Lov om aktiv socialpolitik m.v.

Høringssvar vedr. lov om aktiv socialpolitik m.v.

Til

Social- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv. (reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp til unge mv.).

Først følger der nogle generelle kommentarer og herefter er høringen stillet op i kronologisk rækkefølge efter paragrafferne i de vedrørende lovgivninger. Der henvises i øvrigt til generelle kommentarer i høringssvaret til lovforslaget om ændring af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

I. Generelle kommentarer

Uddannelseshjælp

Dansk Socialrådgiverforening ser positivt på uddannelsespålæg til alle unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse. Men det kræver, at der samtidig med pålægget gives en ordentlig hjælp til at hjælpe de unge i uddannelse og at fastholde dem i den. Her er der positive erfaringer fra kommuner, hvor jobcenteret har flyttet indsatsen for de unge ud på erhvervsskolerne, hvilket betyder at de unge møder i et uddannelsesmiljø, og det giver dem mulighed for let at komme kontakt med sagsbehandleren, når de er startet på uddannelsen, hvilket betyder at eventuelle problemer tages i opløbet. Samtidig sikrer kommunerne, at der umiddelbart tages hånd om de unges udfordringer, når de starter, og at de ikke bliver sendt rundt i systemet, mens problemerne vokser sig større. Det er således en klar erfaring, at det er afgørende for uddannelsespålægget effekt, at der samtidig sættes ind med den rette indsats.

Dansk Socialrådgiverforenings bekymringer vedr. reformen går først og fremmest på de meget lave ydelser for unge under 30 år. Vi mener, at det er meget svært eller i værste fald umuligt at leve for disse ydelser i længere tid. Vi frygter, at den lave uddannelsesydelse vil betyde, at flere unge bliver hjemløse, fordi de ikke har råd til at betale en normal husleje i en lejlighed. Allerede nu ved vi, at antallet af unge er stigende i hjemløsestatistikkerne.

Men den lave ydelse kan også medføre, at kontakten mellem socialrådgiveren og den unge kan komme til at handle meget om økonomi i stedet om uddannelse. Generelt vil ydelserne dreje de unges opmærksomhed mod deres økonomi i stedet for at koncentrere sig om at komme i uddannelse. De kan være nødt til at koncentrere sig om, hvor de skal sove næste nat, hvem de kan låne penge af, og hvordan de skal skaffe pengene igen. De unge kan komme til at stå i både relationel og økonomisk gæld til en række mennesker. Vi frygter, at det i værste fald kan få nogle af disse unge til at vælge sort arbejde, kriminalitet eller andre ’alternative’ forsørgelsesmåder frem for uddannelse. Dermed kan de lave ungeydelser være kontraproduktive ift. ønsket om at få de unge i uddannelse.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det som et minimum må sikres, at de unge uddannelseshjælpsmodtagere sidestilles med SU-modtagere, både med hensyn til at tjene penge ved siden af, ift. studielån og adgang til ungdoms- og kollegieboliger. Ingen af delene er på plads i lovforslaget. Herudover foreslår vi en række andre tiltag, som fremgår under de enkelte paragraffer.

Vi vil samtidig kvittere for, at der er taget skridt til at lukke indkomsthuller mellem kontanthjælpssystemet og SU-systemet og sørget for en bedre brobygning mellem uddannelseshjælp og uddannelse. Det betyder rigtig meget for, om man kan fastholde de unge i uddannelse.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser:

§ 2 a. og b. Forsørgelsespligt mellem samlevende

Den nye bestemmelse om, at samlevende skal have gensidig forsørgelsespligt, kan få store konsekvenser i familier, hvor den ene ikke længere vil være berettiget til kontanthjælp. Det kan for nogle betyde, at de er nødt til at fraflytte deres bolig eller at de må flytte hver for sig. Det vil ramme hele familien, men nok især børnene i disse familier.

Derudover kan lovændringen kommer til at betyde større isolation for mennesker, som i forvejen lever en marginaliseret tilværelse. Det kan blive sværere for dem at bo sammen, eller de kan blive tvunget til at flytte fra hinanden for at kunne det til at løbe rundt økonomisk.

I paragraf § 2 b, stk. 1 og 2, er der oplistet forskellige kriterier og betingelser, som er bestemmende for, om to personer anses for samlevende eller ej. De er relativt klare. Men derudover der er i § 2 b, stk. 3 en bestemmelse, som giver kommunen ret til, uden at kriterierne i § 2 b, stk. 1 er opfyldt, at vurdere, om to personer har et samliv af ægteskabslignende karakter og dermed skal have gensidig forsørgelsespligt. Der er bemærkningerne på side 69, anført 5 indikatorer, som kan bevirke at kommunen går nøjere ind i sagen.

Vi mener, at det efter § 2 b, stk. 3 bliver alt for vilkårligt at afgøre, om to personer anses for samlevende eller ej. Det vil også kræve et omfattende kontrolsystem med udbredt dyneløfteri at afklare det i hverdagen. Det vil belaste mange borgere og derudover koste tid og ressourcer, som vil udhule den besparelse, som man ønsker at opnå ved at indføre forsørgerpligt for samlevende.

Dansk Socialrådgiverforening mener derfor, at bestemmelsen alene bør indeholde de kriterier, som fremgår af stk. 1 og 2. Dermed bør stk. 3 undgå.

Herudover er der nogle juridiske spørgsmål, som der skal tages stilling til, da samlevende ikke har den samme juridiske binding ift. hinanden som ægtefolk. Dette gælder både ift. Grundlovens bestemmelse vedr. forsørgerpligt. Der er forsøgt at tage højde for det i § 97 a, hvoraf det fremgår, at hvis en samlever forsømmer sin forsørgerpligt, udbetaler kommunen hjælp til vedkommende, og kommunen kan så opkræve beløbet fra den samlever, som forsømmer sin pligt. Her indgår dog en trangsberegning. Også her vil det blive meget svært at kontrollere, om den samlevende rent faktisk forsørger den anden, og det vil koste en del ressourcer at få udbetalt forsørgelse tilbagebetalt.

Endelig bør nævnes, at samlevende og personer som har indgået ægteskab, heller ikke er sidestillet ift. arveret, bodeling og kompensation ved afbrydelse af samliv. Det kan også få store konsekvenser for samlevendes økonomi.

§ 12, stk. 2 og 3. Uddannelseshjælp ved start på uddannelse

Dansk Socialrådgiverforening kvitterer for, at der er forsat kan betales uddannelseshjælp til unge, når de er startet i uddannelse, indtil den unge får udbetalt SU. Samt, at enlige forsørgere får ret til en ydelse mellem to uddannelsesforløb. Disse tiltag er vigtige for at fastholde de unge i uddannelse.

Dansk Socialrådgiverforening så dog gerne, at denne ret til ydelse mellem to uddannelsesforløb blev gældende for alle unge, som ikke har mulighed for anden forsørgelse i disse situationer.

§ 13, stk. 5. Et rimeligt tilbud

I bemærkningerne på side 78 fremgår det, at kommunen vurderer, om et tilbud om arbejde eller aktivering er rimeligt. Kommunen kan til brug for vurderingen forlange lægelig dokumentation, men det forhold, at egen læge anser personen for at være for syg til at arbejde, afskærer ikke kommunen fra at indhente yderligere lægelige oplysninger, som kan tilsidesætte egen læges vurdering.

Vi mener, at det bør tilstræbes, at det tilbud, der gives, anses som rimeligt af både kommunen og den berørte borger, og at rimeligheden af tilbuddet drøftes med de personer i sundhedssystemet, som borgere er tilknyttet. Det er vigtigt, da der ellers kan opstå situationer, hvor personen ikke ser sig i stand til at møde i tilbuddet f.eks. på grund af sygdom eller andre begrænsninger, og dermed kan blive sanktioneret. Det vil kunne undgås ved, at borgerens plan og tilbud fastlægges i et tværfagligt team, som også omfatter det relevante sundhedsfaglige personale.

§ 23. Uddannelseshjælp

Af paragraffen fremgår det at unge under 30 fremover skal modtage uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen er meget lav og det kan, som nævnt ovenfor, være meget svært for de unge at klare sig for 5753 kr.

Vi mener som nævnt, at disse unge skal ligestilles med SU-modtagere, hvis deres ydelse skal være tilsvarende. Ift. opskrivning i ungdomsboliger, kollegier og på de fleksible udlejningslister, som prioriterer lejere i uddannelse eller arbejde. Ligestillingen gælder også ret til at tjene et beløb ved siden af uddannelseshjælpen uden modregning og mulighed for at optage SU-lån.

De unge bør også have mulighed for, at modtage særlig støtte jf. § 34, og det er af meget stor betydning for at udgå hjemløshed, at de herudover får mulighed for at fastholde en bolig med hjælp efter § 81a. Det må generelt sikres, at de muligheder, § 81 a giver for at forebygge hjemløshed, bruges fuldt ud. Vi får stadigt flere unge hjemløse i de store byer, og udviklingen kan bredde sig til hele landet, hvis der ikke gøres noget for at forhindre det. Det kan selvfølgelig blokere for den uddannelsesindsats, som vel er hele reformens afgørende målsætning.

Vi vil også påpege, at nedsættelse af ydelsen til enlige forsørgere til 11.505 kr. – en nedskæring på 2.447 kr. – vil ramme børnene. De vil komme til at betale en pris, fordi familien vil blive fattigere.

§ 23. Aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen

Aktivitetstillæg til uddannelsesydelsen kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, også selvom de unge vil være aktivitetsparate. For mange vil det være fatalt i 3 måneder kun at modtage uddannelseshjælpen, da det kan gøre det umuligt for dem at betale deres udgifter, herunder deres husleje. Derfor bør de unge i de 3 måneder, hvor visitationen pågår, have mulighed for at få hjælp via § 81a til fastholdelse af bolig. Dansk Socialrådgiverforening mener, at der bør gives garanti for, at de unge fastholdes i egen bolig de måneder visitationen pågår.

Efter stk. 4 kan unge blive visiteret aktivitetsparat ved første samtale med ret til også at få aktivitetstillæg. I bemærkningerne fremgår det, at disse unge har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer. Gruppen er i øvrigt ikke nærmere beskrevet. Dansk Socialrådgiverforening er helt enig i, at der er unge, hvis problemer er af en sådan karakter, at det er meningsløst i en periode at sætte dem på dem meget lave hjælp uden aktivitetstillæg. Det gælder f.eks. unge sindslidende. Men vi mener, at der er behov for at præcisere, hvem disse unge er, så der ikke åbnes for usikkerhed og muligvis vilkårlighed i kommunernes vurdering af dem.

En person skal for at modtage aktivitetstillæg tilkendegive, at vedkommende vil være aktiv. Det skal sikres, at der efter 3 måneder er en mulighed for at tilkende give det, så borgere ikke er i tvivl om, at det er nødvendigt for at opnå aktivitetstillæg. Det bør fremgå af bemærkningerne, at borgeren skal gøres bekendt med det både mundtligt og skriftligt.

§ 25. Kontanthjælp for uddannede under 30 år

Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal fremover modtage kontanthjælp, som svarer til den tidligere ungesats på 6767 kr.
Af bemærkninger fremgår det, at der i satsen er indregnet en form for bonus, fordi den unge har gjort som forventet.

Dansk Socialrådgiver forening mener ikke, at en bonus på 1014 kr. er rimeligt, set i sammenhæng med, at begrundelse for, at de unge får en SU-lignende ydelse, er, at de skal i uddannelse. Dermed burde de, der har taget en uddannelse, være berettiget til almindelig kontanthjælp og ligestilles med kontanthjælpsmodtagere over 30 år.

§ 23 og § 25, stk. 5. Forsørgelse til personer med en psykiatrisk lidelse

Disse paragraffer giver ret til en hjælp på 13.952, hvis en person har en psykiatrisk lidelse. Liste som er anført i paragraffen er udtømmende. Dansk Socialrådgiverforening mener, at listen åbnes for grænsetilfælde, som f.eks. meget svær grad af anoreksi.

§ 34 a. Særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart

Der åbnes mulighed for at yde særlig støtte til enlige forsørgere i forbindelse med studiestart. Dansk Socialrådgiverforening mener, at denne mulighed bør overføres til samtlige uddannelseshjælpsmodtagere, da mange af dem ikke har økonomi til at dække de udgifter, som ofte er forbundet med uddannelsesstart.

Sanktioner og rådighed

Det bør generelt sikres, at alle afgørelser om sanktioner foretages på et fuldt belyst grundlag. I nogle kommuner træffes der afgørelse om sanktioner, uden at den, der træffer afgørelsen har mødt borgeren og dermed heller ikke kan vurderer om en sanktion vil fremme rådighed for borgeren. Det fremgår ellers tydeligt af bemærkningerne, at ”der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos en kontanthjælpsmodtager med andre problemer end ledighed, skal der ikke gives en sanktion”,  og det forudsætter i vores øjne, at man har mødt borgeren og kan vurdere, om sanktionen fremmer rådighed eller måske det modsatte.

Vi mener, at bestemmelsen om, at sanktion skal fremme rådighed er meget vigtig, men forholdet er ikke nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Vi mener derfor, at det bør tydeliggøres i bemærkningerne, i hvilke tilfælde en sanktion ikke vurderes at fremme rådigheden og derfor skal undlades.

§ 35 stk. 5. Personlig kontakt før sanktion

Det fremgår af lovteksten, at Kommunen fremover skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen, som er aktivitetsparat, for at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen, før der kan træffes afgørelse om sanktion. Dansk Socialrådgiverforening havde gerne set, at der ikke kunne gives sanktion, hvis det ikke er muligt at komme kontakt med personen, men det er en væsentlig forbedring af retssikkerheden, at der skal forsøges personlig kontakt for svar på partshøring.

§ 40 a. 3-måneders sanktion

Når lovforslaget indfører en 3-måneders sanktion, hvis en person gentagne gange, uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, så er det vigtigt, at det i bemærkningerne til loven præciseres, hvad der menes med gentagne gange. Det er alt for uklart nu, hvilket kan føre til retssikkerhedsmæssige problemer.

Dansk Socialrådgiverforening vil også understrege, at den adfærdsændring, man ønsker at opnå med sanktionerne kan være svær at opnå, fordi en borgers adfærd kan være udtryk for andet end manglende velvilje til at stå til rådighed. Det kan f.eks. være problemer med at være en meget kaotisk livssituation med hjemløshed, angst for at være sammen med andre mennesker eller direkte social fobi, frygt for noget nyt osv. Sådanne begrundelser bør indtænkes ift. den nye, meget alvorlige sanktion.

Det er også vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af det tilbud, som efter § 40 a, stk. 2 skal gives som åbent tilbud i forbindelse med 3 måneders sanktionen. De skal være til stede, men refusionsreglerne kan komplicere det i kommunerne. Hvis der ikke gives refusion de første 9 mdr. på tilbud efter kapitel 10, er det væsentligt at kommunen har en nytteindsats, som kan stå som et åbent tilbud. Det bør generelt sikres, at et åbent tilbud ikke kun bliver, at personen dagligt skal møde og få et kryds i skranken på jobcenteret.

Det er vigtig at være opmærksom på at opgørelsen af hjælp efter § 40 a, stk. 5 efter en 3-måneders sanktion skal falde, så personen kan nå at få udbetalt sin hjælp så betids, at vedkommende kan betale sine faste udgifter. Ellers stilles borgerne i en mere vanskelig situation med forfaldne udgifter, husleje osv. I bemærkningerne fremgår det, at den samlede hjælp udbetales i slutningen af måneden, men man kan ikke kun udbetale hjælp frem til den dato, hvor beregningen sker. Der må også udbetales for de resterende dage i måneden. Så kan der eventuelt modregnes i næste måned, hvis personen udebliver nogle af disse dage.

§ 98 b. Digital partshøring

Kommunerne skal efter denne paragraf sende partshøringer digitalt og personen skal også svare digitalt, medmindre det ikke er muligt for pågældende.

Dansk Socialrådgiverforening mener generelt, at digitaliseringen kan give problemer ift. retssikkerheden for borgere, som ikke har nem adgang til digitale kommunikationsformer, eller som ikke er fortrolige med at bruge dem. Det bør sikres at der også kan partshøres på andre måder, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt borgeren er fortrolig med brug af digitale medier.

Generelt bør digital kommunikation til de borgere, som kontanthjælpssystemet skal hjælpe, udvikles med de samme hensyn, som man vil tage, hvis man skal udvikle det til ældre borgere uden kendskab til digital kommunikation. Man må forvente, at nogle af problemerne vil være parallelle, og man bør gå lige omhyggeligt og forsigtigt frem ift. begge grupper.

Særskilt om Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

§ 10 d. Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder

Dansk Socialrådgiverforening kvitterer for, at lovforslaget åbner for særlig hjælp til enlige forsørgere f.eks. under praktikperiode for at forhindre, at den medfører en indkomstnedgang. Vi har tidligere peget på det problem, som i værste fald kan gøre det svært for unge enlige forsørgere at fastholde deres uddannelse. Vi er glade for, at der nu åbnes for at støtte dem i de perioder.

 

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening