Høringssvar til udkast til lovforslag om reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælps-loftet, fritidstillæg til børn, afklaringsret, rettighedsbaseret tilskud til medicin, m.v.

Til

Beskæftigelsesministeriet

Det fremsendte lovforslag er en følge af flere aftaler på kontanthjælpsområdet, herunder også udvidelse af målgruppen for SHO og arbejdspligten.

DS finder, at det er prisværdigt, at reformen af kontanthjælpssystemet rummer en meget tiltrængt forenkling af kontanthjælpen. Men DS må samtidig udtrykke alvorlig bekymring over, at man ved en så omfattende reform ikke er kommet i mål med at sikre et bedre økonomisk grundlag for udsatte mennesker og familier i Danmark.

DS mener, det er problematisk, at de laveste ydelsesniveauer er fastholdt i det fremtidige kontanthjælpssystem, og at der samtidig lægges op til en massiv udvidelse – tæt på en fordobling – af målgruppen for de laveste ydelser. Det er med til at fastholde folk i fattigdom, og det gør det sværere for socialrådgiverne at arbejde med borgernes udfordringer og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, når stress og bekymringer – som følge af uoverskuelige økonomiske udfordringer – mindsker borgernes mentale overskud.  Det er desuden veldokumenteret, at børn præges af en opvækst i fattigdom. Det går ud over børnenes trivsel og forværrer deres mulighed for at klare sig godt senere i livet. Senest har Rockwoolfonden dokumenteret, at starthjælpen (reduceret kontanthjælp til flygtninge) havde en samlet negativ samfundsøkonomisk effekt, bl.a. fordi børnene klarede sig ringere senere i livet. Det er efter DS’ opfattelse både samfundets pligt og en god investering i fremtiden at sørge for, at den enkelte har et tilstrækkeligt levegrundlag.

Færre satser og forenkling

Lovforslaget lægger op til, at de mange forskellige satser bliver færre og mere enkle i det nye kontanthjælpssystem, som i udgangspunktet vil bestå af en mindstesats (6.553 kr.), en grundsats (6.955 kr.), en forhøjet sats (12.064 kr.) og en sats for hjemmeboende (2.823 kr.).  Hertil at et nyt børnetillæg (2.687 kr. pr. måned) til begge forældre på kontanthjælp uanset sats, antal børn og uanset om barnet bor hos den enkelte forælder. Dertil et tillæg for enlige ikke-forsørgere, der modtager grundsats eller forhøjet sats (1.054 kr. pr. måned) og tillæg til enlige forsørgere på mindste og grundsats (1.581 kr. pr. måned).

Udover de færre satser, så sker der også en forenkling, idet 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet afskaffes og erstattes af et loft over boligstøtten. Boligstøtteloftet på 350 kr. om måneden pr. kontanthjælpsmodtager og vil gælde samlevende og ægtefæller, der modtager forhøjet sats. Sådan som vi forstår ordningen vil loft over boligstøtten ikke omfatte enlige og den vil alene vedrøre den del af boligstøtten, der andelsmæssigt knytter sig til kontanthjælpsmodtageren.

Med lovforslaget bortfalder muligheden for at modtage særlige støtte for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af de laveste ydelser, mens muligheden opretholdes for ressourceforløbsmodtagere og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse.

DS synes det er meget positivt, at kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen afskaffes, idet den unødig vanskelig at administrere. Tilgengæld er vi bekymrede for, at udfordringerne med at kunne betale basale fornødenheder, fx boligudgifter, vil bestå. Særligt vækker det stor ærgrelse for os, at muligheden for at kompensere de borgere med de laveste ydelser med særlig støtte bortfalder. Det vil være vores bekymring, at borgere og familier sættes i nogle overordentlige vanskelige situationer, som skaber unødige sociale problemer – herunder hjemløshed, og vil forværre deres udsigter til en tilknytning til arbejdsmarkedet. DS vil følge praksis vedrørende det nye loft over boligstøtten og konsekvenserne af, at der ikke kan tildeles særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, herunder også modtager af de laveste ydelser.

De unge

En anden forenkling består af, at de særlige satser for personer under 30 år, der har en dokumenteret psykisk lidelse med visse psykiske diagnoser og aktivitetstillægget afskaffes. I stedet foreslås indført et nyt særligt ungetillæg målrettet unge kontanthjælpsmodtagere i alderen 18-29 år med udfordringer ud over ledighed. (For unge under 25 år, der er ikke-forsørgere, udgør det 1.000 kr. pr. måned – for personer i alderen 25 til 29 år og forsørgere under 30 år udgør det 2.500 kr. pr. måned)

Der indføres desuden et midlertidigt tilpasningstillæg (på 2.000 kr pr. måned) i to år for den gruppe af unge, der går relativt meget ned i ydelsesniveau ved overgangen til de nye regler. Det midlertidige tillæg gælder alene for de unge, der er i kontanthjælpssystemet ved de nye reglers ikrafttræden.

DS mener, det er yderst bekymrende, at der lægges op til en betydelig forringelse af de sårbare unges forsørgelsesgrundlag. For denne gruppe af unge er særligt vigtigt at kunne mobilisere overskud til at kommer tættere på uddannelse og beskæftigelse, fremfor at bekymre sig om de har midler nok til husleje og daglige fornødenheder. Vi ser i disse år en bekymrende stigning af unge, der ender på førtidspension. En betydelig forringelse af de unges vilkår er en meget dårlig investering for fællesskabet og en potentiel katastrofe for de unge, som ender i udenforskab. Det er samtidigt DS’ opfattelse, at en ydelse, der kan sikre rimeligt levegrundlag, ikke kan stå alene. Der er behov for individuelt tilrettelagte og intensive forløb, med inspiration fra fx IPS, hvor fagpersoner kan arbejde sammen med den unge om at komme tættere på arbejdsmarkedet, samtidigt med at psykisk sygdom, misbrug etc. håndteres.

Fritidstillæg

Der indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpssystemet, som skal understøtte, at børnene får mulighed for et aktivt fritidsliv. Fritidstillægget er på 450 kr. skattefrit pr. barn pr. måned, dog maksimalt 1.350 kr. svarende til 3 børn pr. familie. Enlige forsørgere vil modtage et reduceret fritidstillæg på 112,50 kr. pr. barn pr. måned – begrundelsen herfor er, at det særlig forhøjede børnetillæg efter gældende regler skal dække nogle af de samme udgifter som fritidstillægget. Der er krav om, at der skal afleveres dokumentation for, at mindst en tredjedel af pengene er brugt på barnets fritidsliv.

Det er meget afgørende, at børn, der lever i familier med små midler, har mulighed for at deltage i fritids- og kulturlivet, og det hensyn imødekommes med det forslåede fritidstillæg. DS så gerne, at ordningen blev administreret med tillid frem for dokumentation via kvitteringer. Det bliver en administrativ tung opgave for ydelsesafdelingen med den forslåede ordning, og der er en risiko for, at de svageste familier ikke får benyttet ordningen. Hvis ordningen gennemføres som forslået vil DS henstille til, at der bliver lavet en it-løsning, som er nem at tilgå for børnefamilierne.

DS er meget uforstående overfor, at børn af enlige skal stilles ringere mht. fritidstillæg.

Medicintilskud

Der indføres en ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18 måneder og er fyldt 30 år. Desuden gives der ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin til børn af kontanthjælpsmodtagere, denne ret gælder fra første dag en forælder er på kontanthjælp. Ordningen skal administreres automatisk, så tilskudsberettiget medicin kan udleveres uden egenbetaling fra apoteket.

DS synes det er et rigtigt godt forslag, som kan medvirke til at udligne den ulighed, der er i sundhed. DS mener dog også, at ordningen bør omfatte unge 18-29 år, og at ordningen for de unge ikke skal være betinget af, at den unge har modtaget kontanthjælp i 12 måneder.

Fribeløb til lønnede timer

Det foreslås, at der indføres regler om, at kontanthjælpsmodtagere, der modtager kontanthjælp med forhøjet sats, vil få et friløb på 2.500 kr. og kontanthjælpsmodtagere, der modtager kontanthjælp med grundsats og mindstesats, vil få et fribeløb på 5.000 kr., så disse personer vil kunne tjene henholdsvis 2.500 kr. og 5.000 kr. om måneden, uden at der vil ske fradrag i kontanthjælpen.

DS mener, det er et virkelig godt og meget enkelt forslag, som kan og vil fremme lønnede timer. Lønnede timer har en god effekt i forhold til, at mennesker længere fra arbejdsmarkedet kan få erfaringer med at bidrage, hvilket både kan bevirke, at de kan bringes tættere på selvforsørgelse, og har en stor betydning for trivsel for den enkelte, for familien og ikke mindst for børnene. 

Afklaringsgaranti

Det foreslås, at der indføres en afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og ikke er omfattet af reglerne om program efter integrationsloven, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i en sammenhængende periode på to år. Efter den første afklaring vil der ske en yderligere afklaring efter 2 år, hvis personen fortsat er i kontanthjælpssystemet.

Afklaringen vil bestå af to elementer. Dels skal der være en vurdering af, om personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på at vurdere, om personen er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension efter gældende regler. Dels skal der være en stillingtagen til, hvilken indsats der kan iværksættes for personen, hvis personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.

Hvis kommunen vurderer, at personens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, vil kommunen på baggrund af indstillingen fra teamet kunne træffe afgørelse i personens sag. Personen vil have mulighed for at klage over kommunens afgørelse ligesom i dag, når sagen har været for rehabiliteringsteamet, og der er truffet beslutning om et konkret tilbud i sagen.

Hvis kommunen derimod vurderer, at personen ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen tage stilling til, hvilke konkrete indsatser der vil kunne iværksættes for at understøtte, at personen bliver en del af arbejdsmarkedet. En sådan vurdering vil ikke være en afgørelse. Vurderingen vil i stedet skulle betragtes som et almindeligt processuelt sagsbehandlingsskridt. Der vil således ikke være mulighed for at klage over kommunens vurdering. Hvis der efterfølgende bliver truffet en afgørelse om et beskæftigelsesrettet tilbud, f.eks. om virksomhedspraktik, vil man kunne klage over tilbuddet ligesom i dag.

Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med vurderingen / afklaringsretten, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, som skal fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.

Der foreslås en to-årig periode for indfasning af ordningen.

DS har gennem flere år arbejdet for, at der blev indført en afklaringsgaranti for mennesker i kontanthjælpssystemet, fordi både enkeltsager og gennemgange af sager i statslige projekter har vist, at alt for mange mennesker hænger fast i og er overladt til sig selv i kontanthjælpssystemet. Dermed er de langvarigt er på ydelser, der er tiltænkt at være midlertidige. Det er derfor set fra vores perspektiv meget positivt, at der er taget skridt til at indføre et sådant redskab i forbindelse med en reform af kontanthjælpsområdet.

DS har dog to væsentlige indvendinger i forhold til den foreslåede ordning.

For det første mener vi, det er vigtigt, at ordningen bliver ambitiøs og prioriteret. Vi mener, det er vigtigt, at afklaringsgarantien gennemføres årligt, og at den plan, som kommunen kan lave for personer, der ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal formaliseres yderligere ved at planen og de aktiviteter, som den rummer, både får karakter af en afgørelse, som borgeren kan påklage, og at afklaringsgarantien registreres.

For det andet mener vi, at det er afgørende, at afklaringsgarantien ikke yderligere komplicerer de regler og processer, der er i beskæftigelsesindsatsen. Afklaringsgarantien skal være det helt centrale omdrejningspunkt for en individuel og konkret indsats for borgeren og være borgens retssikkerhed for en indsats, der bringer ham eller hende tættere på arbejdsmarkedet eller til den rette ydelse. Derfor skal de processuelle krav og regler i beskæftigelsesindsatsen sideløbende forenkles, og der skal være tid til arbejdet med den enkelte borger. Det er vigtigt, at de medarbejdere, der arbejder med afklaringsgarantien, er uddannet socialrådgivere / socialformidlere og de sidder med en lave sagsstammer, der muliggør kvalitet i arbejdet med borgerne.  

Diverse

DS kan tilslutte sig de foreslåede ændringer af formue­- og kapitalregulering og de ensrettede ferieregler.