgiveren er forpligtet til at betale løn under barsel, forlænges ikke med den tid, konflikten har varet, ligesom dagpengeretten i forbindelse med barselsorloven heller ikke forlænges.

Hvis der skal etableres nødberedskab under en konflikt – hvad enten det er en strejke eller lockout – så er det først og fremmest et anliggende for de centrale parter, dvs. DS og de offentlige arbejdsgivere.

På det kommunale område skal der først og fremmest etableres en rammeaftale om nødberedskab. Det blev der indgået den 23. marts 2018 – du kan se den her (indsæt link).

Det følger af aftalen mellem KL og DS at beslutningskompetencen omkring lokale nødberedskabsaftaler er placeret på DS’s regionskontorer og i samarbejde med den relevante TR.

Danske Regioner har ikke fundet det relevant med en rammeaftale om nødberedskab med DS. Så her skal der IKKE laves lokale nødberedskabsaftaler. Hvis du som regionalt ansat får sådanne henvendelser skal du tage kontakt til dit regionskontor.
På statens område bruger man slet ikke begrebet nødberedskab. Men arbejdsgiver kan ønske at indgå friholdelsesaftaler. Det er i fald Moderniseringsstyrelsen som tager kontakt til DS via CO10, og således de centrale parter, som kan indgå den slags aftaler. De lokale parter kan IKKE aftale at visse personer eller grupper friholdelse fra eksempelvis lockoutvarslet.

Nej. Det er langt fra alle områder, hvor der skal laves nødberedskab. Der vil normalt være behov for et nødberedskab, hvis der er tale om arbejde, der er livsvigtigt, uopsætteligt eller påkrævet for at undgå helbreds- og/eller varigt førlighedstruende følger samt med bevarelse af store værdier.

Arbejdsgiver må gerne undtage navngivne medarbejdere fra deres lockoutvarsel. Det har Moderniseringsstyrelsen eksempelvis gjort på en række statslige arbejdspladser. Disse personer, som altså er undtaget fra lockoutvarslet, skal møde ind på arbejde, som de plejer (med mindre de er varslet i strejke). Og de skal lave det arbejde, som de plejer. De må ikke påtage sig konfliktramt arbejde, og arbejdsgiver må heller ikke pålægge dem konfliktramt arbejde, da det vil være i strid med Hovedaftalen, hvis arbejdsgiver forsøger at afbøde virkningen af en konflikt.

Bemærk at DS har indgået en undtagelsesaftale med KL, som betyder at en lang række socialrådgivere ansat med myndighedsopgaver på børneområdet er undtaget fra lockoutvarslet – læs mere her

Grænsen mellem “normalt” arbejde og konfliktramt arbejde kan være vanskelig at trække. Udgangspunktet er derfor, at det arbejde, som skulle have været udført af de overenskomstansatte, som er i strejke, ikke må udføres.

De opgaver og det arbejde som medlemmer, der er varslet i konflikt – hvad enten det er strejke eller lockout – normalt udfører, er altså konfliktramt arbejde. Det betyder, at dem som ikke er i konflikt – eksempelvis tjenestemænd, medarbejdere der eksplicit er undtaget fra konflikten eller ikke-medlemmer – ikke må udføre dette (konfliktramte) arbejde. Arbejdsgiver kan ikke ændre i tjenesteplaner eller ændre i organiseringen af arbejdet forud for konflikten.

Hvis arbejdsgiver forsøger at sætte medarbejdere til at lave konfliktramt arbejde, er det i strid med Hovedaftalerne, da det betragtes som et forsøg på at afbøde konfliktens virkning. Det må arbejdsgiver nemlig ikke.

Medlemmerne må heller ikke udnytte situationen til at nægte at udføre deres “normale” arbejde.

Eventuel uenighed om, hvad der er konfliktramt arbejde søges afklaret mellem DS og KL/Danske Regioner eller mellem DS/CO10 og moderniseringsstyrelsen og afgøres i sidste ende af Arbejdsretten eller tjenestemandsretten.

Det er endnu ikke til at sige helt præcist hvornår en eventuel konflikt, kan træde i kraft, hvis forhandlingerne i Forligsinstitutionen bryder sammen.

En strejke og lockout kan tidligst iværksættes på femtedagen efter udløbet af de to uger som Forligsinstitutionen har udsat konflikten med – det vil sige strejke den 22. april 2018 og lockout den 28. april 2018.

Forligsmanden kan dog også vælge, i løbet af de to uger, at erklære, at forhandlingerne er afsluttet uden resultat. Konsekvensen heraf vil være, at konflikten (såvel strejke som lockout) træder i kraft på femtedagen efter denne beslutning

På det kommunale og regionale område er det DS (Hovedbestyrelsen) der kan varsle kollektive kampskridt. Det vil sige, at valget af kampskridt og omfanget af disse kun kan besluttes af DS.

På det statslige område er det CO10, der på vegne af medlemsorganisationerne kan vedtage at varsle kollektive kampskridt, som herefter iværksættes af den enkelte medlemsorganisation. Beslutningen herom træffes af bestyrelsen. Bestyrelsens medlemmer henter sine mandater i de medlemsorganisationer, som de repræsenterer i bestyrelsen. DS har plads i CO10’s bestyrelse.

En konflikt begynder, når en af arbejdsmarkedets parter for at gennemtrumfe sit krav, varsler konflikten. I praksis betyder det, at DS varsler strejke, mens arbejdsgivernes redskab er at varsle lockout, hvilket betyder, at arbejdsgiverne nægter at lade arbejdstager arbejde.

Der kan ikke afholdes møder i MED-systemet under konflikten med mindre:

• Det område som MED-udvalget dækker ikke er omfattet af konflikten (hverken strejke eller lockout)
• Kommunen ikke er omfattet af konflikten

MED-udvalgene har ikke kompetence til at behandle spørgsmål der vedrører konflikten – det vil være et anliggende mellem ledelsen og de faglige organisationer.

MED-udvalgsarbejde er ikke en del af opgaven for tillidsrepræsentanter, der er på arbejde som følge af aftaler om nødberedskab.