Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Til

Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.

DS mener overordnet, at det er afgørende, at der lovgivningsmæssigt sikres kontinuitet i anbringelser af børn og unge, uanset deres problemstilling. DS ser derfor positivt på lovforslaget, der giver mulighed for, at unge med funktionsnedsættelser i alderen 18 til 22 år kan få efterværnsmuligheder på lige fod med socialt udsatte unge i samme aldersgruppe. Der mangler i den grad tilbud til målgruppen, der forbedrer dem på voksentilværelsen, uden at dette fastholder dem i tilbud for børn med funktionsnedsættelser. Det er derfor vigtigt at understrege, at efterværnstilbuddene for unge med funktionsnedsættelser skal være en anderledes ordning rettet mod de unges behov, så det sikres, at det ikke blot er en fortsættelse af børnetilbuddet frem til det 23. år. Opretholdelse af anbringelse må således aldrig blive en undskyldning for ikke at visitere til længerevarende botilbud, hvis det er det, der er behovet hos den unge.

Klage over afslag på opretholdelse af anbringelse

Lovforslaget breder dele af efterværnsbestemmelserne ud til også unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter de nuværende efterværnsbestemmelser er der ifølge retssikkerhedslovens § 72, stk. 3 opsættende virkning ved en klage over en afgørelse om, at an-bringelse uden for hjemmet ikke skal opretholdes. DS kan ikke ud fra lovforslaget se, at denne mulighed også vil være gældende for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette stiller målgruppen for dette lovforslag retssikkerhedsmæssigt ringere end den øvrige målgruppe for efterværn.

Det fremgår netop af bemærkningerne til nr. 9, at det kan være nødvendigt at klage over afslag til opretholdelse af anbringelse, ”… hvor kommunalbestyrelsen ikke giver den unge mulighed for at opretholde anbringelsen i plejefamilien mod den unges ønske.” Hvis ikke klagen har opsættende virkning, vil det betyde et usammenhængende forløb for den unge, såfremt den unge skal flytte under en verserende klagesag. Dette vil være stik mod lovforslagets intentioner. DS foreslår derfor, at en klage over afslag på opretholdelse af anbringelse vil have opsættende virkning.

Målgruppeafgrænsningen

I lovbemærkningerne fastsættes det, at målgruppen for efterværnsordningen er ”unge, der vurderes at være afhængig af massiv støtte i deres voksentilværelse, og som forventes at komme på førtidspension og flytte videre i botilbud, bofællesskab eller lignende som følge af deres funktionsnedsættelse”. DS kan være bekymrede for, at målgruppen er for snævert defineret. Der kan være unge med funktionsnedsættelser, der ikke nødvendigvis har brug for massiv støtte i voksentilværelsen, men som fortsat kan profitere af et efterværnstilbud, der forbereder dem på voksentilværelsen. Referencer til bestemte forsørgelsesgrundlag eller bestemte boformer kan betyde en unødig og uhensigtsmæssig indskrænkning af målgruppen. Der bør i stedet ses på den unges individuelle behov og derudfra foretages en konkret vurdering af, om den unge vil profitere af et efterværnstilbud.

Typer af efterværn

I lovforslaget § 76a fremgår det, at opretholdelse af anbringelse er den form for efterværn unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år kan blive tildelt. For socialt udsatte unge i samme aldersgruppe er paletten af efterværnsmuligheder dog meget bredere og indeholder bl.a., udover muligheden for opretholdelse af anbringelse, også kontaktpersoner, udslusningsordninger og andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til voksentilværelsen. Man kunne forestille sig, at nogle unge med funktionsnedsættelser kunne drage nytte af mindre indgribende efterværnsmuligheder, såsom en kontaktperson eller andre former for støtte, særligt hvis ovenstående målgruppedefinition blev løsnet op. Det kan være unge, hvis familier har fået tildelt aflastning tidligere. DS foreslår derfor, at paletten af efterværnsmuligheder også udvides for unge med funktionsnedsættelser på lige fod med efterværnsmulighederne for socialt udsatte unge. En større palet af efterværnsmuligheder ville samtidig øge mulighederne for at matche efterværnstilbuddene til den unges konkrete behov.

 

Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt
Næstformand
Dansk Socialrådgiverforening