Høringssvar: Udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven

DS er positive overfor det styrkede beskæftigelsesfokus i integrationsprogrammet, men det må ikke blive på bekostning af uddannelsesmålsætningen for unge under 25 år.

Til

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Integrationskontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. bekendtgørelsen om udarbejdelse af integrationskontrakten og integrationsprogrammet.

DS må desværre endnu engang kritisere den ultrakorte høringsfrist, der medføre et forhastet arbejde med loven, der går ud over kvaliteten.

DS har bemærkninger til de elementer i bekendtgørelsen, der omhandler formålsparagraffen, udarbejdelse af integrationskontrakten samt det forberedende forløb.

Kapitel 1, Formål med integrationskontrakten

I § 2 i udkastet til bekendtgørelsen er uddannelse udeladt i beskrivelsen af, hvad integrationskontrakten skal være rettet mod. Det undrer os, da det i bemærkningerne til lovforslaget (L189) fremgår, at netop afskaffelsen af integrationsplanen indebærer, at den beskæftigelses- og uddannelsesrettede del af integrationsindsatsen fremover alene reguleres i integrationskontrakten (s. 21 i lovbemærkningerne). Samtidig vil DS understrege, at det for unge udlændinge under 25 år forsat er et krav, at de får et uddannelsespålæg.

Udeladelsen af at nævne uddannelse i formålsparagraffen er på den baggrunde ikke fyldestgørende, og uklarheden om formålet vil i praksis komplicere arbejdet. DS anbefaler, at uddannelse nævnes i § 2 med følgende ordlyd:

”For udlændinge, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal integrationskontrakten være rettet mod, at udlændinge hurtigst mulig og så vidt mulig inden for 1 år opnår ordinær beskæftigelse eller begynder en ordinær uddannelse.”

Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt, hvis der foretages en tilføjelse til forslaget om at ændre § 12, stk. 2., så denne paragraf også svarer til målsætningen om uddannelse. Ordlyden kunne fx være:

”De mål og indsatser, der fastsættes i integrationskontrakten, skal sigte mod, at udlændingen hurtigst muligt og så vidt muligt inden for et år kan opnå ordinær beskæftigelse eller påbegynde en ordinær uddannelse.”

Kapitel 2, Kontraktens udarbejdelse og indgåelse

I § 8 beskrives hvilke forhold, der skal indgå i den samlet vurdering af udlændingens situation. DS finder det positivt at udlændingens familiemæssige, sundhedsmæssige og sociale baggrund nu bliver en del af den samlede vurdering. DS finder anledning til at understrege, at relevante informationer fra asylfasen skal bruges i vurderingen. DS har både foreslået og bakket op om dette forhold ved tidligere lejligheder, og derfor håber vi, at praksis på sigt vil afspejle lovens gode intentioner, og at der faktisk vil tages skridt til at udvikle informationsudvekslingen fra asylcenter til kommunen.

Det forberedende forløb

DS er glad for, at det med ændringer til bekendtgørelsen er blevet lidt ty-deligere, hvordan de forberedende forløb skal skrues sammen. Det er posi-tivt, at der lægges vægt på, at forløbene bliver individuelt tilpasset, da ak-tivitetsparate udlændinge kan have særlige sociale og sundhedsmæssige barrierer, som det er afgørende at tage højde for, hvis man vil have succes med de beskæftigelsesrettede indsatser.

Konstruktionen af forberedende forløb står og falder desværre meget med, at der eksisterer et rummeligt arbejdsmarkedet, der er med til at tage et socialt ansvar for denne målgruppe. DS er bekymret for, om de forbere-dende forløb med dette forhold in mente i praksis kommer til at lykkes. Derfor er det så vigtigt, at bekendtgørelsen er klar på dette punkt.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening