Lov om beskyttelse af børn mod overgreb

Til

Social- og integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) skal takke for tilsendelsen af lovforslag om beskyttelse af børn mod overgreb. DS er glad for, at lovforslaget udmønter vigtige dele af Ekspertpanelets anbefalinger vedr. overgreb mod børn.

Indledningsvis vil vi gøre opmærksom på, at det væsentligste problem for udsatte børn og unge er en lang række forskellige omsorgssvigt. Det er heldigvis kun få, der udsættes for egentlige overgreb. Derfor er det også vigtigt at fastholde fokus på en bred, kvalificeret indsats for at forhindre eller afhjælpe omsorgssvigt. Herunder en ambitiøs forebyggelsesindsats. Vi må ikke stirre os blinde på overgreb.

DS vil også gøre opmærksom på, at flere af forslagene indebærer nye opgaver for kommunerne og et større arbejde i de enkelte sager. Det må kompenseres fuldt ud ressourcemæssigt, fordi det ellers vil blive svært at realisere i praksis eller vil tage kræfter og tid fra andre dele af arbejdet med børnesagerne. De øgede opgaver kan ikke løses ved, at socialrådgiverne løber hurtigere.

Ift. de enkelte punkter i lovforslaget har DS følgende kommentarer:

Ad pkt. 1)

DS støtter forslaget om, at kommunerne skal forpligtes til at udarbejde overgrebsberedskaber. Nogle kommuner har allerede udviklet beredskaber, og det ville være oplagt, hvis deres erfaringer og de gode eksempler kan blive tilgængelige for de øvrige kommuner. F.eks. kan Socialstyrelsen facilitere denne vidensdeling mellem kommunerne.

Ad pkt. 2 og 4)

DS støtter forslaget om at gøre samtale med barnet obligatorisk ved gennemførelsen af børnefaglige undersøgelser. Det bør dog præciseres, at samtalen efter § 50 er en myndigheds-samtale på linje med samtalen jf. § 48 stk. 1, selvom de ikke er ens og har samme tema. Samtalen efter § 50 har til formål i en undersøgelsesfase at vurdere barnets oplevelse af sin virkelighed, barnets relationer til andre, hvordan barnet trives etc. Forhold, der skal indgå i vurderingen af barnets omsorgssituation. Samtalen efter § 48, stk. 1 er en samtale om de påtænkte foranstaltninger, som det er vigtigt at tale med barnet om for at kunne vurdere, hvordan barnet vil stille sig til foranstaltningen
Side 2 af 3 og dermed vil kunne profitere af den. Det skal understreges, at børnene skal gøres klart, hvad samtalen drejer sig om, fordi de to samtaler kan få en forskellig karakter.

DS er imod, at en samtale efter § 48, stk. 1 kan undlades, hvis der inden for de seneste fire måneder har været en samtale efter § 50. Formålet med samtalerne og deres indhold er for forskelligt til, at den ene kan erstatte den anden.

DS støtter, at samtalerne kan finde sted uden forældrenes samtykke. Andre muligheder skal være udtømte og det børfremgå tydeligt, at det er vigtigt at opretholde en god dialog med forældrene, også selvom man tager en samtale med barnet uden samtykke. Ellers belastes det nødvendige samarbejde med forældrene unødigt.

Ad pkt. 3)

DS støtter forslaget om uhindret udveksling af oplysninger mellem myndigheder i overgrebssager.

Ad pkt. 5)

DS støtter initiativet med oprettelse af regionale børnehuse til håndtering af overgrebssager. Vi mener, at de skal tilrettelægges ud fra de solide erfaringer, der er indhøstet med sådanne huse i de andre skandinaviske lande. De bør kunne bruges bredere end kun til undersøgelse og udredning, herunder til en behandlingsmæssig indsats, hvis kommunerne ønsker det. Kommunerne skal i så fald betale udgiften med takstpris. Husene bør blive afgørende videnscentre om børn, der udsættes for overgreb, og det forekommer derfor oplagt at bruge dem også til behandling og ikke kun til undersøgelse.

Ad pkt. 8 og 12)

Det bør være indlysende, at kommunen finder en plejefamilie, der ønsker adoption, hvis et barn anbringes med henblik på det. Dermed kan man i mange tilfælde undgå et skift for barnet. Vi kan også tilslutte os, at plejefamilien får en særlig faglig støtte og uddannelsestilbud, der kan ruste dem til den opgave, de påtager sig. Det er vigtigt, at støtten også retter sig mod den situation, at familien stadig er plejeforældre, og at der ingen garanti er for, at de kan adoptere barnet. I så fald bør de fortsætte med at være plejeforældre – og det skal de være forberedt på.

Ad pkt. 10)

DS støtter indskærpelsen af, at børn og unges samvær med personer, som man mistænker for overgreb, eller som har begået det, skal overvåges tæt eller i værste fald forhindres. Vi vil dog understrege, at begrebet ‘mistanke’ bør konkretiseres i en vejledning, så det ikke bliver vilkårligt, om man kan afbryde samvær.

Ad pkt. 15)

DS støtter forslaget om, at kommunen skal håndtere underretninger mere systematisk. Forpligtelsen til at screene alle underretninger inden for 24 timer vil dog være en stor administrativ udfordring, fordi kommunerne så skal forstærke deres beredskab i weekends og på helligdage. Det er et af de punkter, som først kan få positiv effekt, når kommunerne får ressourcer til at løfte de opgaver, kommunerne tildeles. Der findes kommuner, som har arbejdet fagligt og målrettet med håndtering af underretninger og Side 3 af 3 som har udviklet et beredskab, andre kommuner kan lære af. Dette tema kan også være genstand for vidensdeling mellem kommunerne.

Ad pkt. 16)

DS støtter forslaget om, at man skal genvurdere sagen, når man modtager underretning om et barn, der allerede er iværksat foranstaltninger for. Men vi mener ikke, at det er nødvendigt at foreskrive, at en sagsbehandler, der ikke tidligere har deltaget i sagen, skal deltage i genvurderingen. Det er en detaljestyring, som forekommer unødvendig og ubegrundet. Drøftelser og vurderinger af denne karakter indgår som en del af sagsarbejdet, den kollegiale sparring og ledelsestilsyn.

Bestemmelsen om videregivelse af oplysninger i § 155 b, stk. 2 og 3 vil utvivlsomt styrke det tværfaglige samarbejde, men det vil ske på bekostning af hensynet til familiers privatliv. Især adgangen til at videregive efter stk. 3 forekommer meget vidtgående.

Ad pkt. 18)

DS kan støtte forslaget om, at bisidderordningen til børn efter § 48 a gøres permanent.

 

Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening