Høringssvar: Lovforslag om mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge

Lovforslaget ændrer på en række rammebetingelser. DS kommenterer specifikt på forslaget om et timeloft for kursister under integrationsprogrammet samt nedjusteringen af rådighedslofterne for de udgifter til integrationsprogrammer, som kommunerne kan hjemtage refusion for.

Til

Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Att.: Sara Viskum

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget om ændringen af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og andre forskellige love (mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge).

DS lægger stor vægt på, at voksne udlændinge gennem en god og relevant danskundervisning får mulighed for at tilegne sig det danske sprog. Det er vigtigt for at kunne indgå i det danske samfund og for at kunne fungere på det danske arbejdsmarked. Danskundervisning er således et afgørende element i en god integration.

Det foreliggende lovforslag ændrer på en række rammebetingelser for danskundervisningen til voksne udlændinge. DS vil med dette høringssvar specifikt kommentere på to af disse: 1) Timeloft for kursister under integrationsprogrammet og 2) Nedjusteringen af rådighedslofterne for de udgifter til integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte, som kommunerne kan hjemtage refusion for.

Timeloft for kursister under integrationsprogrammet

Danskuddannelsesloven indeholder i dag ikke bestemmelser, der nærmere fastsætter, hvor mange danskundervisningstimer en kommunalbestyrelse skal tilbyde kursister, der er omfattet af et integrationsprogram. Med lovforslaget foreslås det, at danskundervisningen for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet fremover maksimalt må udgøre gennemsnitligt 15 timer om ugen beregnet over et modul.

DS stiller sig tvivlende overfor dette forslag. Socialrådgiverne på jobcentrene beretter, at det allerede i dag er svært at finde virksomhedspraktikker til borgere omfattet af integrationsprogrammet, da virksomhederne efterspørger borgere, der kan langt mere dansk, end mange af borgerne kan. Det understreger behovet for, at voksne udlændinge gennem en god og relevant danskundervisning får mulighed for at tilegne sig det danske sprog. DS er bekymrede for, at der med forslaget om et timeloft på 15 undervisningstimer slækkes på voksne udlændinges mulighed for at tilegne sig det danske sprog og dermed få fodfæste på det danske arbejdsmarked, da forslaget kun fastsætter en max grænse og ikke også en minimumsgrænse for antallet af undervisningstimer.

Nedjusteringen af rådighedslofterne

Den enkelte kommune får i dag, indenfor et rådighedsloft, refunderet 50 % af sine udgifter til integrationsprogrammet fra staten, herunder danskundervisning. Rådighedsloftet udgør 76.635 kr. pr. helårsperson i tilbud i integrationsprogrammet. I det omfang en kommune afholder udgifter ud over rådighedsloftet, er udgifterne ikke omfattet af refusion.

Med lovforslaget foreslås rådighedsloftet for udgifter til integrationsprogrammet nedjusteret fra 76.635 kr. til 36.053 kr. pr. helårsperson. Formålet er at skærpe kommunernes incitament til at nedbringe udgifterne til danskundervisningen på baggrund af en rapport, der har vist, at det er muligt at nedbringe udgifterne på området uden at nedbringe kvaliteten af danskundervisningen.

DS har ikke mulighed for at udtale sig om, hvorvidt udgifterne til danskundervisningen kan nedbringes, uden at kvaliteten i undervisningen forringes. DS må dog, af en anden afgørende årsag, vende sig kraftigt mod forslaget. Den nuværende refusion af udgifterne til integrationsprogrammet rummer andre elementer end danskundervisning, eksempelvis aktive tilbud efter kapitel 4 i integrationsloven (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik mv.). DS er bekymrede for, at en nedjustering af refusionens rådighedsloft over en bred kam vil forringe integrationsprogrammets tilbud – og ikke blot målrettet ”ramme” udgifterne til danskundervisning.

Det er afgørende for den enkeltes udlændings integration i Danmark, at der laves en kvalitetsfuld integrationsindsats i kommunerne. En sådan indsats kræver penge. DS vil derfor opfordre til, at der findes andre måder at skærpe kommunernes incitament til at nedbringe udgifterne til danskundersivningen end at skære bredt i refusionen til kommunernes udgifter til integrationsprogrammet. Der er generelt brug for, at vi som samfund investerer i den enkeltes integration – og ikke skærer ned i kommunernes muligheder for at styrke den.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening