Vedr. løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob

Til

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Njalsgade 72 C
2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening skal takke for muligheden for at afgive høringssvar om udkast til lovbestemmelser om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen.

Indledningsvis skal vi på det skarpeste kritisere den meget korte svarfrist. Vi modtog lovforslaget fredag 12. oktober 2012 kl. 15.33 med svarfrist fredag 19. oktober 2012 kl. 10. Det giver os reelt fire arbejdsdage at udforme et fagligt forsvarligt høringssvar i en uge, hvor størstedelen af medarbejderne holder efterårsferie. Det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Generel kommentar

Dansk Socialrådgiverforening finder det helt overordnet set beklageligt, at der med lovforslaget lægges op til en betydelig forringelse af løn- og pensionsvilkår ved nyansættelser i fleksjob.

Det er endvidere problematisk, at den nye ordning også gælder for personer som er ansat på den gamle ordning, såfremt de skifter job. Nye regler bør kun gælde personer, får tilkendt fleksjob efter vedtagelsen, således at økonomien for dem, som allerede har fleksjob, ikke ændres.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at fleksjobansatte med dette forslag vil få et markant pensionsefterslæb i forhold til ordinært ansatte. Desuden vil fleksjobansatte, der f.eks. kun arbejder et lavt timetal eller som har en meget begrænset arbejdsevne i en række situationer få indbetalt et så lille beløb til pensionsordningen, at de ikke kan opretholde en eventuel risikodækning ved invaliditet mv. og/eller dække omkostningerne ved administration af pensionsordningen.

Produktivitetsaflønning

Med det fremsendte forslag om bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob lægges der op til at indføre et helt nyt lønsystem baseret på en produktivitetsaflønning, hvor jobcenteret fastsætter den konkrete produktivitetsgrad. Dansk Socialrådgiverforening tager afstand fra den måling og vurdering, som forslaget lægger op til.

At indføre en vurdering af den enkeltes arbejdsintensitet – udover hvor mange timer en borger kan arbejde – er nyt på det danske arbejdsmarked og forekommer ikke bare uhensigtsmæssigt men også som en umulig opgave.

En sådan aflønningsform er problematisk da produktivitetsbegrebet og målingen heraf afhænger af branche, det konkrete job og funktioner heri, samt en mere overordnet helhedsbetragtning i forhold til værdien af det udførte arbejde for arbejdspladsen som helhed. Et eksempel i lovforslaget er en person der arbejder med 30 pct. intensitet, men 30 pct. af hvad? Det er muligt, hvis arbejdet foregår på en chokoladefabrik, at man har en klar norm for, hvad en fuldtidsproducerende medarbejder leverer på ar arbejdsdag, og at det i den type job kan lade sig gøre at anslå en 30 pct. produktivitet. Men hvad er 30 pct. af normalproduktion for en HK’er? Eller for en IT-administrator? En jobkonsulent? En pædagog?

Vurderingen af arbejdsintensiteten vil være yderst vanskelig for sagsbehandleren at foretage, da sagsbehandleren ikke kan kende normen for fuld produktion. Som lovforslaget ligger får arbejdsgiver en uhørt ’hjemmebanefordel’ i forhold til at påstå en norm (hvis ellers arbejdsgiver er i stand til det) som alle så må rette ind efter, og som påvirker den løn, arbejdsgiver skal betale.
I forslaget står, at jobcenterets fastsættelse af en procent for produktivitetsgraden alene skal bero på de foreliggende oplysninger i sagen, herunder rehabiliteringsplanens forberedende del. Hvor kommer disse foreliggende oplysninger fra? Hvordan forestiller man sig, at de skal fremskaffes? I relation til førtidspensionsreformen lægges der op til, at arbejdsevnemetoden afskaffes uden, at det er beskrevet, hvordan der så skal arbejdes med afdækning og vurdering af arbejds/produktionsevnen. Det fremgår heller ikke af dette forslag.

Det fremgår ligeledes ikke, om fleksjobberen kan klage over vurderingen? Da den nu får betydning for aflønningen og samtidig som beskrevet i langt de fleste fag er en noget ”blød” størrelse, kan der sagtens opstå uenighed om omfanget af den.  Kan den påklages? Har en klage opsættende virkning? Hvordan skal klagesystemet forholde sig til dette nye begreb?

Alt i alt virker denne del af fleksjobreformen uigennemtænkt og uanvendelig i den daglige praksis. Retssikkerheden lader ikke til at være indtænkt, og det finder vi dybt problematisk.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst

Dansk Socialrådgiverforening mener, at udgangspunktet for løn- og ansættelse altid skal være de overenskomstmæssigt aftalte vilkår, herunder de lokale aftaler. Dette er også udgangspunktet for den politiske aftale om reform af førtidspension og fleksjob.

Vi finder det derfor problematisk, at der med forslaget lægges op til, at såfremt der ikke er indgået en central aftale baseret på en produktivitetsaflønning og hermed fravigelser af overenskomstbestemmelser om løn og arbejdstid, så skal en sådan kunne aftales individuelt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Det fremgår af bemærkningerne til § 70e, stk. 3:

”Hvis overenskomsterne mv. ikke indeholder sådanne bestemmelser, eller disse bestemmelser ikke kan finde anvendelse, fordi de ikke er egnede til at regulere løn og arbejdstid efter de regler, der gælder i den nye fleksjobordning, indgås aftale om løn- og arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og virksomheden, således at de gældende bestemmelser i overenskomsten, herunder om løn og arbejdstid, kan fraviges med det formål at aflønningen i fleksjobbet afspejler den ansattes reelle ressourcer og skånebehov.”

Dette er et brud med princippet om, at aftaler og overenskomster kun kan fraviges af de parter. som har indgået dem. Dette princip skal efter Dansk Socialrådgiverforenings mening fastholdes – også for ansatte i fleksjob. Disse medarbejdere har i forvejen vanskeligt ved at indgå i det kollegiale fællesskab, på grund af de mange særlige forhold der er omkring ansættelsen. Denne tendens forstærkes, hvis de heller ikke er omfattet af samme overenskomst og rettigheder, som kollegerne. Det er til gengæld positivt, at fleksjobberne kan omfattes af funktionærlovens bestemmelser selv om timetallet kommer under 8 timer om ugen. Dog må vi igen påpege, at hvis man kun kan arbejde i mindre end otte timer om ugen, bør man have tilbud om førtidspension og eventuelt et løntilskudsjob, da man med så lille arbejdsevne ikke er i stand til at forsørge sig selv ved arbejde.

 

Med venlig hilsen

Bettina Post
Formand
Dansk Socialrådgiverforening