Høringssvar: Udkast til lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser m.v. (Nyt refusionssystem m.v.)

Dansk Socialrådgiverforening (DS) hilser velkommen, hvis et nyt refusionssystem kan være med til at sætte fagligheden fri og lade den socialfaglige vurdering ligge til grund for hvilken indsats borgeren modtager.

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
DK-2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til lovforslag om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og om digital løsning til brug for opgørelse af refusion og medfinansiering (Nyt refusionssystem m.v.)

Generelle bemærkninger

Dansk Socialrådgiverforening (DS) hilser velkommen, hvis et nyt refusionssystem kan være med til at sætte fagligheden fri og lade den socialfaglige vurdering ligge til grund for hvilken indsats borgeren modtager. De differentierede refusioner har i mange år været styrende for kommunernes indsats overfor de ledige, og det har medført afgørelser, der var mere økonomisk end fagligt begrundede. Derfor glæder det DS, at dette system nu afskaffes.

DS håber, at der kommer større fokus på, hvilken indsats den enkelte borger har behov for at komme nærmere arbejdsmarkedet. Derfor er det også glædeligt, at det fremgår af lovforslaget, at det er intentionen, samt at der løbende vil blive fulgt op på denne intention. DS vil følge dette arbejde og reaktionerne i kommunerne tæt.

Flere forhold bekymrer dog DS. Den meget hurtige udfasning af refusionen og det faktum at refusionen efter et år vil ligge på 20 %. Det kan få den uheldige konsekvens, at kommunerne får større incitament til kassetænkning og at endnu færre borgere får bevilliget de mere langvarige forsørgelsesydelser, som f.eks. førtidspension og revalidering.

DS er positiv overfor, at der er et særligt tillæg i form af et fleksjobtilskud jf. § 8, og at refusionsreglerne ikke gælder for førtidspensioner, der er bevilliget før 1. juli 2014. Fleksjobtilskuddet er en rimelig særordning, som kan give større sikkerhed for, at der fortsat bevilges fleksjob, og tidsgrænsen for førtidspensioner kan mildne overgangen til den ny refusionsmodel.

Forenkling

Den nye refusionsmodel er også en forenkling, som DS hilsen velkommen. Når lovforslaget læses igennem bliver det dog klart, at næste skridt i en afbureaukratisering kunne være at se på en forenkling af ydelserne. Dette refusionssystem indeholder refusioner på mere end 12 forskellige forsørgelsesydelser.

Ændring fra refusion til bloktilskud

En af knasterne i denne reform er, at kommunerne fremover vil få en langt større del af tilskuddet fra staten som generelt tilskud i stedet for sagsbundet refusion. I 2016 drejer det sig om 7,6 mia. mindre i refusion, som kompenseres i blok og beskæftigelsestilskuddet og fremme i 2032 vil det være 16,7 mia. Det bekymrer DS, at pengene dermed i fremtiden ikke går specifikt til beskæftigelse, da kommuner jo på den måde kan vælge at bruge dem på andre ting. Man kan ønske sig, at kommunerne bruger de ekstra midler i bloktilskuddet på forebyggende arbejde, men det kan lige så vel tænkes, at de bliver brugt på andre driftsopgaver eller anlæg. Der er på den måde ikke sikret midler til en god beskæftigelsesindsats.

Den endelige udligningsreform vil også blive vigtig for, hvordan regnestykket ender for kommunernes økonomi. Derfor er det glædeligt at der er sat et grundigt arbejde i gang vedrørende denne del af reformen.

Risikoen for ”social eksport”

DS er i forbindelse med refusionsreformen bekymret for, at de lave refusioner kan medfører ”social eksport”. Derfor er det positivt, at der kommer en skærpelse af den mellemkommunale finansiering af Førtidspensionister, så bevillingskommunens finansiering forlænges til 6 år efter fraflytning. DS er dog stadig bekymret for, at kommunerne får et stærkt incitament til ”social eksport” af de allermest udsatte og langvarige kontanthjælpsmodtagere.

”Anciennitet” i forsørgelsesydelsessystemet

Af bemærkningerne på side 33 fremgår det, at f.eks. SU også tæller med i forhold til ”ancienniteten” i forsørgelsesydelsessystemet, som bestemmer hvor på refusionstrappen en borger bliver indplaceret. Det er kritisabelt, fordi det indebærer, at hvis man bliver ledig efter uddannelse og kommer på kontanthjælp, så får kommunen fra starten kun 20 % i refusion.

IT-system

DS har gennem tiden været vidne til mange IT-løsninger. Derfor er det godt at se, hvor seriøst der er arbejdet med vigtigheden af et velfungerende IT-system i forhold til denne lovgivning. DS ser perspektiver i at refusionssystemet bliver forenklet, og at der kommer et godt og driftsikkert IT-system til administrationen af det. Vi håber meget, at det kan frigive ressourcer til sagsbehandlingen og mere tid til borgerne.

 

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand for Dansk Socialrådgiverforening