Høringssvar vedrørende rapport og anbefalinger fra ekspertgruppen om Fremtidens Beskæftigelsesindsats

Til

Beskæftigelsesministeriet

Fra DS’ side mener vi, at det er positivt, at det eksisterende beskæftigelsessystem
nytænkes, og vi har længe kaldt på dette. I dag er det mange socialrådgiveres
erfaring, at vi ofte hjælper borgere i arbejde eller til afklaring på trods af en rigid
lovgivning og overdreven processtyring. Vi ser derfor et stort behov for at skabe et
nyt system, der bygger på tillid til borgere og medarbejdere. Hvor indsatsen opleves
meningsfuld og skaber værdighed for den enkelte. Og hvor vi bygger videre på den
solide viden, der eksisterer om, hvordan udsatte ledige hjælpes ind på eller tættere
på arbejdsmarkedet.

Overordnede bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger

DS vil gerne indledningsvis og helt overordnet give udtryk for, at selvom vi ser mange
gode intentioner i ekspertgruppens anbefalinger om en fremtidig
beskæftigelsesindsats, så er vi yderst bekymrede for, om de gode intentioner kan
blive omsat til virkelighed, såfremt ekspertgruppens anbefalinger følges. I
anbefalingerne skitseres nogle lovgivningsmæssige rammer, der mere fleksibelt
muliggør, at indsatsen kan tilrettelægges efter de lediges behov, og være mere
sammenhængende og helhedsorienteret. Men ekspertgruppen forholder sig i for
ringe grad til, hvilke rettigheder for de ledige og hvilke forpligtelser for kommunerne,
der skal sikre, at en sådan indsats faktisk bliver iværksat, så den enkelte ledige bliver
hjulpet tættere på arbejdsmarkedet. Såfremt anbefalingerne implementeres som
foreliggende, ser vi en stor risiko for, at særligt de borgere, som har andre problemer
end ledighed efterlades med ingen indsats over lange perioder, mens deres mulighed
for at finde eller genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet forringes.

Vi er ligeledes særligt bekymrede for, om de udsatte unge vil blive grebet
tilstrækkeligt tidligt og intensivt nok i den fremtidig beskæftigelsesindsats, hvis
ekspertgruppens anbefalinger gennemføres. I lyset af anbefalingen om at spare 460
mio.kr. på ungemålgruppen, frygter vi, at færre unge vil få en tilstrækkelig og
relevant indsats, som tager højde for den enkelte unges livssituation og ønsker for
fremtiden.

DS anbefaler, at der i arbejdet med at nytænke beskæftigelsesindsatsen er et stærkt
fokus på at sikre, at alle, der kan finde vej til beskæftigelse, skal støttes til det. Vi vil
kraftigt fraråde et system, som er passivt over for unge og voksne, som har
komplekse sociale og helbredsmæssige problemer med sig, hvilket vi frygter kan blive
resultatet, hvis ekspertgruppens anbefalinger implementeres samlet set. Det er
veldokumenteret, at det er muligt for mange at finde fodfæste på arbejdsmarkedet
med den rette indsats og støtte. Samtidigt skal beskæftigelsessystemet også kunne
afklare de mennesker, som ikke har tilstrækkelig arbejdsevne til andre ydelser f.eks.
fleksjob og førtidspension på en meningsfuld og værdig måde.

DS vil pege på de erfaringer, som er høstet i diverse investeringskommuner (fx
Hjørring og Aabenraa), Flere skal med-projekterne, IPS og andre lignende projekter,
som har dokumenteret effekt. Fælles for projekterne er bl.a. et stærkt fokus på lave
sagstal, som muliggør fremdrift i sagerne, tæt opfølgning og samarbejde med
borgeren samt at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egen motivation. Det
forudsætter også stærk faglighed i forhold til inddragelse og samarbejde, lovgivning,
vurdering af arbejdsevne, systematisk sagsarbejde og systemkendskab.

DS lægger stor vægt på fremdriftsgarantien som et væsentligt redskab i forhold til at
sikre, at borgeren får hjælp. Etablering af en fremdriftsgaranti med kvalitet,
rettigheder for borgeren og redskaber til en vurdering af den lediges arbejdsevne kan
tillige bidrage til tempo i sagerne.

DS’ bekymring for den fremtidige beskæftigelsesindsats er naturligvis forstærket af
den samtidige meget store besparelse på området. Det har været ekspertgruppens
bundne mandat, at der skulle findes 3 mia. kr. i 2030 på beskæftigelsesindsatsen,
hvilket er mere end en fjerdedel af det samlede kommunale forbrug på området.

Bemærkninger til “Få målgrupper og særregler”

DS kan støtte ekspertgruppens forslag om en gennemgribende forenkling af
målgrupper og ydelser, så der fremadrettet vil være fem indsatsgrupper, fremfor 13
målgrupper. Det er positivt med mere sammenhængende forløb, færre skift og
mindre bureaukrati via afskaffelse af de forskellige ydelser (ressourceforløbsydelse,
ledighedsydelse og uddannelsesydelse).

Praksis, og undersøgelser heraf, har vist, at ressourceforløb og behandling af sagerne
i rehabiliteringsteams ikke i tilstrækkelig grad har sikret en hensigtsmæssig tværfaglig
og helhedsorienteret indsats for borgeren. DS kan derfor støtte, at reglerne om
rehabiliteringsteams og ressourceforløb afskaffes, men vi mener samtidig, at det
kræver, at det på anden vis sikres, at udsatte ledige får en helhedsorienteret indsats
og tværfaglig koordinering, som kan enten udvikle eller afklare arbejdsevnen.

DS vil dog gøre opmærksom på det meget problematiske forhold, at ekspertgruppens
forslag resulterer i en ydelsesnedgang for nogle grupper og at 10 % vurderes helt at
miste deres ydelse. Det er socialrådgivernes erfaring, at vores arbejde med at hjælpe
mennesker tættere på arbejdsmarkedet vanskeliggøres betydeligt, når borgeren har
ingen eller meget lav ydelse.

Revalidering

DS mener, at forslaget om at afskaffe revalideringsordningen er meget problematisk.
Der er både et individuelt og et samfundsmæssigt behov for gode muligheder for
omstillinger i arbejdslivet på et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Og undersøgelser viser,
at der er god effekt af indsatsen.¹ DS så gerne, at brugen af revalidering blev styrket.
Hvis der er et politisk ønske om at afskaffe revalidering, så mener DS, at der behov
for nye forslag, der kan erstatte ordningen, så muligheden for at sikre varig og
holdbar beskæftigelse gennem karrieremæssige sporskifte sikres.

Unge

DS finder det meget problematisk, at de unge i jobhjælpsgruppen efterlades uden en
ret til og sikkerhed for en intensiv indsats. Det er helt centralt, at vi ikke taber de
unge, men derimod sætter massivt ind for at sikre dem uddannelse, beskæftigelse og
selvforsørgelse. En stor andel af de unge har brug for denne støtte, fordi de har
problemer ud over ledighed. Mange har en kompliceret livshistorie bag sig, f.eks.
med anbringelse i barndommen, afbrudt skolegang og/eller psykiske lidelser.

DS mener, at vi som samfund har en meget stor opgave, som skal løftes i forhold til
de unge, som har problemer med at finde fodfæste i uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet. Det er i vores perspektiv ikke afgørende om opgaven løftes i
beskæftigelseslovgivningen eller der arbejdes med en massiv udvidelse af den
Kommunal Ungeindsats (KUI), hvor der i så fald bør tildeles flere beføjelser og hvor
målgruppen udvides til 30 år. Konkret foreslår DS en samlet ungelov med redskaber
til en helhedsorienteret indsats for unge. Det helt centrale er, at ansvaret for ungemålgruppen
placeres og opgaven løftes. Vi finder det beklageligt, at
ekspertgruppen ikke har et særligt fokus på netop denne målgruppe.

Sygedagpenge

DS er principielt positiv overfor den foreslåede forenkling af sygedagpengesystemet,
hvor jobafklaringsforløb afskaffes og borgeren bliver på sygedagpenge og fastholdes i
et sammenhængende forløb, hvor sygedagpengebeløbet på et tidspunkt sættes ned
til en lavere takst.

Det er dog en klar forudsætning, at sygedagpenge på højeste sats udvides meget
betragteligt, da forlængelseskriterierne forslås indskrænket til alene at være
objektive kriterier. Vi ved, at der er mange sygemeldte, der i dag kommer i klemme
grundet ventetider i sundhedssektoren – særligt i psykiatrien. Denne ulighed vil blive
betydeligt forstærket, hvis perioden på sygedagpenge på høj sats ikke udvides. En
ydelsesnedgang for sygemeldte borgere er en markant belastning for borgere, som i
forvejen er i en sårbar og belastet position.

DS vil tillige anbefale, at forlængelsesmulighederne også omfatter de situationer,
hvor den sygemeldte er uafklaret, under behandling eller kritisk syg og dermed
fortsat er uarbejdsdygtig.

Ekspertgruppen foreslår også, at sygemeldte fra beskæftigelse ikke automatisk skal
følges i beskæftigelsessystemet, men at det skal være en kommunal vurdering,
hvordan sygemeldte fra beskæftigelse skal have opfølgning. DS finder, at dette giver
mening, men må samtidig pege på, at det er overordentlig vigtigt, at kommunerne
ikke afvikler, men udvikler og målretter den tidlige og fastholdende indsats for
sygemeldte.

Fastholdelse af sygemeldte i beskæftigelse er en kerneopgave i jobcentrene i dag i
samarbejde med A-kasser, faglige organisationer og arbejdsgivere, som er med til at
forebygge, at sygdom fører til ledighed. Her er beskæftigelsesindsatsens vejledning
om mulighederne for fastholdelse ofte afgørende. Det kræver, at vejledningen ikke
kommer for sent i forløbet.

Bemærkninger til “Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne”

DS mener, at det er afgørende, at en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen giver
mulighed for at lave en individuelt tilrettelagt indsats, som er meningsfuld for
borgeren og som bringer borgerens livssituation fremad mod et mål om
beskæftigelse, uddannelse eller afklaring.

Ekspertgruppens forslag vil fjerne nogle af de barrierer i form af rigide krav til
kontaktforløb, som eksisterer i dag. Det vil betyde, at det vil være muligt at lave en
individuelt tilrettelagt støtte. Men ekspertgruppens forslag indebærer ikke et krav til
kommunerne eller en ret til borgerne om en individuelt tilrettelagt støtte og derfor er
der ikke nogen sikkerhed for, at en sådan indsats faktisk iværksættes.

DS kan følge og støtte den meget store forenkling af kontaktforløbet, der lægges op
til både i forhold til at fjerne en stor del af særreglerne og gøre reglerne mere ens i
forhold til målgrupperne. Det giver bedre gennemsigtighed for borgerne og rummer
bedre mulighed for, at socialrådgiverne kan bruge deres faglighed til at vurdere, hvad
der vil være et meningsfuldt kontaktforløb.

For DS er det helt afgørende, at en forenkling af beskæftigelsesindsatsen er
balanceret i forhold til at sikre rettigheder for borgeren. På baggrund af
ekspertgruppens forslag er vi særligt bekymret for de borgere, der forslås visiteret til
jobhjælpsindsats, og hvor der udelukkende er krav om en opstartssamtale og
herefter en årlig opfølgning. Hvis denne gruppe af borgere, som har brug for en
intensiv indsats, ikke reelt sikres denne, er vi alvorligt bekymrede for, om de borgere
i den kommunale virkelighed rent faktisk vil få den hjælp, der er nødvendig eller om
de bliver efterladt uden en indsats, der hjælper dem tættere på beskæftigelse eller
afklaring. I så fald vil de befinde sig langvarigt på kontanthjælp.

Løsningen er ikke at fastholde de nuværende regler med et bestemt antal samtaler,
men i stedet at sikre en garanti for fremdrift eller en ret til en individuelt tilrettelagt
indsats. Her mener vi, at udformningen af fremdriftsgarantien bliver helt central.

DS kan støtte forslaget om at udvide muligheden for at undtage borgere i
jobhjælpsindsats fra rådighedsforpligtelsen i op til 6 måneder. Borgere med alvorlige
og gennemgribende udfordringer kan have behov for i en periode at give al fokus til
f.eks. at få et misbrug under kontrol, komme ovenpå efter en stor krise, få styr på en
kaotisk familiesituation. Derfor giver det mening, at der kan aftales en længere pause
i deres aktiviteter i beskæftigelsesindsatsen. Men det er naturligvis vigtigt, at denne
mulighed kun anvendes, når det er fagligt begrundet, og det ikke bliver en kortsigtet
måde at spare ressourcer på.

DS kan støtte den foreslåede ensretning af den sundhedsfaglige vurdering. Den
sundhedsfaglige vurdering er et væsentligt element i vurderingen af arbejdsevnen,
som er en helt central opgave for socialrådgiverne. En ensretning af den
sundhedsfaglige vurdering kan bidrage til, at arbejdsevnevurderingen får mere
ensartet kvalitet på tværs af kommuner, og forløbet bliver mere gennemskueligt for
borgeren.

I lyset af at mange rettigheder til indsatser foreslås fjernet, er det efter DS’ opfattelse
vigtigt, når ekspertgruppen i deres rapport fremhæver, at der altid skal være en ret
for alle ledige til at få et møde. Det fremhæves også, at det er en ret for de ledige at
ønske en indsats, som kommunen skal tage stilling til, om de vil imødekomme. Det er
vigtigt, at kommunen forpligtes til tydeligt at gøre den ledige opmærksom på disse
rettigheder, samt at kommunens stillingtagen til den lediges ønske om indsats har
karakter af en afgørelse, der kan påklages.

Fremdriftsgaranti

DS er positiv overfor ekspertgruppens forslag om at indføre en årlig fremdriftsgaranti
for borgere i jobhjælpsgruppen. DS har længe arbejdet for at få et sådant redskab
gennemført for at sikre borgerne fremdrift og tempo i deres forløb og for at sikre en
indsats, der er fagligt funderet og har kvalitet. En fremdriftsgaranti med substans vil
være afgørende for at forebygge langvarige forløb på kontanthjælp og kan være en
vigtig ret for borgerne i et system med højere grad af frisættelse i forhold til
kontaktforløb og aktivitetskrav.

Fremdriftsgarantien skal sikre kvalitet og progression for borgeren samtidig med, at
den ikke må blive et nyt tungt administrativt element. Det er derfor en forudsætning,
at der lovgivningsmæssigt sikres tydelige rammer og konkrete redskaber til en
fremdriftsgaranti.

I ekspertgruppens anbefalinger er fremdriftsgarantien ikke udfoldet eller beskrevet i
detaljer. Vi antager derfor, at der udestår et arbejde, og DS bidrager meget gerne
hertil.

Det er helt afgørende for DS, at de vurderinger om indsatser og forsørgelse, som
indgår i den årlige fremdriftsgaranti får karakter af afgørelser, som kan påklages.
Dette vil sikre, at fremdriftsgarantien ikke blot bliver en årlig opfølgning i sagen, men
reelt bliver en garanti for, at der sættes indsatser i værk, og at borgeren har
klageadgang, hvis vedkommende mener at være placeret på forkert ydelse uden
meningsfuld indsats og fremadrettet realistisk plan.

Såfremt fremtidsgarantien udelukkende bliver en opfølgning i sagen, vil der ikke være
nogen garanti for, at der sker andet i sagsforløbet end denne årlige opfølgning.
Særligt i lyset af, at der ifølge ekspertgruppens anbefalinger ikke skal være krav til
hverken samtaler eller indsatser for personer i jobhjælpsgruppen.

I anbefalingerne fremgår det, at fremdriftsgarantien skal indeholde en gennemgang
af sagen, og at der skal lægges en plan. DS mener, at det er vigtigt, at det af planen
fremgår, hvornår og hvordan der følges op i forhold til borgeren og planen i det
kommende år. Dette vil give borgeren et overblik over forløbet og bedre ejerskab.

Det bør tillige være en stærk ambition, at borgeren alene har én plan uanset at
borgeren får indsatser fra flere sektorområder.

Hvis det skal lykkes at få mere fremdrift i sagsbehandlingen og i afklaringen af
arbejdsevnen for udsatte ledige, vil det kræve en mere helhedsorienteret indsats, så
man får arbejdet med alle de problemstillinger, der måtte stå i vejen for
arbejdsmarkedstilknytning. DS kan derfor ikke tilslutte sig ekspertgruppens forslag
om, at retten til en koordinerende sagsbehandler afskaffes eller at lov om
helhedsorienteret indsats ikke gennemføres. Begge dele vil være vigtige bidrag til at
sikre fremdrift, sammenhæng og meningsfulde indsatser.

Behov for kortere afklaringsforløb

Langvarige forløb på kontanthjælp kan både skyldes manglende fremdrift og
opfølgning, men også de nuværende krav til og processer for at afklare og vurdere
arbejdsevne. For at sikre bedre mulighed for at afklare arbejdsevnen hurtigere og
mere smidigt har DS peget på, at der bør indføres en ny mulighed i
beskæftigelsesindsatsen, udviklingsfleksjob, hvor arbejdsevnen kan afklares og
vurderes sideløbende med, at borgeren er i et fleksjob. Udviklingsfleksjobbet skal
kunne tilkendes, selvom arbejdsevnen ikke er endelig afklaret og uden at alle
behandlingsmuligheder er afprøvet.

Derudover mener DS, at der er behov for et nationalt arbejde med en overordnet
systematik, der kan støtte denne årlige vurdering af arbejdsevnen og sikre en mere
ensartet kvalitet i alle kommuner. Dette kunne ske ved at genindføre
arbejdsevnebekendtgørelsen i en ny og forbedret form.

Bemærkninger til “Værdigt sanktionssystem i balance”

DS synes, det er meget positivt, at ekspertgruppens anbefalinger indeholder et mere
enkelt og lempeligt sanktionssystem, herunder at det forslås, at borgere i
jobhjælpsgruppen ikke i første omgang skal mødes med sanktioner.

Der bruges i dag mange ressourcer på sanktionering i beskæftigelsessystemet.
Derudover har undersøgelser vist, at sanktioner ikke virker for borgere længere fra
arbejdsmarkedet. Det er set fra DS’ perspektiv vigtigt, at sanktioner overfor borgere
længere fra arbejdsmarkedet alene bruges, når det vurderes fagligt at have effekt på
at fastholde borgere i et forløb.

Med de foreslåede ændringer af reglerne om sanktionering er det DS’ opfattelse, at
beskæftigelsesindsatsen i højere grad kan rumme de borgere, som er særligt udsatte,
og hermed, at det ikke vil være relevant at udskille denne gruppe af borgere fra
beskæftigelsessystemet, sådan som der har været lagt op til politisk. Denne
opfattelse deler vi med Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer og
KL.²

Bemærkninger til “Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering”

DS har længe arbejdet for sikring af en helhedsorienteret indsats til borgere i
beskæftigelsesindsatsen, der har flere problemer end ledighed. DS kan klart slutte op
om de intentioner ekspertgruppen har om en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats for de borgere, der har flere problemer end ledighed. DS
synes også, det er positivt, at der lægges op til at formålsbestemmelser og enkelte
andre bestemmelser i serviceloven og LAB justeres, så det fremmer en
helhedsorienteret indsats.

Med anbefalingerne fjernes en del af de lovgivningsmæssige barrierer for at arbejde
mere helhedsorienteret. Det er positivt, men ikke tilstrækkeligt. Der er behov for, at
kommunerne forpligtes til at organisere beskæftigelsesindsatsen på en måde, der
muliggør, at borgere med komplekse problemer får ret til en helhedsorienteret
indsats. DS peger på, at beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate
borgere bør organiseres i en tværgående enhed mellem beskæftigelse, social og
sundhed.

Borgerens ret til en helhedsorienteret indsats ser DS ikke afspejlet i ekspertgruppens
anbefalinger, og vi kan derfor ikke bakke op om ekspertgruppens vurdering af, at
grundlaget for den indgåede aftale om en ny hovedlov for helhedsorienteret indsats
ikke længere er til stede. En kommunal forpligtelse til at tilbyde borgere med behov
for en helhedsorienteret indsats vil være et vigtigt bidrag til at sikre, at borgere med
komplekse problemer får en sammenhængende og mere effektfuld støtte.

Bemærkninger til ”Fra proceskrav til resultatstyring”

Det er positivt, at ekspertgruppen anbefaler en anden måling af
beskæftigelsesindsatsen. Den nuværende styring er uhensigtsmæssig, fordi der er et
stærkt fokus på at måle på proces og aktivitet frem for effekt. DS kan støtte
ekspertgruppens forslag til parametre, der fremadrettet skal måles på.

DS vil imidlertid opfordre til, at der – i hvert fald i en overgangsperiode –
gennemføres en form for overvågning af aktivitet og kvalitet i indsatsen. DS vil
anbefale, at i de målinger indgår opgørelse af den tid kommunen har afsat til den
enkelte borger i de forskellige målgrupper (sagstal), og at tilfredshedsmålingen
blandt borgerne skal indeholde spørgsmål om hyppighed af kontakt, indsatser og
borgerens vurdering af om behovet er opfyldt.

DS vil også anbefale, at der udvikles progressionsmål på de borgere, der er længere
fra arbejdsmarkedet, så udvikling og fokus på den store opgave kommunerne har
med disse borgere følges lokalt og centralt.

Bemærkninger til ”Økonomiske konsekvenser”

DS mener, det er helt uholdbart at spare 3 mia.kr. på beskæftigelsesindsatsen. Det er
både problematisk, at der foreslås besparelser på 1,2 mia.kr på jobcentrenes drift, da
det kan resultere i meget høje sagstal, hvilket vil modvirke fremdrift i sagerne. Det er
også problematisk, at der lægges op til at spare 900 mio.kr. på indsatser i kategorien
”øvrig vejledning og indsats”, som socialrådgiverne ofte bruger til at hjælpe udsatte
borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være hjælp til at mestre social
angst, følgerne af hjernerystelse eller specialiserede forløb for mennesker med
autisme eller ADHD. Indsatser som kan være helt afgørende for at fastholde et
beskæftigelsesperspektiv for en meget udsat målgruppe.

Ekspertgruppen lægger op til et system, hvor borgerens ret til støtte – samtaler og
indsats – er væsentligt færre. I kombination med en besparelse på 3 mia.kr. er der
stor risiko for, at ledige efterlades uden indsats over lange perioder, mens deres
mulighed for at finde eller genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet forringes.

DS mener, det er overordentligt uhensigtsmæssigt, både for de borgere, der ikke får
den indsats, de har behov for, og for de socialrådgivere, der skal arbejde med at
hjælpe borgerne. Desuden er det en prioritering, som kan ende med at få store
omkostninger for vores arbejdsmarked og den fremtidige finansiering af
velfærdssamfundet.

DS finder der meget problematisk, at der lægges op til en flytning af
aktivitetsindsatser fra konto 5 til konto 6. Dette vil stille beskæftigelsesindsatsen og
de ledige i en meget vanskelig situation, hvor indsatsen skal konkurrere med andre
velfærdsområder. Det vil også betyde, at muligheden for at kunne give ekstra
indsatser i en lavkonjunktur – hvilket jo er intentionen med placeringen på konto 5 –
vil forsvinde.

Implementering og sikring af rette kompetencer

Implementering af en fremtidig beskæftigelsesindsats af den karakter, som
ekspertgruppen foreslår, er en omfattende reform. Den kræver en omstilling af
organisation, arbejdsgange og kultur. DS mener, det er meget vigtigt, at
implementeringen får tid og at den støttes centralt.

DS vil derfor foreslå, at der allerede i en politisk aftale om et nyt
beskæftigelsessystem besluttes en egentligt implementeringsplan med en midlertidig
overvågning og tæt opfølgning på indsatsen. DS vil pege på den
implementeringsplan, der blev aftalt i forbindelse aftalen om Lov om
helhedsorienteret indsats (HOI) til inspiration.

Kvalifikationer og kompetencer bliver helt afgørende for en kommende reform. Der
er sat midler af til efteruddannelse af socialrådgivere og der er et ønske til ændringer
af socialrådgiveruddannelsen. Vi kan støtte begge dele. Men vi mener ikke midlerne
til efteruddannelse er tilstrækkeligt.

Udover efteruddannelse er der desuden behov for at indføre et uddannelseskrav i
forhold til de centrale funktioner i fremtidens beskæftigelsesindsats, særligt i forhold
til vurdering af arbejdsevne og de opgaver, der er knyttet fremdriftsgarantien, så det
sikres at disse varetages af socialrådgivere eller -formidlere, der er klædt på til
opgaven.

På vegne af Dansk Socialrådgiverforening

Signe Færch, Forkvinde

 

» Fodnote 1: Revalidering som investering

» Fodnote 2: Borgere, medarbejdere og kommuner: Det er helt afgørende at udsatte borgere også i fremtiden får en beskæftigelsesindsats