Lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven

Høringssvar vedrørende Lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven
(Styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.)

Til

Kontoret for Integrationspolitik
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Holbergsgade 6
1057 København K
Att.: Anne Louise Laurberg

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på Lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven (styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.).

Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at lovændringen vil få stor betydning i praksis ift. at få flere til at benytte sig af muligheden for repatriering. Det skyldes flere forhold. For det første er det vores opfattelse, at kommunerne allerede informerer om mulighederne for repatriering til relevante borgere. For det andet skal det ved en hver sag om repatriering vurderes, at det er en reel og god mulighed for den enkelte, ligesom det er helt frivilligt, om borgeren ønsker at modtage tilbuddet, hvorfor vi mener, at de 25.000 kr. i resultattilskud ikke vil få nogen effekt i forhold til, hvor mange udlændinge kommunerne repatrierer. Forslaget om at give resultattilskud til kommunerne for at få udlændinge til at forlade landet vurderes således at kunne betegnes som negativt ladet signalpolitik.

Dansk Socialrådgiverforening har desuden en række kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget.

Målgruppen for repatrieringsydelsen udvides

Det vurderes i lovforslaget, at der blandt herboende udlændinge, som er omfattet af repatrieringslovens personkreds, og som ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, er en del, der ikke har evne eller reel vilje til at blive en integreret del af det danske samfund, og det foreslås, at det er disse personer, som omfattes af lovforslaget.

Imidlertid finder Dansk Socialrådgiverforening disse formuleringer betænkelige, idet evnen til at blive integreret reelt kan svækkes kraftigt af tortur og andre traumatiserende oplevelser, som vil være en del af livshistorien for nogle i målgruppen. Og viljen til at blive integreret kan ingen jo af gode grunde aflæse nogen steder, og det er således ren spekulation, at der er mennesker, som flytter til Danmark uden at ville leve op til de løfter, de allerede har underskrevet både i integrationserklæringen og -kontrakten.

Dansk Socialrådgiverforening finder det positivt, at også gæstearbejdere og deres efterkommere i lovforslaget får mulighed for at få repatrieringsydelse mv., hvis de ønsker at repatriere, omend det kraftigt må anfægtes, at efterkommere, som er født og opvokset i Danmark, måske i to generationer, kan have et ”andet hjemland” at rejse til.

Lovens omfang

Af lovbemærkningerne fremgår, at det forventes at lovændringen årligt vil koste ca. 10 mio. kr. Det svarer til en forventning om, at 400 personer vil blive omfattet af ændringen, og altså et gennemsnit på 4 personer om året pr kommune. Dette omfang vurderer Dansk Socialrådgiverforening som vældig begrænset, og det forekommer på den baggrund at være i strid med proportionalitetsprincippet at iværksætte nye love og indføre en pligt til at rådgive om muligheden for repatrieringen både i integrationsarbejdet og i jobcentrene.

Vejledningsforpligtelse om repatriering i jobcentret

Det fremgår af lovbemærkningerne, at jobcentrene fremover bliver forpligtet til at vejlede repatrieringslovens personkreds om mulighederne for repatriering. Dette er Dansk Socialrådgiverforening uenig i af flere grunde.

For det første vil personkredsen, der vil benytte forslaget jf. ovenstående være meget begrænset, og det betyder derfor blot yderligere meningsløst bureaukrati for jobcentrene.

For det andet er målgruppen for repatrieringsloven udvidet. Det betyder, at sagsbehandlerne i jobcentrene også skal rådgive såkaldte gæstearbejdere, som rejste til Danmark før 1973 eller, som er meddelt opholdstilladelse før 1983 samt deres efterkommere (!) om muligheden for repatriering. Der vil derfor være tale om et betydeligt antal mennesker, som nu skal have deres hjælp til at komme i arbejde suppleret med en vejledning om, at de også kan få hjælp til at forlade landet i stedet for. Det er et meget mærkeligt og fjendtligt signal at sende som sags-behandler i et jobcenter. Det er Dansk Socialrådgiverforenings opfattelse, at det ikke vil styrke jobindsatsen, men blot øge bureaukratiet og svække samarbejdet om integrationen.

For det tredje skal det overvejes, hvordan man vil kvalificere jobcentermedarbejderne til at vurdere, om det vil sikre udlændingene en bedre tilværelse, at de flytter ud af landet? Vi ved jo, at mange af de ansatte i jobcentrene ikke har en specifik socialfaglig baggrund, og derfor kan vi godt betvivle, om de er i stand til uden videre at foretage denne vurdering.

Administrative konsekvenser

Endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at lovændringen ikke vil betyde administrative merudgifter for det offentlige. Imidlertid er der tale om indførelse af en PLIGT til at vejlede om muligheden for repatriering i forbindelse med fremmøde i jobcenteret.

Det er vanskeligt at forestille sig, at sådan en pligt ikke også vil blive fulgt af en kontrolfunktion, og dermed må det forventes dels, at der skal bruges mere tid til selve samtalen, så der er tid til at rådgive om repatrieringsmuligheden og dels, at det vil tage tid at dokumentere, at pligten er fulgt. Endelig vil der være omkostninger forbundet med at sikre, at jobcentrenes medarbejdere er i stand til at vejlede om repatrieringsmuligheden og i stand til at vurdere, hvilke personer, der kan have gavn af repatriering og hvilke, der ikke kan. Således er det Dansk Socialrådgiverforenings vurdering, at forslaget vil have omfattende administrative konsekvenser.

På baggrund af ovenstående finder Dansk Socialrådgiverforening, at hele lovforslaget er unødvendigt, svært bureaukratisk, i strid med proportionalitetsprincippet, svækker integrationsindsatsen og er dyrt at administrere. Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, lovforslaget bør vedtages.

 

Med venlig hilsen

Bettina Post
Formand
Dansk Socialrådgiverforening