Høringssvar: Vejledning om lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

DS understreger, at frivillighedens vej altid er bedre end tvang, når der er tale om en sårbar målgruppe med komplekse problemer. Herudover har DS en række specifikke kommentarer til vejledningen.

Til

Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Christine Staugaard Rasmussen

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til vejledning om lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.

DS vil gerne indledningsvist understrege, at frivillighedens vej altid er bedre end tvang, når der er tale om en sårbar målgruppe med komplekse problemer. Der er stor risiko for, at de, der kunne have brug for behandling i stedet bliver væk, holder deres misbrug skjult eller venter for længe med at søge om hjælp, hvis muligheden for tvang er til stede. Opsøgende arbejde, tillid, fortrolighed og relationsarbejde vil derfor altid være at foretrække og skal være afprøvet, før tvang overhoved kan komme på tale.

Herudover vil DS indledningsvist gerne kvitterer for, at flere af DS’ og eksperter på området, herunder KABS’, anbefalinger er taget med i den endelige vejledning. Det gælder eksempelvis en skærpet beskrivelse af, i hvilke konkrete situationer tilbageholdelse kan ske, at en eventuel magtanvendelse skal ske på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, så fosteret ikke påføres skade samt, at kvinden straks efter en eventuel magtanvendelse bør tilbydes en obstetrisk undersøgelse.

Herudover har DS en række specifikke kommentarer til vejledningen:

Afsnit 12: Behandlingssteder

Det fremgår af bemærkningerne til det tidligere fremsatte lovforslag om en styrket indsats for gravide med misbrug af rusmidler, at der per 1. januar 2017 skal være etableret døgnbehandlingstilbud med høj faglig ekspertise, der kan tilbyde de gravide kvinder en sammenhængende og helhedsorienteret behandling målrettet misbrugsbehandling, graviditet og det kommende forældreskab.

DS har i et tidligere høringssvar, dateret d. 6. december 2016, om bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, påpeget det vanskelige ved at udtale sig om magtanvendelse og indberetning, når rammen for og/eller matriklen, hvorunder magtanvendelsen skal udøves, fortsat er ukendt. DS finder det fortsat stærkt kritisabelt, at de lovgivningsmæssige rammer træder i kraft før de relevante døgnbehandlingstilbud kan tilbydes gravide kvinder med et stofmisbrug, da tvangstilbageholdelse forudsætter, at der kan visiteres til et døgnbehandlingstilbud, der rent faktisk har rammer og indretning til at kunne tilbageholde borgere, herunder gravide, med et stofmisbrug. På den baggrund mener DS, at lovgivning, bekendtgørelse og vejledning først kan træde i kraft, når der er etableret et konkret specialiseret døgnbehandlingstilbud for gravide kvinder med rusmiddelforbrug.

Afsnit 18 og 45: Bisidder, personlig rådgiver og vidner

DS finder det positivt, at borgeren med et stofmisbrug, herunder den gravide kvinde, har adgang til at ønske en rådgiver tilknyttet, når der indgås en kontrakt om mulighed for tilbageholdelse. DS mener dog, at en præcisering af borgerens retssikkerhed i forhold til rådgiverordningen er nødvendig i vejledningen. Har borgeren altid ret til en rådgiver? Fra hvilken myndighed i kommunen bevilges denne rådgiver? Er det en rådgiver, borgeren kan tilkalde efter behov? Er det tænkt at være en rådgiver med juridisk indsigt? Sådanne spørgsmål bør afklares i vejledningen for at sikre borgerens retssikkerhed yderligere.

Afsnit 21 og 48: Kontraktens varighed og indhold

For at sikre borgerens retssikkerhed, bør det være et krav (og ikke et bør), at kontrakten indeholder klare oplysninger om planen for behandlingen, herunder oplysninger om hvornår, hvordan og under hvilke betingelser, tilbageholdelsen kan ske.

Det har stor betydning for døgnbehandlingens effekt, at der allerede ved døgnbehandlingens start gøres overvejelser omkring efterbehandling ved døgnbehandlingens afslutning – uanset om borgeren afslutter døgnbehandlingen planlagt eller uplanlagt. Det er vigtigt, at der foreligger aftaler mellem borger og misbrugscenter om, hvordan og hvor borgeren skal henvende sig ved ophør i døgnbehandlingen, da det kan forebygge risiko for tilbagefald. Vejledningen bør derfor konkretisere, at behandlingsplanen også skal indeholde en plan for den videre indsats efter endt døgnbehandling.

Afsnit 25: Kriterier for tilbageholdelse

DS anser det som yderst positivt, at botilbuddets leder skal rådføre sig med familieambulatoriet i regionen om, hvilke særlige forhold om den enkelte kvinde botilbuddet skal være opmærksom på, herunder i hvilket omfang en genoptagelse af misbruget frembyder nærliggende fare for at skade fosteret. Dette sikrer, at vurderingen om tilbageholdelsen bliver taget i samarbejde med lægefaglig ekspertise fra familieambulatoriet og dermed i højere grad hviler på et fagligt velfunderet grundlag.

DS vil dog anbefale, at vejledningen fremhæver botilbuddets ansvar og forpligtigelse til at etablere dette samarbejde for at sikre, at det sker, da det er afgørende for kvindens videre behandling.

Afsnit 27 og 54: Beslutning om tilbageholdelse

Vejledningen beskriver, at en mundtlig afgørelse om tilbageholdelse kan følges op af et krav om en skriftlig begrundelse og at en begæring herom fra borgerens side skal fremsættes overfor myndigheden inden 14 dage efter, at borgeren har modtaget underretning om afgørelsen.

DS mener, at lederens afgørelse om tilbageholdelse altid skal meddeles borgeren skriftligt og begrundet – også i de tilfælde, hvor borgeren har givet samtykke til tilbageholdelsen. Botilbuddets leder skal under alle omstændigheder foretage en skriftlig indberetning til kommunalbestyrelsen og Socialtilsynet, hvorfor en kopi af denne indberetning nemt kan udleveres til borgeren som skriftlig begrundelse.

Ifølge Offentlighedslovens regler om notatpligt og Forvaltningslovens regler om aktindsigt, er der ingen tidsgrænse for hvornår, borgeren kan begære notat/aktstykke udleveret vedrørende begrundelse og afgørelse om tilbageholdelse. Vejledningens angivne tidsramme på 14 dage er derfor ikke relevant og i strid med ovennævnte praksis, hvorfor den bør slettes.

Afsnit 32 og 60: Tilbageholdelse (hvordan og hvor længe)

DS vil gerne understrege, at det er afgørende, at botilbuddets personale tilbydes vejledning og instrueres i, hvordan magtanvendelse kan udøves overfor borgere med et misbrug, herunder særligt overfor gravide kvinder, således at der tages de nødvendige hensyn til kvinden og hendes ufødte barn. Det er ikke en selvfølge, at personalet har de nødvendige kompetencer til at håndtere tvangssituationer overfor denne målgruppe på botilbuddene, hvorfor vejledningen bør understrege dette.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening