Straffeloven, lov om fuldbyrdelse af stram mv. og lov om statens uddannelsesstøtte

Til

Justitsministeriet
Politi- og Strafferetsafdelingen
Slotsholmen 10
1216 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for mulighed for at svare på høringen om lovforslag om ændring af straffeloven mv. om udvidet mulighed for prøveløsladelse, fodlænkeafsoning mv. DS er enige i lovforslagets overordnede intentioner om at skabe effektiv forebyggelse samt en målrettet indsats for at støtte og motivere dømte til at ruste sig mod tilbagefald til ny kriminalitet. Samtidig er DS positive overfor, at der med lovforslaget samt den generelle aftale om kriminalforsorgens økonomi tages skridt til at løse problemerne med den store overbelægning på mange af kriminalforsorgens institutioner.

Udvidet mulighed for prøveløsladelse

DS er enige i, at bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 3 skal ophæves, så prøveløsladelse er mulig, hvis den dømte opfylder betingelserne herfor, uanset at den resterende straffetid er mindre end 30 dage. En prøveløsladelse kan i mange tilfælde gøre det muligt at iværksætte sociale og beskæftigelsesrettede tiltag, der på sigt kan være med til at mindske recidivprocenten. Det er således positivt, at en prøveløsladelse kan anvendes helt indtil afsoningens afslutning, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for den indsattes videre forløb.

DS vil dog understrege, at forholdet mellem reststraf og prøvetid med tilsyn mv. skal være realistisk og rimelig. Der skal fremover ikke opstå situationer, hvor en person eksempelvis prøveløslades med 29 dages reststraf tilbage med eksempelvis 1 års tilsyn og 2 års prøvetid. DS noterer sig i denne sammenhæng, at der i lovbemærkningerne understreges, at prøvetidens varighed skal stå i rimeligt forhold til reststraffens længde, hvilket bør efterleves i praksis.

Muligheden for tvangsprøveløsladelse, som beskrevet i lovbemærkningerne, kan være et nyttigt redskab. For mange indsatte ender fængslet med at være mere trygt end deres alternativ. For denne gruppe kan tvangsprøveløsladelser være et vigtigt element i deres resocialisering, idet de bliver tvunget til aktivt at forholde sig til livet udenfor fængslet. Det er dog altafgørende, at tvangsprøveløsladelsen bliver fulgt op af et tværfagligt samarbejde med kommunen, der sikrer, at den indsatte ikke løslades til gaden, men derimod får den rette hjælp og tilbud til at komme på fode igen. Dette bør understreges i lovbemærkningerne i forlængelse af afsnittet om tvangsprøveløsladelser (side 17) for at sikre en god løsladelse i praksis.

Udvidet ”noget for noget” ordning

DS er enige i at udvide ”noget for noget” ordningen til også at gælde almindeligt arbejde på lige fod med deltagelse i behandlingsforløb, uddannelsesforløb og arbejdstræning, således at også arbejde efter en konkret vurdering kan kvalificere indsatte til tidlig prøveløsladelse.

Herudover vil DS gerne foreslå, at ordningen også udvides med mulighed for afprøvning af et liv udenfor fængslet på Kriminalforsorgens pensioner. Disse pensioner har netop til formål at afspejle ”virkeligheden” så meget som muligt, samtidig med, at det fortsat er en tryg base. At inddrage en mulighed for afprøvning i ”noget for noget” ordningen vil være med til at understøtte den indsattes normaliserings- og resocialiseringsproces før en eventuel tidlig prøveløsladelse.

Udvidet mulighed for brug af fodlænkeafsoning

Overordnet set finder DS muligheden for at afsone med fodlænke positiv. Afsoning i hjemmet er med til at styrke resocialiseringsprocessen, idet en så normal hverdag som muligt fortsat kan opretholdes. DS støtter således udvidelsen af muligheden for at afsone fængselsstraffe på til og med 6 måneder i fodlænke. Muligheden for at skabe positive relationer til den dømte samt tillid fra den dømtes side til at indgå i et videre resocialiseringsforløb, som en fodlænkeafsoning rummer, vil blive optimeret med udvidelsen af ordningen.

Samtidig finder DS det positivt, at der med lovforslaget bliver givet mulighed for i ganske særlige tilfælde at overføre en person fra en afsoningsinstitution til fortsat afsoning i fodlænke. Det vil både gavne den dømtes videre resocialiseringsproces og samtidig være med til at lette overbelægningen på Kriminalforsorgens institutioner.

Fravigelse af beskæftigelseskravet til kortere fodlænkeafsoninger

DS er enig i, at reglerne om beskæftigelseskravet kan fraviges, hvis der er tale om kortere fodlænkeafsoninger. Kriminalforsorgen bruger uhensigtsmæssigt mange ressourcer på at hjælpe dømte med at finde egnet beskæftigelse, som kan kvalificere de pågældende til afsoning i fodlænke. Ressourcer, der kan bruges bedre på dømte, der skal afsone længere domme og dermed ikke skal afsondres fra arbejdsmarkedet i længere tid. Et vigtigt element er her mulighed for uddannelse til langtidsindsatte.

DS mener, at beskæftigelseskravet i fodlænkeordningen også bør fraviges for personer, der er uarbejdsdygtige eller personer, der ufrivilligt bliver arbejdsløse under afsoningen i fodlænke uanset hvor lang deres fodlænkeafsoning er. Disse personer skal i stedet støttes på anden vis samt hjælpes tættere på arbejdsmarkedet fremfor at blive stillet overfor et krav om beskæftigelse som ultimatum for at afsone i fodlænke. DS finder det således positivt, at sådanne undtagelser fremhæves i lovbemærkningerne.

Krav om deltagelse i programvirksomhed under fodlænkeafsoning

DS er enige i at ændre kravet om deltagelse i programvirksomhed under fodlænkeafsoning fra at være et ultimativt krav til alle under fodlænkeafsoning til at være en konkret vurdering i den enkelte sag foretaget af tilsynsmyndighederne baseret på et skøn af, hvorvidt den dømte vil have gavn af at deltage i et sådan program.

DS vil dog påpege, at der i den forbindelse skal tilføres de nødvendige ressourcer til tilsynsafdelingerne, så de kan tilbyde fornuftige programvirksomheder til gavn for de dømte, så det ikke kun er eksempelvis storbyerne, der har denne mulighed.

Muligheder for at forlade bopælen

DS er meget positiv overfor muligheden for at forlade bopælen i 4 timer mere om ugen med henblik på at deltage i særlige aktiviteter med et resocialiserende mål, eksempelvis samvær med egne børn, deltagelse i sports- eller fritidsaktiviteter mv. Forslaget vil være med til at understøtte den dømtes resocialiseringsproces samt mulighed for fortsat at deltage i vedkommendes hverdagsliv.

Justeringen af tolerancen overfor vilkårsovertrædelser

DS er meget positive overfor, at tolerancen overfor vilkårsovertrædelser forhøjes med dette lovforslag, idet lovforslaget giver mulighed for, at der efter et konkret skøn kan anlægges en forhøjet tolerance overfor vilkårsovertrædelser. I sådanne tilfælde bliver det med lovforslaget muligt at undlade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforløbet i øvrigt vurderes som velfungerende eller hvis tilbagekaldelsen må anses for et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen.

Vi skal have for øje, at vi har med kriminelle, som ofte er misbrugere, socialt udsatte etc. at gøre og at vi derfor må forvente, at der til tider sker tilbagefald til eksempelvis misbrug, der medfører vilkårsovertrædelser. DS mener derfor, at der selv ved større tilbagefald, end de i lovforslaget nævnte mindre vilkårsovertrædelser, også bør være mulighed for at undlade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoning, hvis det vurderes nødvendigt for den dømtes videre resocialiseringsproces. I stedet bør der sættes ind med relevant behandling og socialfaglig støtte sideløbende med fodlænkeafsoningen, der kan hjælpe den dømte til at undgå tilbagefald og dermed overtræde vilkårsbestemmelserne fremover.

Udslusning til eget hjem via fodlænkeordning

DS støtter forslaget om tidlig udslusning for indsatte til eget hjem via fodlænkeordningen, da det vil skabe mulighed for en glidende overgang fra fængsel via fodlænke til reel frihed. I lovbemærkninger står det beskrevet, at, det i en række tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte har gennemført et udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsorgens pensioner, inden der kan ske udstationering til eget hjem i fodlænke. Dette er udmærket, da det vil understøtte den glidende overgang fra fængsel til en tilværelse i frihed.

Dog vil DS understrege, at en del af kriminalforsorgens pensioner opererer med begrebet ”natfængsel”, hvor den indsatte kun skal sove på pensionen. De lærer hermed gradvist at vænne sig til friheden. Det kan være voldsomt for den indsatte, hvis den i forbindelse med ovenstående pensioner har vænnet sig til friheden og pludselig kommer i eget hjem med fodlænke og intensiv overvågning/kontrol (mere restriktiv afsoning). Den indsattes forløb fra fængsel via kriminalforsorgens pensioner over fodlænkeafsoning i eget hjem til reel frihed bør således planlægges grundigt fra start, så den rette glidende overgang sikres for at opnå det bedst mulige resultat for den indsatte.

Øget udstationering af misbrugsbehandlede

DS er meget positive overfor dette forslag, der gør det muligt for indsatte i åbne fængsler, som har gennemgået behandling af misbrug i en behandlingsafdeling i fængslet, fremover at få tilladelse til udstationering til en pension eller egnet behandlingshjem/institution i op til et år. Dette vil kunne motivere indsatte med misbrugsproblemer til at gennemføre en relevant behandling for deres misbrug.

Forslaget har været tiltrængt i lang tid, da vi i dag ser mange langtidsindsatte, som ikke får den nødvendige behandling og hjælp pga. pladsmangel i fængslernes behandlingsafdelinger. Samtidig giver forslaget mulighed for en blid udslusning for disse ofte stærkt belastede indsatte. Med et ophold på en behandlingsinstitution får de både styr på deres misbrug, men også mulighed for at vænne sig til friheden samt påbegynde sin resocialiseringsproces i trygge rammer, før vedkommende endeligt skal løslades.
Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening